Fyldningsdør går ikke i

Hej forum-folk,

jeg har de sidste par dage bakset med en gammel fyldingsdør (højrehængt), som skal op ml. stue og soveværelse. Døren har jeg fundet på loftet og i standsat. Efter lidt frem- og tilbagerykken af nye hængsler, lidt afhøvling og osv. er den ved at være der. Problemet nu er dog følgende:

Når jeg vil lukke døren, støder de nederste to hængselsdele (altså den på døren og den i karmen) på hinanden, lige inden døren lukker. Jeg kan godt få døren i med et lille skub, men der er kontakt mellem hængslerne, og jeg er bange for, at hængslet på et eller andet tidspunkt hiver skruerne ud/flækker karmen fordi der bliver "hevet" i det hver gang døren lukkes i. Der er ligesom skruerne der holder hængslet, der går på hinanden (de rager måake 0,5 mm frem af selve hængselsfladen). Har prøvet at få dem længere i, andre skruer osv. Og hængslet kan jeg jo ikke bare høvle i

Jeg kunne nok forsænke hængslerne lidt mere, men har haft meget bøvl med, at selve døren stødte på karmen over og under nederste hængsel (dvs. i højre side), inden jeg høvlede lidt af døren. Vil dette problem ikke vende tilbage, hvis jeg sænker hængslerne igen? Og så kan jeg høvle af igen, til hængslerne støder på hinanden igen, osv......eller er jeg helt idiot?

Tror hele systemet (både karm og hængsler) er lidt skævt, og det heller ikke så vigtigt, om der lige er en spalt i døren. Jeg vil bare gerne have, at den går i! Så hvad gøre jeg? Noget med at bøje hængslerne eller et eller andet? Håber meget at der er nogle flinke folk der kan hjælpe, så jeg kan få ro i sindet igen!

På forhånd tak, og med venlig hilsen

Max
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Max.
Du kan købe sådan et stykke værktøj der hedder en Hængselretter, det er et enkelt stykke værktøj som sættes på akseldelen af hængslet hvormed du kan bukke dette i begge retninger. Og det er såmænd bare det der er problemet, Hvis du har en Onkel Harald i din nærhed så har han så mange af dem så han også sælger af dem.

V.h.  Håndværkeren
Hej håndværkeren,

mange tak for tippet! Det lyder jo meget godt. Jeg har googlet lidt, men kan ikke helt finde ud af hvad akseldelen er. Men det kan de sikkert forklare mig nede i isenkræmmeren...og lige en sidste ting: hvad vej skal jeg bøje? Nederste hængsels del i karmen ind mod døråbningen...? Jeg er ikke 100 på at have regnet det helt ud :-)

Tusind tak!

Mvh.

Max
Hej Max. Først en lille forklaring på et hængsels opbygning, selve de dele du skruer fast på en karm eks. hedder blikket og den bolt /aksel som det hele drejer på er altså Akselen.
Og hvis du så går ind på www.harald-nyborg.dk og søger på nr. 5493 så dukker hængselretteren op, også kaldet et hængseljern. Det er endda på tilbud lige for tiden til 59,50 Kr. når du er kommet ind på billedet, da klik på det så dukker et større op, hvor du kan se hvordan det bruges.

V.h.  Håndværkeren
Som nødløsning kan en vandpumpetang/rørtang og en klud benyttes i stedet for, men med forsigtighed.

Men en hængsevrider hører hjemme i alle GDS værktøjskassen, så spendere hellere de 59,50 det er sku godt givet ud.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis