Gulvvarme i eksisterende betongulv

Hej

Mit spørgsmål går på følgende:

Vi har et eksisterende betongulv i vores hus. Huset er fra ca. 1923 og gulvet er vist nok støbt omkring for 15 år siden. Vi ved ikke hvor meget isolering der er brugt, men går ud fra at der er brugt det som var normalt for 15 år siden.

Vi vil gerne have gulvvarme i nu når vi alligevel skal skifte trægulvet i stuen og klinkegulvet i køkkenet.

Men - hvordan gør vi det rent praktisk. Er vi nødt til at brække alt betongulvet op og starte forfra eller kan vi nøjes med at "rille / fræse" i betongulvet der hvor vandslangerne skal være ?????

Et måske problem  er, at tidligere ejere har "nedfræset" vandrør i betongulvet, idet de har lavet nyt badeværelse - dvs. at der mellem køkkengulv og stuegulv løber et vandrør (kobber)... dette skal nok fjernes eller laves om således at det ikke "påvirker" gulvvarmeslangernes gang... ?!?!?!?

Håber det er forståeligt.
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville helt klart brække betongulvet op og starte forfra, - selv om det er et stort arbejde.

Engang troede man, at varme stiger op, og at derfor ikke var så nødvendigt med isolering under gulvvarme.
Men undersøgelser har vist, at varmen suges nedad af omgivelserne, hvorfor man faktisk skal påregne ligeså meget isolering under gulvet, som man har på loftet.

For 15 år siden tror jeg, det var almindeligt med 0 til 100 mm isolering, og måske er isoleringen lavet med lecabeton (der ikke isolerer så godt som flamingo). Måske husker den tidligere ejer, hvordan det blev gjort?

Hvis I har mulighed for at hæve gulvhøjden lidt, er der også forskellige muligheder for gulvvarme med lav byggehøjde.
For eksempel dette: Evofloor,
hvor byggehøjden kun er 12,5 mm.
Tak for svar - Evofloor lyder som en løsning... vi har rimeligt højt til loftet... det er to ejere siden at det er blevet lavet så kan desværre ikke gå tilbage til denne...

Kan man sætte det sådan op, at hvis der er 0-100 mm isolering så skal det ændres...
101-200 mm så er det brugbart pg 201-300 så er det bare i top... ???

Chr.
0 mm normalt i 1990erne come on, der ligger et sted mellem 100 og 200 mm eps.

mht gulvvarme, så er det altså et væsentligt større projekt end bare at ligge et nyt gulv.
Tak for svar - nu gik problemstillingen ikke på om der skal ligges nyt gulv med eller uden gulvvarme... men tak for input...
Skrevet af ziwe på 04 nov 2009 13:04
0 mm normalt i 1990erne come on, der ligger et sted mellem 100 og 200 mm eps.

mht gulvvarme, så er det altså et væsentligt større projekt end bare at ligge et nyt gulv.

Så er det jo fint nok..
Annonce
Sælbyggårn - så er det jo fint nok ??? Forstået på den måde at så er der nok isolering (formentlig)... ???

Chr.
Ja, 100 - 200 mm esp vil være godt nok, hvis du gerne vil slippe for at brække det hele op.
Hej Buksetrold
Sidste efterår fræsede jeg spor til gulvarme i en stue på 35 kvm. Gulvet består af gasbetonplader, hvorpå der er lagt et afretningslag af beton på 2 - 4 cm. oven på betonen er der korkplader. Jeg lejede en almindelig rillefræser og en støvsuger, købte en stak skæreskiver i jem og fix, det tog ca. en dag at fræse 100 meter spor.
Der er brugt 16 mm gulvvarmerør og varmefordelingsplader, jeg har lavet det med c - c 30 cm. Jeg vil dog anbefale c - c 20 cm, men så skulle gulvarmen have været delt i to strenge. Oven på varmefordelingspladerne har jeg filt og Skagen lamel plank i eg. Jeg har bibeholdt radiatorerne, men har ikke haft behov for dem endnu.
Vi er meget tilfredse med resultatet, vi har nu et meget bedre indeklima.
Med hensyn til dit køkken, hvor du vil have klinker på gulvet, har jeg ingen bud på hvordan det kan laves, men der kan du da også vælge en "pladeløsning".

Mvh. Asp

Hej Asp

Tak for svar og billede... rigtig godt. Skal lige høre, de der varmefordelingsplader... hvad bruges de til ??? (ja altså varmefordeling men hvordan ??? ) og hvor lægges de ???

Jeg har endnu ikke undersøgt priser, men undersøgte du før du gik igang med der her fræsearbejde prisforskellen på det du har gjort og så EVOFLOOR modellen ????


Varmefordelingspladerne er lavet i tynd aluminium, pladerne har et langsgående spor som er formet som det græske bogstav Ω (omega), hvori man presser sit gulvvarmerør, herved får man varmen fordelt jævnt over gulvet. Prøv at google varmefordelingsplader, du får masser af hints. Varmefordelingspladerne fylder under 1 mm i højden og er billige. EVOFLOOR ser da tiltalende ud men, der er nogle begrænsninger, max. 70 meter i hver streng, svarer til ca. 15 kvadratmeter gulv. Ved brug af 16 mm. rør kan man gå op til 120 meter i hver streng, svarer til ca. 25 kvadratmeter gulv. Og så ligner det noget som koster en jetjager.

Ja, jeg så på andre løsninger, men højden af gulvopbygningen gjorde at jeg valgte som jeg gjorde, samtidigt kunne jeg undgå at afmontere alle fodlisterne og man er jo GDSer.

Skal du have mere hjælp må du fortælle mere om hvilket varmesystem du har, hvor store er rummene, hvor kan du have din gulvarme shunt siddende,

Mvh. Asp

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis