Moderne brændekomfur

Som et suplement til fyringsanlæg (ved ikke hvad det bliver endnu) tænkte jeg på, at anskaffe et gammelt brændekomfur for at sætte en vandgris og akkumuleringstank til.

Søgte længe på nettet, da jeg var sikker på at andre må have gjort samme sådanne tanker i DK. Men ak!. Efter mange timers forgæves søgning - og tæt på at give op - slog det mig, at det må vort svenske broderfolk have kendskab til. Da jeg søgte  på kökspanna , væltede det ind med diverse produkter.

De findes i alverdens afskygninger - såvel praktiske som nostalgiske - og de har en effekt fra 3 kW og helt op til 27 kW ( med akkumuleringstank 500 - 100 L). Jeg ved ikke, hvordan miljøkravene er i Sverige i forhold til Danmark, men jeg forestiller mig, at de næppe er mere lempelige mht. lovkrav.
 
Inspireret af svensken fristes jeg til, at installere et brændekomfur som primær centralvarme og sekundært til madlavning . Nogle typer har "verkningsgrad" på 83%, så helt utopi er det vist ikke.

Det store spørgsmål er da:

HAR NOGEN ERFARING I BRÆNDEKOMFURER MED AKKUMULERING AF VARME?

Søg evt. inspiration herunder:

www.ved-pellets.se

http://websystem.gismo.se/Gismo/Bildarkiv/org/409/lohberger%20test.pdf


Hmmm.

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hele min spæde barndom har jeg levet med et centralvarmekomfur, hvor der blev fyret med koks vinteren over og med tilfældigt brændbart om sommeren til varmt vand og madlavning.
Det var ikke en sorgens dag, da det blev smidt ud til fordel for et oliefyr og et elektrisk komfur.
Det gad jeg ikke løbe an på, hvis du mener det seriøst med madlavningen.
Vi har også i en juleferie, boet i et svensk hus med en ved-spies, hvor vi prøvede at bruge det, men nej. Det er for langsommeligt til mit gemyt!

Med venlig hilsen
ktm

 

Der skulle have stået 500 - 1000 L akk.-tank. Du skriver, I havde centralvarmekomfur. De komfurer jeg kigger på smider 16-20 kW i akk.-tank til varmtvandsbeholder og radiatorer. Resten (4-7 kW) bliver til konvektionsvarme (samt/eller pladevarme), der cirkulerer rundt luft til luft.

Huset bliver isoleret efter de nye bygningsregulativer, og udfra en middelisolering går man ud fra kedel 18-20 kW dækker hus på 165 m2. Jeg har kun 100 m2 og de bliver som sagt isoleret efter de nye bygningsregulativer.

8 min. og 36. sekunder om at koge 2 L vand er ok for mig.

Jeg tror på det, men hører gerne fra folk der har erfaring med nyere brændekomfurer evt. brændeovne med akk. tank (ikke gris).

Hmmm.

Hej

Der er bare lige det med de nye regler der trådte i kraft sidste år. Den skal være godkendt efter de gældende regler og standarter. Så man skal være meget varsom med at sætte brugt op. Fejeren nægter at godkende det.

Hvad med en finsk masseovn. Der er akkumoleringen jo i stenene og man kan få ovn til.

mvh
777
Skrevet af 777 på 30 dec 2009 16:56
Hej

Der er bare lige det med de nye regler der trådte i kraft sidste år. Den skal være godkendt efter de gældende regler og standarter. Så man skal være meget varsom med at sætte brugt op. Fejeren nægter at godkende det.

Hvad med en finsk masseovn. Der er akkumoleringen jo i stenene og man kan få ovn til.

mvh
777


Det er ikke brugt komfur. 
I DK er der, så vidt jeg kan se, 2 min. krav til brændeovne:
1. Min. 50 % virkningsgrad
2. Støvemission max 75 mg/m3 n

Fx Lohberger ZEH 9 Virkningsgraden er 86 %, men der står kun i "Bruksanvisning", at det har mindre værdi en grænseværdien 250 mg/m3 n ved 13% O (Sverige). For brændeovne i Dk er grænsen 75 mg/m3 n, men jeg ved ikke, hvad værdien er, og jeg har henvendt mig ved sælger mere fyldestgørende data. Jeg ved ikke om brændekomfuret kan gå under kategorien brændefyr og dermed lempeligere krav 150 mg/m3 n ???

Jeg tror i øvrigt at såvel brændefyr som brændeovne i dag skal være CEE-godkendte. 

Jeg tror stadig på at det lykkes, for hvordan er det lige med godkendelser af masseovne? Er det jvf.  lovgivningen BEK nr 1432 af 11/12/2007:

§3 stk. 2  fyringsanlæg, der uden hjælp af seriefremstillede præfabrikerede sektioner opbygges på den pågældende ejendom eller bygges efter mål til en bestemt placering


Hmmm.

Annonce
Jeg kan se det er noget siden du kom med din forspørgelse om anskaffelse  og montering af er brændekomfur, men bedre sent end aldrig.

I Forbindelse med jeg "byggede" et nyt køkken op i mit gamle hus fra år 1900, har jeg bl.a. indmuret brændekomfur som en integreret  del i et ellers moderne køkken.

Mine argumenter ver følgende:
- for at kunne  nyde den intense og hyggelige varme et sådant komfur kan give, som jeg kan  
  huske fra min barndom.
- spare på fjernvamen, der stiger kraftigt i disse tider.
- få mulighed for at brænde alt det brændbare afald af, der ellers skal fjernes af skrældemanden.

Metode:
Jeg købte først et gammelt Morsø brændekomfur for den nette sum af kr 400,-, hvor jeg sikrede mig, at det ikke havdevæsentlige defekter først. (Dog er reservede stadig nemme at finde.)

Jeg har kun avendt forsiden, toppen og indmad, da resten er muret op multiblokke.
Alle indvendige sider, hvor der ikke er støbejern, er isoleret med molersplader. Desuden er
alt det invendige muret op med brændfast mørtel. (En blanding af rødler og sand)

Tegninger og forklaringer har jeg fundet på "Nettet" og på Morsø støbejernsmuseum arkiv.

Min skorstensfejer er løbende blevet orienteret, da det er ham, der skal give den endelige
godkendelse af ildstedet.

Jeg har nu haft brændekomfur i næsten 10 år og er særdeles tilfreds med det.


Tegninger og fotos kan fremskaffes hvis det ønskes.

Med venlig hilsen, K.D. Laursen
                            Bredgade 27
                            7441 Bording



... er der en lov på vej ang brændeovnes forbydelse, hvor der er fjernvarme? mon det gælder komfurer også?

 

Skrevet af uldal på 08 mar 2012 22:50
... er der en lov på vej ang brændeovnes forbydelse, hvor der er fjernvarme? mon det gælder komfurer også?

Det står hen i det uvisse for tiden, men sagen hypes helt vildt af det selvbestaltede, private "økologiske råd" bestående af gamle hippier og socialister på den yderste venstrefløj, der er finansieret af bla. a. DONG, SEAS-NVE og andre el-selskaber. En helt igennem uhellig konstellation, der heldigvis ikke har nogen lovgivende magt, men alene er en lobbyistorganisation, med et klogt valgt, officielt klingende, navn.
Det er dem, der foreslå en afgift på kr. 8.000 på hver brændeovn/ildsted man har i sin husholdning. 

Med venlig hilsen
ktm

 

Spørgsmål: er medlemmerne betalt af feks Dong med gode middage og ferierejser eller er de ideologer, der har fundet ud af, at .... Uanset livsanskuelse .... Må man arbejde nedefra, hvis man skal rokke noget .... Feks det fakta, at utrolig mange bedsteborgere stadig fylder deres brændeovne og pejse med mælkekartoner, gamle aviser og trykkede brædder, får en sort mekaniker til at pille deres udbrændte kat af bilen, og samtidig klager over luftforholdene i kbh? Måske det var bedre at give/pålægge skorstensfejeren at give ildstedernes ejere smilys og holde o rdentlig øje med driften.

 

Skrevet af uldal på 09 mar 2012 10:58
 Måske det var bedre at give/pålægge skorstensfejeren at give ildstedernes ejere smilys og holde o rdentlig øje med driften.
Ja det giver rigtig god mening!
Men det er jo alt for simpelt og nærliggende til at det er fint nok.
Der kan så heller ikke oprettes et ny direktorat eller måske ligefrem et Brændeovnsministerium med mange hundrede ansatte og fine konsulenter og eksperter, som disse gamle hippier kunne få ansættelse som.
Skorstensfejerne kommer også med et argument, som end ikke ænses det mindste af klågskaberne, nemlig at de, om nogen, må være i nærkontakt med den livsfarlige brænderøg, uden at man kan påvise en overdødelighed blandt dem, der ikke er faldet ned fra tagene.

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis