Revne i finpuds

Nogle af væggene i vores totalrenoverede badeværelse er blevet forsynet med fliser. Andre skal blot fremstå som rå pudsede vægge overfladebehandlet med silikatmaling fra KEIM. 

Både endelig støbning af gulv samt grov og finpudsning af vægge har vi haft en murer til at udføre. Det gjorde de rigtigt pænt, men nu hvor jeg (endelig) skal til at male væggene opdager jeg to vandrette svindrevner i finpudsen.

Revnerne er meget tynde og sidder på hver sin side af døren til entreen. På venstre side af døren går revnen fra karm til hjørne ialt en meter. På højre side af døren går revnen fra karm og en halv meter mod højre. Desværre er det også præcis i øjenhøjde der hvor toilettet skal monteres!

Det er over en måned siden at væggene fik tyndpuds og rummet har ikke været opvarmet i samme periode men har fået lov til at stå og 'sætte sig' i fred og ro. I entreen på den anden side af væggen er der moderat opvarmet og en rumtemperatur på knap 20 grader.

Er det bare ærgerligt og noget man skal forvente eller skal jeg hive fat i mureren - og er det noget han kan udbedre uden at skulle hakke frit og begynde forfra på væggen hvor de to revner er?

/bjørn

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det burde ikke se sådan ud allerede. Det kan være at han har givet den et for tykt lag med det samme, i stedet for at bygge det op over 2 omgange. Eller hvis det er tørret for hurtigt. Men ring til ham og sig det. Han kan fræse det ud og filtse det over på ingen tid.
Gammel puds bankede jeg selv af ind til murstenene. Mureren grovpudsede væggene den ene dag og finpudsede dagen efter. Væggene har som sagt stået urørte i godt en måned. Har dog ikke gået og vandet pudsen med forstøver i dagene efter for at det skulle tørre/hærde ekstra langsomt. Er det normalt noget man skal? Anyhow så sagde mureren ikke noget om det.

/bjørn

Nej det er ikke noget man skal. Det er korrekt gjort at han har grovpudset først, og finpudset bagefter.
Jeg tror bare du er uheldig. Men ring da til ham. Det er jo god service at han lige kommer og retter det.
Udover revnen ser det ellers meget godt ud.
Hej Demant

Mureren kommer forbi i morgen fredag og udbedrer fejlen. Tak for hjælpen!

/bjørn

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også