Hej allesammen. Jeg har et temmelig stort problem med min mazda 323c fra 1995.
Det er et problem jeg kun oplever når det har regnet meget, og motoren er startet. Så det er helt sikkert et problem med noget fugt et eller andet sted. Problemet er at når jeg drejer tændingsnøglen så slukker motoren i nogle tilfælde ikke, andre gange hakker den ud, og der bliver ved med at være tænding på bilen. Hvis jeg tager sikringen til blinklyset ud er der intet problem mere, så jeg gætter på det måske kan være noget fugt i et af blinklysene? Jeg kan bare ikke umiddelbart se hvordan det skulle kunne påvirke at motoren ikke vil slukke og at jeg ikke kan slukke tænding på bilen.
Er der nogen der kan give mig et tip til hvordan jeg skal bære mig ad med at finde fejlen? jeg har et multimeter til at måle med. Har tidligere haft spurgt om problemet inde på bilgalleri, og der var der nogle der mente det kunne være batteriets skyld og nogle mente et relæ osv. Det der bare undrer mig er at problemet stopper når jeg hiver sikringen til blinklyset ud. Kan desuden også høre at der er et relæ henne i passager siden inde under instrumentbrættet der trækker.
Det blev godt nok en lang smøre. Håber der er nogle der kan hjælpe mig, da jeg dårligt har lyst til at sende den til en auto elektriker, da jeg snart skal sælge bilen alligevel.
På forhånd tak