Betonfræser, input modtages

Hej Alle,

Så er det snart tiden til at iværksætte planen, men inden vil jeg være meget taknemmelig hvis der er noget konstruktiv kritik til designet. Planen er at bygge en kasse op af diverse gamle plader, bore en flok huller og så stikke en masse gevindjern ned i den og fylde efter med beton. Forøvrigt stærkt inspirereret af: http://elektronikforumet.com/forum/...24e15ee0ab, bare i et vertikalt design. Generelt kan man sige at beton bare ikke er særligt optimalt til cnc-maskiner pga krybning og at det er så lang tid om at sætte sig, men når man er maskiningeniørstuderende og bor tæt ved stranden, er det det bedste kompromis($$$$$) jeg har kunnet finde.
Angående både rails og motorer ligger jeg i forhandling med min gamle læremester, tegningerne er med 25mm rails, men det kan godt være det ender med et sæt lignende dette.

Første fase af projektet er stativet, og selve støbningen der jo forudsætter en del gevindjern samt fladjern, og iværksættes slut januar/start februar. Derefter holdes der pause indtil sommeren så det hele kan falde på plads, og imens kan jeg gå og snedkerere metaldele samt indsamle stumper.
Billederne er derfor til og med første fase, og alt udover fladjernet kan betragtes som skitse-niveau.
Vandring XYZ: 600x350x300
Som sagt generel konstruktiv kritik, men specifikt har jeg tænkt på om 300Z er for lidt, når skruestik og spindel/værktøj vil stjæle lidt? Nogen gode ideer til afdækning af vangerne?
Fladjernet med de 4 huller er til at spænde skruen op på, se bort fra den underlige form.

Peace through superior firepower.

Hej Alle, Så er det snart tiden til at iværksætte... Vis hele indlægget
18 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Nå, hej igen drenge og piger, så har jeg endelig fået lavet lidt, der er værd at snakke om. Der er kommet gang i støberiet, som det ses af billederne, og jeg har fået flækket noget styring sammen, og mere eller mindre fået de sidste detaljer af fræseren tegnet. Der er desværre ikke meget fremskridt at se på fræseren, da intet er blevet monteret endnu. Jeg er ved at støbe "flanger" til stepperne, der er beregnet til at blive spændt på betonklodsen, for derefter at kunne montere en stepper på hver. Derudover er der støbt en 100x300 vinkel, som jeg skal bruge sammen med et maskinvaterpas til at rette min z-akse op med.

Sidste semester gik med at designe og regulere en højhastighedsspindel. Der blev købt højhastighedslejer rated til 48000 omdrejninger, drejet en aksel med morsekonus 1 og bolt for antræk af værktøj, og hele herligheden blev puttet ind i et lejehus med en flange, der kommer til at passe på min maskine Det er meningen at jeg vil lave endnu en spindel, således at jeg har en konventionel spindel til ca 6000, og så en højhastighedsspindel der kan gå til 44.000 omdr. Hele herligheden blev trukket af en vaskemaskinemotor, fordi vi selv skulle designe den tilhørende PID regulator, i virkeligheden kommer den til at køre med en asynkronmotor - naturligvis.
 
Her ses testopstillingen.

I forbindelse med styringen, har jeg lidt problemer med at bestemme mig for hvilket breakout board jeg vil have. Har kigget på www.cnc4pc.com 's C11 board, da det har en analog udgang jeg skal bruge til at styre min frekvensomformer. Problemet er bare... prisen. Jeg synes måske ikke at det er vanvittigt dyrt i sig selv (jo lidt måske), men jeg hader bare at told&skat er en ukendt faktor, så vil foretrække at finde et tilsvarende europæisk produkt, men uden held synes jeg. Nogen der har erfaringer med dette, eller kender et godt produkt med denne feature? evt andre måder at gøre det på.

På forhånd tak

Peace through superior firepower.

Du kan købe et C10 BOB og sætte det sammen med et C6 Variable Speed Control. Alt ialt bliver prisen 28,04 + 37,38 + 9 (fragt) = $74,42 = 409 kr.

Du skal kun betale told for varer der koster mere end 1150 kr., men hvis din vare bliver undersøgt skal du betale moms + importgebyr og så lander den endelige pris på ca. 600 kr.
Det er ca. 300 kr. billigere end et C11G BOB, men det har så også 2 relæer + en safety charge pump + en masse lysende dippedutter.

Jeg var så heldig at mit C10 landede direkte i postkassen uden ekstra gebyr :-)


Hilsen Brian
Nå ja, det er også en god måde at gøre det på! Det virker som om det er nogen fornuftige produkter de har, men som sagt ville jeg foretrække et .co.uk firma fx

Peace through superior firepower.

Jeg tror ikke der er mange billigere alternativer og du kan jo være heldig at de ikke tjekker pakken. I så fald er det ret billigt.

Hilsen brian
Jeg fik mit fra UK. www.diycnc.co.uk

Han laver både med analog spindelstyring, safety charge pump osv.
Prisen og servicen var helt i top, 4dage efter bestilling, kom det hele med pakkeposten, uden nogen form for ekstra regning, da det er indefor EU, som metalsnedker siger.

Om det er billigere end hos cnc4pc, er jeg ikke sikker på, men det er rimelig billigt + hurtigt og nemt.
Annonce
Jamen tak for hjælpen, jeg går ud fra, at der ikke har været nogen problemer med kortene? Nu er det også bare at få bestilt et eller andet, så jeg kan komme i gang - man må ikke gå ned på grej!

Peace through superior firepower.

Der har ikke været problemer med kortene overhovedet, ikke noget man kan klandre kortene i hvertfald:-)

Jeg har lige skrevet med Roy(diycnc) idag, omkring nogle settings i mach3, og selv efter handlen(og det faktum, at det ikke er ham der har leveret mach3), er han stadig meget hjælpsom, det er i mine øjne gode tegn.


Breakout boardet er jo ikke det der har den store belastning, det er driverne, og dem du har vist her, ser ganske robuste ud.

Nej grej må man ikke gå ned på.
Godt grej er jo halvdelen af arbejdet, god planlægning er den anden halvdel ;-)
Ja igen tak for hjælpen, og jeg endte med at bestille et c11 fra kamerika.. Magtede simpelthen ikke at bestille via Roys hjemmeside, det var ikke logik for maskinarbejdere.

Samtidigt vil jeg lige vise mit hidtil største og mest mislykkede(!) støbeemne. Det er et forsøg på at støbe hele Z-akse "huset", hvori spindel og asynkronmotor skal monteres. Det blev til 10,3kg sammenhængende alu, men pga. min trang til at prøve noget meget mere kompliceret end jeg magter, samt en simpel regnefejl, er det desværre et 10,3kg tungt brokemne..


Peace through superior firepower.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også