Gulvvarme på hængende Leca-gulv

Hej

Vi skal have lavet gulvvarme i vores køkken (ca 8x5 mtr). Køkkenet står ovenpå en krybekælder i ca 70 cm. højde. Dækket er leca-plader (40 cm) lagt på et lag sten, som er bygget op langs sidevæggene og en enkeltmur på midten. Idag er der lagt lægter over leca-pladerne med plader og et billigt parketgulv. Vi vil gerne lægge (evt?) et armeringsjern med 12 mm Wirsbo varmerør og dække med udjævningsmasse inden der lægges fliser oven på. Derefter vil vi isolere nedad med spærre og 2x15 mm isolering forskudt.

Mine spørgsmål er nu:

1. Kan sådan et Leca-gulv bære dette?

2. Skal der gøres noget for at isolere ud mod fundamentet, således at Laca-pladerne ikke bliver en (dyr) kuldebro?

På forhånd tak for jeres hjælp!

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis jeg forstår dig rigtigt så har du 70cm, fra top af dit nuværende gulv til top af fast bund i krybekælderen.

Hvis dette er rigtigt, så er der mange løsninger

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Hej Fleming

Det er rigtigt forstået. Leca'en hænger ca. 70 cm over klaplaget i kælderen.

Den 'rigtige' løsning er selvfølgelig, at fylde op nedefra med grus, isolering, armering og beton, men den tilbudte pris på næsten kr. 100.000 excl. el og vvs, synes jeg er for dyrt.

Hvis du havde andre ideer, vil jeg da meget gerne høre om dem?

Hilsen, Jan

Hej

Da jeg stod med samme problem om krybekælderen skulle sløjfes eller om vi skulle bruge svalehaleplader til at støbe dæk ovenpå gulvstrøerne fik jeg afvide at det eneste rigtige at gøre ville være at fylde nedefra da kølingen af gulvet når der er luft under isoleringen er meget stor i forhold til den køling der kommer fra jorden.
 
Hilsen Jens

Du kan jo lave dit nye gulv på strøer.
Der skal du godt nok fjerne dit lecadæk, men den vil altid være en stor kuldebro ud med soklen.
Men med strøer, og 250-300mm isolering og gulvarme lagt i forskallingsbrædder med varmefordelingsplader og så noget gulvgips oven på, så har du frit valg til alle typer gulve (træ, tæpper og fliser).
Og så vil du stadig have en krybekælder.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Tak, det var måske ikke nogen dårlig ide .

Bør jeg være nervøs for svamp i strøerne i en krybekælder? Der er en cirkulationsrist i hver endevæg.

Så længe der er luft cirkulation, er der ikke noget at være bange for.
Jeg regner med at den er tør nu, ellers skal der måske et par ekstra riste i.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis