Fortøjning ved bro.

8 6705

01-01-2010 20:45

Hej med jer.

I min hjemhavn, skal der krydsfortøjes til bro plus 2 pæle.
Jeg oplevede sidste sæson, at der kunne være større forskel på ebbe og flod, end jeg havde forventet.

Har i et godt forslg til fortøjningssystem, der kan tage bedre hensyn til tidevandet?

Klaus H

<p>Klaus H</p>

Hej med jer. I min hjemhavn, skal der... Vis hele indlægget

15 svar

1
2

Følg tråden

Der er 10 indlæg før dette.

Annonce

lynæs

5071 5400

03-01-2010 14:17

En fordel at bibeholde " kødbenene ". Metoden gør det så også lidt sværere for " ubudne " gæster, så de, selv om det lyder lidt egoistisk, vælger at " besøge " en anden.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen

andersbr

646 8000

14-01-2010 22:30

Nogen i min havn bruger noget i den her stil med flydevægte. Jeg bruger selv Agterfortøjning fra pæl til agter stævn, spring fra agter pæl til midt skibs og fortøjning fra lan til for stævn. Agter fortøjningerne er godt løse men ikke så løse at båden rammer noger sidevers, springet er sat så stævnen i midel vand ligger ca 15 cm fra land når jeg trækker tot. for fortøjningerne er løse som agter og bundet på land så de nemt ka forlænges fra land. Fortøjningerne er lagt efter midel vand og er på pælen bundet i samme højde som broen, dvs at når det bliver høj vandet el lav vandet rygger båden bare bagud. Min båd ligger perfekt og kan klare ca. 110 cm høj og lav vand. ved højerer vandstand løsnes forfortøjningerne yderligere. Mine faste fortøjninger ka let monteres med karebinhager.

Mvh. Anders -

Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Ejer af kragejollen "Shakti" - 1936- Tsa Århus.

www.Shakti.dk - Kig forbi -

LDS Tip

Automatisk tip

Altid lave priser hos Harald Nyborg! Se ugens bedste tilbud her

jonkjensen

325 5491

21-01-2010 19:21

Sikke en nydelig spidsgatter. Et lille ruf til forkahytten og runde koøjer, så er den dér!

Ellida

1241 5771

07-08-2012 20:05

Hej - her er lidt mere om fortøjning. Selvom tråden er et par år gammel, kan man altid tænke på sine fortøjninger.

Vi har i mange år haft to lange agterfortøjninger, der krydser.
Krydset hjælper til, at agterenden ikke bevæger sig ret meget sidelæns.
De to korte for-fortøjninger, går ind til hver sin blok, og mødes igen under vandoverfladen med et lod - ca 10-15 kg efter forholdene.

Ved 1½ meter højvande eller lavvande, så følger loddet bare med op.
Agterfortøjningerne er så lange, at de godt kan "følge med", ved ekstremt højvande

Fordelen er, at stævnen af båden kan ligge ret tæt ved broen, så børn også kan gå ind uden problemer.
>>>
Hvis de to for-fortøjninger ikke går sammen nede i vandet, men har hvert sit lod, så kan stævnen glide sidelæns i sidevind, det ene lod går ned og det andet går ned, efter vores erfaring.

Jeg har set andre som har ret lange forfortøjninger, og så bare een line som trækker stævnen frem til en blok og videre ned til eet lod.

>>>
Hvis fortøjningerne er forholdsvis lange, og lidt elastiske, er kødben ikke nødvendige.
Treslået PP =Poly Propylen er noget af det mest elastiske på markedet, og så billigt, at du kan skifte det ud hvert 2-3-4. år. Samtidigt vejrbestandigt.

Hvis man bruger Polyester, så har det en større brudstyrke, men er meget mindre elastisk (og meget dyrere). så det vil jeg ikke anbefale, selvom det står i mange sejlermagasiner og bøger mv.

Du bør ikke have alt for tykke fortøjninger - jo tykkere fortøjningen er, jo mindre elastisk er den - men den skal være sund og tyk nok til at tåle meget slid hvis og når, det en dag stormer, og det hele bliver rusket igennem.

Til vores egen småbåd er 10 mm OK - til større både, så skal tykkelsen være større.

Her er nogen billeder af flere andre måder at gøre det på:
Ham her har to lodder agterude.

De næste har alle mulige kombinationer af udhaler-line og lodder inde ved broen.

og lidt mere med udhal og lodder:

Ja det var lidt om vores fortøjnings-system - det kan jo gøres på mange måder.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.