BRF Kredit vs. Nykredit

Hejsa

Ved ikke om man må oprette indlæg om huslån, men prøver lige alligevel.

BRF kredit høster rigtig mange kunder for tiden ved at vurdere huse alt for højt. De vurderede vores til 1,9 hvor Totalkredit (som vi har nu) vurderede det til 1,5. Vi ville selvfølgelig meget gerne være kunder hos BRF kredit, fordi vurderingen var så høj. Det ville nemlig betyde at vores banklån kunne komme med over i kreditforeningen (= færre udgifter for os).

Vi fik dog afslag fra BRF kredit, fordi min kæreste glemte at betale en regning på 824 kr. til SKAT i 2008. SKAT sendte en rykker, som han betalte rettidigt inkl. rykkergebyr. Når SKAT sender en rykker til folk, bliver der åbenbart automatisk oprettet en restancesag. Den bliver gjort passiv, når regningen betales. BRF Kredit kan dog trække en liste over alle aktive og passive restancesager. Her kunne de så se min kærestes passive sag. Det var årsagen til afslaget. Det er på trods af at vi ellers er gode kunder og gode betalere. Der skal gå 2 år før vi kan søge igen.

Derfor vil vi gerne have en anden kreditforening til at vurdere vores hus. Nogen der ved om Nykredit eller andre kører samme "vurdér for højt" taktik som BRF Kredit gør?
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har dårlige erfaringer med både BRF og Nykredit.

Det er nogle lange forklaringer der skal til, men kort fortalt, fik jeg for år tilbage oprettet et byggelån i banken, for at bygge om.

Inden da, havde Nykredit givet tilsagn om, at oprette et kreditforeningslån, efterfølgende, hvis jeg byggede om efter planen.
Det gjorde jeg så, og Nykredit sendte en vurderingsmand ud for at se byggeriet.
Problemet var dengang, at Nykredit lige havde opsagt samtlige deres vurderingsfolk, for at få dem ned i løn. Efterfølgende skulle de søge deres gamle jobs, på dårligere vilkår. Vi taler her 1990. 
Derfor var vurderingsmanden ikke til sinds, at lave forretning for Nykredit, hvorfor han ikke kunne godkende byggeriet.

Surt show... nu stod jeg med et byggelån, der ikke kunne blive indfriet. Så fik banken sendt en BRF mand ud, for at se byggeriet. Han vurderede, at der var bygget om for mere, end det lånte beløb i banken... pga. eget arbejde.

BRF var tilbageholdende med at låne penge ud på daværende tidspunkt, og ønskede ikke at oprette et kreditforeningslån til mig.

Alternativet blev, at jeg måtte finde andre financieringsmuligheder. Det kom til at koste en del ekstra penge. Senere solgte jeg huset, gennem Nykredit der havde hovedstolen i huset, da jeg var flyttet til udlandet.
I den forbindelse blev jeg fuppet for 50K. Det vil tage for lang tid, at kommre ind på detaljer. Men kort sagt, fik jeg ikke deres tilbud på skrift og, ja så er man solgt... det har jeg lært en del af.

Da jeg så 17 år efter skal købe hus igen, er det formentlig let at forstå, at disse to firmaer ikke var dem der skulle tjene penge på mit hus.

Derfor valgte jeg en financiering gennem Nordea Realkredit.... det er jeg yderst tilfreds med i dag.


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Hej

Ved ikke hvad NK's strategi er mht. vurdering (lav, mellem eller høj), men jeg kan bidrage med vores med min erfaring med de to. Vi skulle for 2 måneder siden vælge mellem BRF og NK. Jeg fik en dårlig behandling i NK. De fulgte ikke op på sagen, og problematiserede en masse ting. BRF rykkede hurtigt på tingene og var også billigere - ergo blev det dem!

Baseret på den erfaring kunne det måske betale sig at prøve endnu et par stykker. På den anden side, så kan jeg jo bare have været heldig. Dog mener jeg at en del personer i vores venne og omgangskreds har haft lidt blandede erfaringer med NK.. så måske er der noget om snakken :-)

Held og lykke med valget :-)

Anders
Jeg tror ikke I sådan kan generalisere.
Det kommer helt og holdent an på, hvor heldige I er med den person I får kontakt med. De er alle af meget forskellig bonitet, og mange af de ansatte er totalt uengagerede og inderligt ligeglade i begge ender.
Det samme gælder også med Jeres bankfolk. Nogle er rigtig gode og andre er værdiløse nullerter.
Selve produktet de har, er stort set 99% ens.
Jeg opgav BRF her i pastoratet pga en overdygtig, oversmart og meget selvbevidst "karrierekvinde", der bare ikke magtede at følge op på sagerne. Uden at afvente hendes yderligere klogskab fik jeg klaret ærterne ved konkurrenten. Da hun endelig vendte tilbage, var mit lån tinglyst og udbetalt for længst. Jeg gad ikke betale hendes salær.
Det handlede om en 1. prioritet på 400.000 4% obl. lån, der ikke burde volde en sådan fremadstormende karrierefidus de store problemer!

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for jeres svar
Jeg må prøve at kontakte de enkelte kreditforeninger. Er bare bange for at få afslag hos alle pga. de 842 kr.
Det er kanon med dif. indlæg, det er fedt, personligt tror jeg at det er meget afhængigt af hvordan man er som person/personer samt den enkelte medarb. i banken eller brf ect.. men det er også vigtigt at huske at DE vil lave den bedst mulige forretning overhovedet muligt, der tales kroner.

Tag Nordea, de har både bank og kredit. jeg sparer sammenlignet med tidligere bank, ca. 5kg om året på alm. omkostninger såsom bidrag renter ect. og så har deres håndtering af min personlige sag været reel, samt deres rådgivning er/var professionel.

Husk at det er min vurdering af nordea, men spørg omkring i de forskellige banker ect. i området hvor i kikker, og husk at det er forretning, de låner kun penge ud hvis der er dækning i ting og sager, ikke fordi de syntes i er flinke, søde og rare. så pga. en tidligere resistance på nogle få hund, det er bare en undskyldning.

sniksnak

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis