Mange tak for de mange forslag. Imponerende så hurtigt der blev svaret! Rart at møde så mange engagerede mennesker herinde.
Jeg kan se fra flere af svarene at jeg desværre nok kom til at udelade en vigtig detalje i mit første indlæg. Beklager! Huset ER hulmursisoleret og føles generelt både lunt, tørt og uden "våd hund"-lugt. Mine bekymringer om cellutex-pladerne går derfor ikke i første omgang på isoleringseffekten af cellutex'en men mest om hvordan jeg bedst udligner niveauforskellen der opstår NÅR jeg piller pladerne ned.
Når der nu er hulmursisolering, er det så for omfattende at begynde med opsætning af gipsplader? Jeg noterer mig at det jo er rimeligt omfattende. Jeg tager tilløb til at få undersøgt plader, underlag og stand af vægge i løbet af et par dage, og jeg vender tilbage når jeg ved mere.
@djaydjay: det der undrer mig ved tilstnadsrapporten er at cellutex-pladerne opsat i køkkenloftet blev vurderet til en K3'er, mens pladerne på ydervæggene ikke er nævnt. De udgør vel samme brandrisiko, og burde vel så begge være K3'ere. Og vel især da udbedringsomkostningerne ikke er helt ubetydelige.