Ingen isolering!

Vi har et hus bygget i 1939.Vi har haft det i 5 år, men har ikke gjort noget ved det endnu. Vi er lige gået igang med at renovere 2 af stuerne og fandt meget hurtigt ud af at der er absolut ingen isolering i ydervæggene. På gavlen er der noget træværk under celotexpladerne, men på de andre vægge er der kun mursten og maks 2 cm. puds og så de celotexplader limet på. Vi fik lidt af et chok, eftersom både tilstandsrapporten og energirapporten siger at der er nogen isolering. Energirapporten rekommenderer hulrumsisolering, men der er ikke rigtig noget hulrum! Hvordan skal vi komme videre? Er det en sag for ejerskifteforsikringen?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er du sikker på at der ikke er hulrum? Prøv at pille en sten ud...
Jeg er temmelig sikker på at man ikke lavede enkeltstens mure dengang.

Mvh.
FoXX

Undersøg først om der er tale om en hulmur: bor ind i en fuge med et langt murbor og mærk efter med en stump hegnstråd.
I tilfælde af hulmur, vil jeg få indblæst isolering.
Hvis muren er massiv, må du ty til indvendig isolering: overvej Danogips/Knauf "Varmvæg", der er gipsplader med skum på bagsiden. De opsættes på tilhørende "bjælker", der skrues på væggen.
Efterfølgende spartlrs og slibes væggen som al anden gips og beklædes med tapet eller glasfilt.
der findes også udvendige isoleringssystemer.
God fornøjelse, Baadsen.
Din ejerskifteforsikring dækker næppe. Huse fra 1939 er typisk meget dårligt isoleret, forsikringen dækker for skader, ikke gamle byggemetoder.
Få isoleret ordentligt, er der ikke hulrum, så efterisoler med mindst 125 mm. Kig på rockwool.dk for flere råd.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej. Hvis du i forvejen overvejer at ændret på husets facade, så overvej om ikke du skal isolere huset udenfra, og bagefter pudse det. Du undgår at tage for meget plads indvendig, og undgår kuldebroer. Det ville jeg overveje hvis jeg skulle ændre mit hus.
Hvis der i tilstandsrapporten står at der er isolering i væggen, vil jeg mene at ejerskifteforsikringen dækker (eller at forsikringen bør betale og give aben videre til enten den bygningssagkyndige eller tidligere ejer).

Det skulle da være en sjældenhed, at et hus fra den årgang ikke er bygget med yder- og indermur, og dermed god mulighed for at hulmursisolere.
Cellotex-pladerne er typisk den måde, man efterisolerede på en overgang.

Så som andre også nævner, så undersøg først, om der er hulmur - og få den isoleret (har lige været efter mit eget hus i anden sammenhæng, og den hulmursisolering (med certifikat fra 1976) der er lavet, lå lige så fin og tør i hulmuren).

Du har mulighed for yderligere isolering hhv. ud- og indvendigt. Hvis du hulmursisolerer, vil 50 mm indvendig isolering gøre rigtig meget - uden at tage for meget plads eller gøre lysningerne ved vinduer alt for dybe. Og er alt andet lige den nemmest tilgængeligt løsning.

God fornøjelse!


Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis