Når du glatter af, skal du sørge for at presse fugen helt ned i niveau med din afdækningstape. Jo tykkere fugemassen er, der hvor tapen rykkes af, jo grimmere en kant får du, som står og flagrer i vinden og ser grim og klodset ud.
Når du fanger den ide, kan den kant, der ikke kan undgås pga tapens tykkelse, meget let glattes med en meget let, fugtig finger. Jeg bruger spyt på fingeren, da jeg finder spyt som optimal glidemiddel.
Men en altovervejende hovedregel: HOLD FINGRENE VÆK når du er færdig. Alle forsøge på liiiiiige at rette lidt her og der, ender altid i katastrofe for mig!
Prøv at lave lidt forsøg med det inden det store arbejde sættes i værk.
Problemet med at bruge fingeren er, at fugen bliver hul, indadbuet, især hvis fugen er bred, men fingeren er så afgjort det bedste redskab til at få en rigtig flot overflade på fugen, efter min mening. Det kan gå hen og blive en hel besættelse at lave flotte fuger, som man kan glæde sig over i årevis!