Medmindre noget slår fejl, så er der nu blomster i min have året rundt… Julerosen, Helleborus Niger slutter ringen her sidst på året.
Når den dag kommer, hvor jeg har mange Juleroser fordelt i haven, så kan julen blive hvid på mere end en måde – og med større sandsynlighed end vejrgudernes formåen. Juleroser er nemlig stort set hvide. Der er fremavlet forskellige varianter, som eksempelvis er dobbelte eller med rosa skær.
Men min er hvid. Iø var det en, jeg købte for et par år siden i potte, som blev brugt til en udendørs dekoration/sammenplantning. Den blev sidenhen plantet ud i haven.
Lige nu går jeg og tripper, for jeg har en 2 år gammel frøplante, som står med en hvid knop! Jeg var lige ude og tjekke, men den har ikke foldet sig ud endnu. Det kunne jo være spændende, om den var lidt anderledes end den anden…
Apropos frøplanter, så samler jeg ikke frø. Jeg har tidligere forsøgt mig med at så i en stor potte. Men der kom aldrig en! Og det skyldes nok, at de frø, jeg købte, havde ligget for længe. Det gætter jeg på, fordi jeg siden har hørt, at frøene skal sås med det samme, de er modne. Så nu gør jeg det på den nemme måde; Jeg lader planterne selvså og flytter så i stedet småplanterne til andre steder eller potter. Og det spændende ved frøplanterne, udover at de er gratis, er altså, at de kan variere fra moderplanten.
Julerosens helt klare charme er, at den går i knop, når dagene er kortest og blomstrer, når de fleste andre blomster er borte. Det kan dog slå fejl, hvis der ikke har været en tid med kulde. Det vil de nemlig også have. Men så er der jo andet, der blomstrer endnu…
Egentlig startede det med Påskeklokkerne. Vi er ret mange, der i det daglige skærer dem over en kam og kalder dem Juleroser hele bundtet. De ligner jo hinanden og både Påskeklokker og Juleroser hedder Helleborus til ”fornavn”. Men som navnet antyder, så blomstrer Påskeklokkerne som hovedregel på den anden side af nytår. Påskeklokkerne er der langt flere varianter af en Juleroserne. De er rigtig fascinerende med alle deres mønstre på blomsterne.
Både Juleroser og Påskeklokker er rigtig gode til bede, hvor der ikke er så meget sol. De står desuden længe med deres blomster, som skifter farve, jo længere fremme i modningen, frøene er. Først, når frøene er kastet, sygner blomsterne hen. Det er min erfaring, at ingen af dem trives i lerjord. Allerhelst skal de vist have skovbundsjord.
Jeg har ikke eksperimenteret så meget med at bruge dem i buketter, for de er lidt vanskelige i den retning. Men dekorationsmæssigt bruger jeg blomsterhovederne i skåle med vand som her. Der kan man også meget bedre se mønstrene på Påskeklokkerne, som ellers for manges vedkommende vender ”hovederne” nedad, når de er på stilken.
Lige nu befinder jeg mig i ”overhængende fare”…
Under juletræet gemte sig bogen, ”Juleroser og Påskeklokker” af Claus Dalby, Klematis. Deri gemmer sig nemlig præsentation af Helleborus, som jeg ikke kendte og som frister…! Der er bl.a. en med duft, hvilket ingen af mine har.