Renovering/ombygning

Hej,
vi håber på sigt (5-10 år) at kunne bygge til vores hus. Vi overjer enten tilbygning eller en etage ovenpå. I den forbindelse er vi kommet til at tænke på, hvor meget det kan betale sig for os at renovere nu, når vi på sigt gerne vil bygge til enten i grundplan eller en overetage. Vi overvejer nyt bad og bryggers, eltavle, hoveddør osv. Kan alt dette betale sig? Vi har pt. et meget lille badeværelse og vil gerne have et større, samtidigt mangler vi e børneværelse samt overvejer om køkkenet på sigt skal slåes sammen med stuen, og lave en "spisestue" samt en dagligstue.

På forhånd tak for hjælpen.

MVH Betty
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Selvfølgelig kan en renovering betale sig, i hvilket omfang kan i jo kun selv afgøre.

Det vil dog være en fordel af have et overblik over hvad man vil bygge, hvis man bygger til.

Er det flere værelser der ønskes ?
Er det et badeværelse mere ?

Eller hvad er årsagen til den tilbygning eller 1.sal på huset ?

Hvis årsagen er flere værelser, så kan badeværelset jo godt laves nu, er det flere større rum, så er det nok en fordel af vente til  man har flere rum, inden man banker væggene ned og slår dem man har i forvejen sammen til større rum.

Man skal bare have lavet tingene så det er fornuftigt i forhold til en evt. kommende tilbygning eller påbygning af 1.sal.

Hej,
mange tak for hjælpen :-)

Her kommer lige lidt yderligere info... Huset er i alt 96kvm, haven 643 kvm og huset er placeret fint i midten af grunden, hvilket vi rigtigt godt kan lide - altså at have have til alle tre sider og den fjerde er indkørsel og garage. Vi har ydermere en dejlig udsigt fra baghaven og med en overetage vil det være helt perfekt, derfor er vi mere til en overetage samt også for ikke at tage flere kvm af haven, som vi synes har en god størrelse som den er. Vi har læst lidt om tilbygninger og umiddelbart virker det til at være det samme i forhold til økonomi, har læst at priserne er mellem 12.000 - 17.000 pr. kvm, da det er et badeværelse mere der skal etableres. Vi vil rigtig gerne have lavet overetagen med mansardtag, hvis ikke det ville komme til at se underligt ud og alternativt naturlig alm. saddeltag. Er der forskel på om man får mansardtag eller saddeltag i forhold til om huset kan bære det? Ifølge lokalplanen må huse på vores vej være 8 meter i højden og fylde 30 kvm på grunden. Kan man lave mansardtag med en total højde på huset på maks 8 meter?
Vores badeværelse er kun 2,4 kvm, så vi vil gerne have et størrere og det tænker vi så skulle være på overetagen hvis vi får sådan en.
Derudover har vi et lille kontor på 6,9 kvm, et lille værelse på 7,2 kvm og et soveværelse på 10,5 kvm, men mangler ihvertfald et værelse mere.

Kan man lave forresten lave gulvvarme i en overetage, eller bruger man ikke det?

MVH Betty
Når man bygger findes der bygningsreglement som opererer efter etager, afstand til skel, højdegrænseplan og maks. bygningshøjde, samt bebyggelsesprocent på grunden. Nogle lokalplaner går så videre med krav om materialer, højder/etager etc. Foreligger der ingen lokalplan gælder bygningsreglementet. Og så længe du holder dig inden højdegrænseplan, bebyggelsesprocent og maks højde kan man næsten gøre hvad man vil.

Der burde ikke være noget i vejen for et mansardtag, men det er ikke sikkert det lige passer på jeres hus, desuden kan det bryde højdegrænseplanet?

Mit råd som altid, snak med en arkitekt, eller en anden, som i det mindste kan give jer nogle snittegninger over grund og hus, så I kan se hvilke muligheder I har for at udvide i alle retninger.
Nå du siger at I kan bygge på 30m2 af grunden går jeg ud fra du mener 30%? Det er i hh til det seneste bygningsreglement, og der skal man tælle alt overdækket areal med - udhuse, overdækkede terrasser etc. Hvis I ikke har noget af den slags kan I udvide huset med 180m2. Mht. til pris er det nok billigere at bygge op end ud og hvis I kan undgå vådrum og gøre en del selv kan det gøres meget billigere.

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

Tak for svar. Jo jeg mener 30% af grunden. Vil det umiddelbart også være billigere at bygge en etage ovenpå selvom der skal laves et badeværelse? Eller vil det bedre kunne betale sig at udvide badeværelset i grundplan og så kun have et badeværelse? Hvis vi kontakter en arkitekt, bygningskonstruktør eller anden fagperson, hvor længe vil de tegninger så være ok at bygge efter. Jeg tænker på om hvis vi får lavet dem nu men så først om 5 år beslutter os for at gennemføre det, vil tegningerne så forsat være ok eller kan vi risikere at skulle ud og få dem lavet på ny?

Mange tak for hjælpen.
Tegninger bliver ikke forældede, medmindre der sker ændringer i bygningsreglement eller lokalplan. Hvis i kan lægge det ny bad over det eksisterende vil det hjælpe på prisen, men det kan måske betyde at I skal ombygge badeværelset i stueplan. Der er en masse rør som skal op og ned, hvilket kræver lidt omtanke.

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

Mange tak for super hurtigt svar :-) Vores nuværende badeværelse er kun 2.4kvm så hvis der skal være rør fra det som går op ovenpå bliver det nok for klemt.

Igen mange tak for hjælpen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis