Hej alle,
Jeg bor i et dejligt hus, der er muret op i beton- og mursten. Derpå er der kalket med hvid kalk.
Jeg har netop fået sat et nyt vindue i huset. Vinduesmanden har skåret ud til vinduet, så nu skal jeg have muret op omkring vinduet - dvs. det skal noget mørtel i fugerne mellem murværk og vindue, der skal foretages nogle reparationer omkring udskæringen (enkelte mursten har løsnet sig) og jeg skal have lavet en skrå kant til montering af fliser til sålbænk.
Hvilken slags mørtel skal jeg anvende til den opgave?
Går ud fra, at jeg pga. af temperaturerne er nød til at vente til foråret, eller kan man få mørtel, der kan anvendes i lave temperaturer (nattefrost?)?
I samme omgang overvejer jeg at reparere nogle mindre sætningsrevner. Hvordan gøres dette bedst? Udkradsning og opfyldning med alm. mørtel?
Skal der laves en særlig afslutning af de numurede områder inden der kalkes, eller vil kalken kunne binde direkte på mørtlen?
På forhånd tak for jeres hjælp
Andreas