@jbr:
Jo, selvvandingsanlægget er ganske hjemmelavet, men vi fik først drihuset sidst på sæsonen (i august), så vi har ikke så meget erfaring med det endnu. Men basis er, at der sidder 2 tagrender på drivhuset. det er 6 kvm, så hver tagrende afvander 3 kvm.Afløbet fra tagrenderne har vi ført ind til 2 60 liters beholdere, som er indkøbt i Metro for et svimlende beløb (på den skæve side af 300 kr/stk, men så er de også frost- og atomangrebssikre).
I bunden sidder der et par haner med lynkobling, de står naturligvis pivåbne og er forbundet med en slange, så vandstanden i de to tønder er den samme. Så langt, så godt.
På den slange, der forbinder de to tønder, har vi så sat yderligere et sæt lynkoblinger og et 'tre-led', som leder vander ud i de to slanger, der ligger langs plantekasserne.
Jeg måtte lige genstarte min maskine, derfor dette mærkelige afbræk i snakken...
De to slanger, der ligger ned langs kasserne, er helt aminelige ½" haveslange, som passer i de lynkoblinger, vi har smidt mellem tønderne. I de slanger har vi så boret (med et helt almindeligt metalbor) nogle 4mm huller, hvori vi har har stukket nogle af de små lufthaner, man kan købe i en akvariebutik til at regulere luftstrømmen fra pumpen og ud til pimpstenen. Derfra er der bare almindelige gummislanger (igen fra akvariebutikken).
Så det er ikke så avanceret, selvom det ser fancy ud