Understøtning af indervægge i v/gulvisolering (fejl i tegning)

Jeg vil gerne isolere 2 stuegulve i et hus fra 1959. Gulvene er trægulve, der ligger opklodset på gasbeton blokke. Der er ca 30 cm luft mellem trægulv og det betongulv, som trægulvet er opklodset på. Under betongulvet ligger 20 cm slagger, der skal fjernes, da det mod hensigten tiltrækker fugt. Denne opgave gav jeg mig frisk igang med, men er støt ind i følgende problem:

På tegningerne af huset gulvopbygning er det vist, at indervæggen går igennem betongulvet, hvor det skulle være understøttet på nogle fundament blokke. Jeg har dog nu brudt betongulvet op og konstateret, at væggen står direkte på betongulvet og ikke på et underliggende fundament. Det betyder, at jeg har en udfordring, da jeg skal have fjernet slagger og isoleret længere nede, da jeg IKKE kan fjerne betongulvet under indervæggen uden at understøtte indervæggen på anden vis.

Jeg vil derfor høre om andre et støt ind i samme problemer i forbindelse med gulvisolering og hvordan de har understøttet en sådan indervæg.. 

(indervæggen er lavet af gasbeton, som er lagt på 30 cm murstenslag. Der er ingen problemer i forhold til fundament)
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Da der formentligt er tale om en bærende væg skal du passe meget på ikke at fjerne betongulvet helt op til væggen i dens fulde længde og slet ikke fjerne underlaget af slagger i god afstand fra væggen.
Har ingen erfaring med problemet, men det vil vel svare til det arbejde, der gøres når folk graver ud til kælder under et eksisterende hus, hvor det gamle fundament understøbes med ca 1 m af gangen. Problemet kan være, at der her ikke er tale om et underlag af stiv lerjord, der er ret stabilt men derimod slagger, der lettere kan skride til siderne.
I forhold til at skulle bøvle med understøbning og meget andet biks, ville jeg rive den væg ned, hvorefter du står frit. Selvfølgelig hvis den bærer voldsomt meget, f.eks et badeværelse oven på, er der lidt mere at spekulere i.
Jeg gjorde det i flere tilfælde her i ejendommen, da jeg restaurerede, og det er jo mere tanken, der er svær at bekvemme sig ved, end det er selve arbejdet. I al den tid, man går og spekulerer, kunne man klare sagen effektivt.

Med venlig hilsen
ktm

 

Helt enig med ktm, hvis ikke den bærer det store, er det nemmere at tage væggen ned, også op med en ny.

Dette letter alt andet arbejde, og gør du kan opnå en bedre isolering, som går hele vejen ud til kanterne.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis