Betondæk som etageadskillelse i 1½ plan villa - er det normalt ??

Hej alle

Nu skulle det være...jeg er gået i gang med at renovere vores badeværelse på første salen. Fliser og væg ud mod skunk er revet ned og båret ned i spande. Ude i skunken kan jeg se hvordan gulvet er bygget op. Gulvet er et terrazzogulv, som ligger ovenpå et betondæk. Betondækket bæres af I-profiler og er udstøbt i I-profil krop - således at profilets overflange ligger i overfladen af betondækket. Er det normal opbygning af gulvet i et første-sals badeværelse ?? (skal lige siges, at huset er en gammel villa fra 1927 og badeværelset er det originale).

Jeg er lidt i tvivl om, hvor tykt betonlaget er. På tegninger kan jeg se at I-profilet hedder "No 14" eller "NP14" eller "IP14".
-Er der nogen som kan give et bud på hvor højt dette profil er - og mon betondækket er lige så tykt som kropspladen er høj??

Når jeg banker på gulvet med en hammer, så lyder det altså meget solidt. Det er selvfølgelig godt for holdbarheden - men ikke så godt hvis det skal brydes op med almindelig værktøj. Jeg kan jo ikke så godt bruge voldsomt opbrydningsværktøj - så risikerer jeg jo at ende i køkkenet nedenunder. Nogen gode bud på anvendeligt værktøj ??

Jeg vil prøve en af dagene at køre et bor igennem gulvet så jeg får en fornemmelse af tykkelsen og opbygningen. Men  jeg må tilstå, at jeg synes det virker en anelse uoverskueligt at banke det op med "hammer og mejsel".

Jeg er også lidt blank med hensyn til hvordan jeg skal opbygge det nye badeværesle...fx. er der nogen bud på hvad jeg gør for at få trukket afløbsrør på tværs af disse I-profiler??

Alle input imødeses med glæde.

Med venlig hilsen

Lyngbye (og hustru)
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Det er en ret normal opbygning. I-prifilerne er 140 mm høje. Er det nødvendigt at bryde dækket op?

Venlig hilsen

Jens

Som nævnt er det en helt almindelig opbygning. Og jeg ville også lade dækket være, og så bare støbe et slidlag ovenpå.
Men du skal nok ikke regne med, at kunne køre afløb på tværs af profilerne. Der må du ned under dækket, og køre dem under loftet i stueetagen.
Du kan godt lave huller i dækket til gulvafløb mv. Blot de ikke er alt for store. Og de skal selvfølgelig støbes ud igen, når du har monteret afløb.
Jeg skulle heller ikke nyde noget af at hugge et så lækkert dæk op. Har prøvet det pga en trappe, der skulle føres igennem. Det var en vild oplevelse.
Prøv at være lidt kreativ i dit design af møbleringen, så du kan samle afløb m.m. så meget som muligt.
Jeg har ført visse afløb inde i væggen, hen til faldstammen og snydt med hængende toilet og opbygget bruseplads osv. Jeg kunne netop heller ikke få ført afløb på tværs.
Prøv at lægge en skitse ind og ligeledes af rummet nedenfor.
I yderste nød, kunne man føre et afløb i nogle overskabe i køkkenet. Da blev konen godt nok ophidset, da jeg selv kom med den ide!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej alle

tusind tak for svarene - de giver mig noget at tænke over. Jeg er ikke kommet videre med planerne om at køre et bor igennem.

Jeg havde håbet på, at der lige var en fix måde at trylle betondækket væk. En af årsagerne til at jeg ønsker dette er, at vi ønsker at lave gulvvarme i det nye badeværelse - og så vidt jeg kan se bliver det svært. Jeg har ca 10 cm fra gulvniveau på gangen udenfor ned til overside af betondækket. Det giver ikke meget plads til isolering, varmeslanger, beton og fliser. Er der nogen erfaringer med gulvvarme ovenpå sådan en betonklump ?

Jeg går lige og arbejder med en indretning og rørføring/faldstamme så der ikke bliver nogen rør på tværs af rummet. Det kan nok ikke undgås at der kommer et rør under loftet i køkkenet - øv. Jeg vil prøve at lave en tegning her i weekenden.

Med venlig hilsen

Lyngbye

Nu kommer jeg med et forslag, som er helt ulovligt, politisk ukorrekt, skændigt og forargeligt på alle måder

Hvad med at undlade den isolering? Hvad vil du opnå ved at isolere?
Varmen vil klart brede sig ned i betonen under, men er det ikke ned i loftet til det underliggende køkken? Og hvad skader det? Gulvvarmen skal vel ikke være mere end de sædvanlige 24-26 grader, vel nogenlunde den temp. der alligevel er under loftet på køkkenet, hvorfor der ikke bliver nogen vældig varmeafgivelse. Jeg ved så godt, at noget varme vil brede sig ud i ydermuren, men det gør der alligevel, alene pga opvarmningen af dækket nedefra. Så kan man holde sin gulvvarme lidt væk fra ydermuren, da man alligevel ikke spankulerer på de yderste 30 cm af et sådant guld, som måske oven i købet ligger under en skråvæg.

Der findes i dag ganske tynde, vandbåret gulvvarmesystemer. Du kan næsten uden problemer skaffe dig plads til 38 mm afløb + det nødvendige fald og gå tværs over gulvet, hvis det da ikke drejer sig om snesevis af meter! Slut af med et lag letbeton oven på, hvis ellers konstruktionen kan bære det.

Spændt på at se dine skitser.

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Hej alle

Tak for jeres svar - sorry min lange svartid. Jeg er ikke kommet videre med skitser. Pt er jeg ved at slæbe nedbrudt mur, fliser, puds mm ned i 20 liter spande. Jeg fortryder at jeg ikke fik flikket en slidske sammen - men det er vist for sent nu. Vi vil have hele rummet ryddet før vi begynder at detailtegne.

@ktm - jo vi gør sgu som du foreslår. En hurtig afvejning af ulemper versus komfort (varme fødder) afgør sagen. Det er nok begrænset hvor meget varme, der smutter ud til fuglene.

Jeg vil holde jer orienteret om mine anstrengelser ;-) Lige i øjeblikket er jeg ved at understryge teglene, som er kommet frem efter jeg hev indervæggen ud. Desværre har jeg også opdaget en rådskade i en spær-udveksling ved et utæt tagvindue. Må vist have en tømrer ud til den - øv.

Mvh Lyngbye
Spændende!
Billeder?? Evt. på Galleriet!
Alene din smukke avartar forpligter til yderligere billeder!

Med venlig hilsen
ktm

 

Lige en finger i vejret - rådskaden burde være dækket af din forsikring, så inden du kommer for langt i det, så ring til dem.

Mht. betondækket - det er måden at gøre det på! Sat lidt på spidsen ryger loftet også i underetagen, hvis du skal til at støbe helt forfra. Mht. at fyre for fuglene - så er det jo i princippet kun varmeenergien, der afsættes til indermuren,  hvor du kan få et begrænset spild.(forudsat du har en hulmursisolering). Som jeg ser det, har du da også plads til at lægge 20 mm isolering ned, selvom du så ikke får meget opkant ved døren. Betonen skal jo ikke holde noget særligt, blot sig selv, og lægger man varmeslangerne nederst og bruger alu-pex lagt lidt tæt, får man en fin varmefordeling (det var sådan, min vvs gjorde - har kun ca. 6 cm beton).

Husk at få slanger med til en håndklæde-tørrer - godt både ift. tørring af håndklæder, men også som tilskudsvarme om vinteren.

Mvh.

Jan R.
hvad med at lave et let gulv med gulvgips, synes dit projekt nærmest skriger på den løsning, der ville du saktens kunne få plads til 50 mm isolering undergulv og gulv på 10 cm.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis