Pris på bøgehæk

Er der nogen der kender en planteskole der sælger gode billige bøgeplanter til hæk Fagus Sylvatica.
Har fundet dem til 6,25 for 50-80,  9,00kr for 80-120 og 14,73 for 120-150cm

Skal man finde en planteskole der har den samme jordbund som de skal plantes i?

Er der nogen fif, når man skal plante i meget sandet jord, halv strandsand og halvt jord. Og grundvandet står meget højt, ca 80cm.

Har læst at man kan gøde med svampe, for at rødderne får de bedste vilkår, er det en god ide?

Regner med at plante hækken medio december hvis jorden ikke er frossen til den tid.

Skal bruge 400 i december og 100 til maj, skal man "bare" grave de sidste 100 ned i jorden i de bundter de kommer i, eller skal man vente med at købe dem til maj?

mvh
Johnia


mvh johnia

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af johnia på 31 okt 2009 23:18
Er der nogen der kender en planteskole der sælger gode billige bøgeplanter til hæk Fagus Sylvatica.
Har fundet dem til 6,25 for 50-80,  9,00kr for 80-120 og 14,73 for 120-150cm

Skal man finde en planteskole der har den samme jordbund som de skal plantes i?

Er der nogen fif, når man skal plante i meget sandet jord, halv strandsand og halvt jord. Og grundvandet står meget højt, ca 80cm.

Har læst at man kan gøde med svampe, for at rødderne får de bedste vilkår, er det en god ide?

Regner med at plante hækken medio december hvis jorden ikke er frossen til den tid.

Skal bruge 400 i december og 100 til maj, skal man "bare" grave de sidste 100 ned i jorden i de bundter de kommer i, eller skal man vente med at købe dem til maj?

mvh
Johnia

Jeg vil nok vente med at plante hækken til Maj måned, så er der størst chance for godt resultat. Strandsand har ikke noget at gøre i en have, med mindre det er i børnenes sandkasse. Du skal bruge grus hvis jorden er meget leret. Er det din nabo der har fortalt dig at du skal gøde med svampe, så er det nok fordi han ikke ønsker sig en hæk. Du kan bruge svampekompost der for det meste består af Hestemøg og halm, men ellers vil en god kompost fra genbrugs stationen være meget fin.
Og nej du skal ikke finde en Planteskole der har samme jordtype som den du har.

V.h.  Håndværkeren

Ok, planteskolerne skriver at det er bedst at plante i november, så den første periode kun er rødderne der skal gro, og der er der de tager bøgeplanterne op af jorden, kan være at December er for sent.
Og det var nu en planteskole der skrev det med svampene, tænkte bare om det var et salgstrick uden synlig resultat.
Desværre er området nord for Frederikshavn og Hirtshals gammel havbund, derfor er der rent sand i 30-40 cm dybde, og der er ikke skyggen af ler, hvor jeg bor.
Men så må vi blande lidt hestemøg og kompost i hullerne, men kan det ikke skade unge planters rodnet med for meget hestegødning?

mvh johnia

Grunden til at December er for sent, ligger i at der er chancen for natte frost og dag frost størst, jeg ville ikke turde plante så sent på året. Nu er der ikke vildt meget hestemøg i champinon kompost, størstedelen er halm. og fordelen ved det er at det udvikler varme under nedbrydnings processen. Men giver du jorden en god gang almindelig kompost vil det også være fint, og især hvis jorden er så sandet for så holder det ikke længe på vandet. Vil du plante nu, så er det nok om at få fingrene ud og komme igang, for sådan som vejret arter sig i år tror jeg vi får en gang hård frost i December, og da du bor så nordligt hjælper på det. Jeg bor jo i den sydligste ende af landet, faktist kan jeg se lige ind i Tyskland fra min stue, der er kun 5 Km. der over til i lige linie.
Prøv Lundhede Planteskole http://lundhede.datascan.net/acatal...#a32_2d12y
Hvis du ruller ned på siden finder du bøg.
Grunden til at fagfolk anbefaler plantning om efteråret er at jorden falder sammen om rødderne i løbet af vinteren, og derfor har planten lettere ved at overleve en tør sommer.

