Kære alle.
Jeg indrømmer gerne, ar der er kommet lidt promiller ind under vesten. Og så bliver man jo i egne øjne frygtelig intelligent at høre på. Så nu skal I bare høre
Det, der lige gav mig skrivekrampe her til aften, var de unge mennesker og deres mobiler.De kan gå på Twitter, de kan opdatere deres status på Facebook, de kan kontrollere, om de er i stødet til en ung dame...
Jeg sad for et par uger siden hos en kunde, vi har på Midtsjælland. Deres direktør udbredte sig i frokostpausen om, hvad hans nye 'fon' kunne af uartigheder. (han er så hverken ung eller fancy, men hans firma laver noget af det fornemste elektronik, der kan købes for danske kroner - så selvfølgelig skal han have det nyeste nye).
Jeg spurgte så direktøren om man også kunne ringe fra hans nye telefon for at tale med nogen... Det indlæg i frokostpausen indkasserede mig et blik, som kunne gøre den lille istid misundelig...
Vi er stadig nogle få mennesker tilbage, som kan huske dengang en telefon ikke var en selvfølge, og et telefonnummer var 6 tal - vi havde 92 45 16, og hvis man ringede udenfor KTAS skulle man lige huske 03 foran.
Det er jo ikke fordi jeg er modstander af al fremskridt. Jeg er uddannet ingeniør og arbejder til dagligt som systemudvikler indenfor økonomisystemer. Men ind imellem er det tid at hive i håndbremsen og lige kigge lidt bagud.
Har de unge mennesker, vi sætter i Verden, virkelig brug for at være online 24/7? Skal vi allesammen have den fuck*** mobil tændt altid?
Jeg har personligt valgt den anden grøft - 3 måneders sygemelding med stress gav mig for 2 år siden et meget anderledes syn på rigtig mange ting...
Derfor smågriner jeg også i skægget, når unge mennesker i dag brokker sig over manglende båndbredde... for helv***, båndbredde var noget, der sad i vores gummisko, da far var en lille pige
Jeg har en enkelt gang forsøgt at fortælle junior på 12 herhjemme, at da 'far gik til datalære' i 1981 på Nakskov Gymnasium, stod computeren ude i nabolokalet, den var på størrelse med et klædeskab, havde en Winchester-harddisk på 10 MByte, som man med lidt tålmodighed og et kompas kinne have læst alle 1-taller og nuller fra... Røg strømmen, så den skulle 'bootes' startede man med at sætte 16 små afbrydere i den rigtige stilling og så trykke 'Load'. Så satte man et par af dem anderledes og trykkede 'Load' igen... Det er det, man kalder BIOS i vore dage, og som vores putere når igennem inden der kommer lys i skærmen.
Hele min historie dør, når jeg siger Megabyte... så spørger han, hvad er Mega? Unge menneskers alfabet starter ved Giga, og deres mobiler har 1054 gange så meget regnekraft som de navigationscomputere, der plantede Armstrong og Aldrin på månen for 40 år siden.
Nu er jeg heldigvis kommet så langt ud af en tangent, at jeg ikke kan huske, hvad det var, jeg egentlig ville sige, men moralen er garanteret at 'Så kan de lære det'
Noget, jeg i hvert fald kan huske, er at ønske jer alle sammen en god bagjul og sige undskyld ulejligheden