VH bjor
Er desværre ude og sejle og kommer ikke hjem før til december, så jeg må hellere vente til foråret hvor den sidste nattefrost er over. Har 1km til kattegat og 6km til Skagerak, de er som regel nogle gode varmelegemer om efterår/vinter, men til gengæld er de nogle forbandede køleelementer om foråret. Håber på en varm og tør vinter indtil 1 feb. da soklen på mit nye hus bliver lagt i uge 46, og skal være grundmuret.

mvh johnia

Annonce
Tippet med svampe er, at der skulle findes nogle svampe som gror sammen med bøgetræer og de gavner hinanden, man får dem ved at lægge noget muld fra en bøgeskov i planterenden.
Jeg ved ikke om det virker, mon hæk kommer fint uden bøgemuld.

Hilsen Aksel
Søger selv billige bøgeplanter. Har set nogle på gul og gratis i Fjerritslev. 4 kr for 50-80, og 6 kr for 80-100.
Vil selv plante i december, der er større risiko for at planterne vil tørre ud, hvis der plantes forår/sommer.
For at få de svampe der trives med bøg,- og får dem til at trives, vil det være alletiders, hvis man kan få fat i noget jord,- hvor der gror bøg. Altså fx fra en bøgeskov, der er svampene i og det vil de nye planter nyde godt af. Man skal selvfølgelig have lov til at tage noget jord. Der skal bare fræses lidt i den eksisterende jord. Det er også godt at blande bøge løv i plantejorden, og det er da til at få fat på for tiden.
Det er essentielt for bøgeplanterne, at have de rette svampespore i jorden. Svampesporene og bøgens rødder, udgør en livsvigtigt symbiose.
At hækken alligevel gror, uden tilskud af bøgemuld fra etableret bøgeskov, skyldes udelukkende at der på de nye planter findes små mængder af den vigtige svamp.
De fleste steder står nyplantet bøgehække i stampe de første par, primært grundet den manglende tilførelse af svampespore.
Jeg vil klart anbefale at tilsnuske sig et par liter bøgemuld fra en bøgeskov, og tilføre det pr. m2 bøgehæk. Jeg har set forsøg med to ens bøgehække, hvor der hhv. blev tilført svampespore og ingen svampespore. Forskellen i tilvækst var efter 2 år mere endd 50% visuelt vurderet.

Ang. årstiden for plantningen, så er frost ingen hindring for planterne. Det kan dog besværliggøre korrekt plantearbejde, da jorden kan være svær at få omkring rødderne, hvis der er for megen frost. Jo tættere vi kommer på foråret, jo mere skal du beregne at vande dine planter ved udspring. Dette gælder for de fleste løvfældende planter. Nåletræer er en anden historie.

\Kalasnikov

Hej...
For år tilbage boede jeg i Skagen i et års tid. Jeg bemærkede, at planterne på disse kanter ser noget forpjuskede og underdimentionerede ud.

Senere fandt jeg ud af, at grunden er, at mange planter ikke kan lide det klima der er i kystnære områder, altså saltholdig havluft, kombineret med høj grundvandsstand og som du skriver sandet jord. Det er ikke betingelser der fremmer væksten på ret mange planter.

Da jeg så læser her, at du vil plante 500 bøgeplanter, netop i dette område, hvor projektet, ikke bare pga. jordbundsforholdene, men også pga. vejrforholdene, formentlig er dømt til fiasko, vil jeg bare lige råde dig til at finde på noget andet.

Jeg synes du skal se hvad Skov- og Naturstyrelsen mener omkring dette:

Bøg (Fagus sylvatica).

Stort (op til 35 m), meget skyggegivende træ, der tåler megen vind. Den kan anvendes spredt i læplantninger, i den indre del af vildtplantninger og skovbryn. Den trives bedst på den lidt bedre, ikke for fugtige jord. Unge planter tåler ikke frost. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Kan blive 2-300 år gammel. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland.

Naturligvis bestemmer du selv, hvad du ønsker at bruge dine penge- og arbejdstid på.... men nu er du advaret


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Hej JBR, Vi har p.t en flot stor bøgehæk i vores gamle hus, og flere naboer har bøgehæk her i byen.  Bor 20 km fra Skagen.
Det kan så være at planterne ikke gror så stærkt her i det sandede og let saltede jord, men det kan åbentbart lade sig gøre, med et godt resultat til følge.
Nu er Skagen hvis også en af de steder med mest salt i luften, da byen har både Skagerak og Kattegat på hver sin side, og ingen skov eller landområder til at tage det værste af salten i luften.
Vinden er heldigvis ofte af vestlig retning, og her har vi ca 7-8km til Skagerak igennem skov og hede.
1000meter til Kattegat. 
"Nær kysterne" hvor langt er det fra kysten?

mvh johnia

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis