Passat 2.0 1996 variant vil ikke starte

Hej Forum,

Problemet er som følger:

For ca. 2 mdr siden går bilen i stå (motoren går ud) da min kone er på hjem fra arbejde. Hun kan ikke huske andet end at den hakker lidt og så tænder olie og ladelampen på instrumentbrættet. Hun kobler ud med det samme, triller ind til siden, prøver at starte bilen uden held. Falck henter den og jeg står klar når de kommer med den, jeg sætter mig ind og den starter med det samme.

Ca. 1½ måned og 4-500 km senere, sker det samme. Denne gang venter konen et par minutter og den starter så uden problemer.

For 2 dag siden sker det samme igen. Denne gang lægger hun mærke til en klikkende lyd fra instrumentbrættet (sikkert lyden af et relæ) hvorefter bilen går ud. Siden har den ikke kunne starte.

Når man drejer nøglen kan man høre benzinpumpen køre i 3-4 sekunder. Ladelampe, olielampe, håndbremselys samt  airbag og ABS lampe lyser. ABS og airbag slukker så efter nogle sekunder. Når man drejer nøglen om så starteren går i indgreb, begynder olielampen at blinke og ABS lampen tænder igen. Starteren snurrer fint rundt og der er masser af saft på batteriet. Der er benzin på og ingen fugt eller ir på stik, tændkabler o.lign. i motorummet. Benzinpumpe fungerer også. Har haft tændrørene ude og de er fine, dog lagde jeg mærke til at de slet ikke lugter af benzin. Ved ikke om det skal være sådan eller har nogen betydning. Alle sikringer er taget ud og målt med multimeter. Alle relæer taget ud og banket let. Har testet med et ekstra tændrør og der er også gnist på.

Normalt lægger man jo ikke mærke til hvilke lamper der tænder og går ud, men jeg synes ikke jeg har set olielampen blinke. Omvendt har jeg aldrig kørt med starteren mere end nogle få sekunder, så aner ikke om det skal være sådan.

Jeg er løbet tør for ideer, men undrer mig over at tændrørene ikke engang lugter en smule af benzin efter den har kørt på starteren i forholdvis langt tid. Jeg har haft fremløbsslangen af benzinpumpen afmonteret og den pumper masser af benzin ud, men ved ikke om det når frem til motoren, eller om der sidder et filter eller noget der kunne være stoppet.

Inden jeg smider en tusse efter mekanikeren for fejlsøgning vil jeg da lige om der er nogen der har et bud herinde.

Jeg takker på forhånd

Mvh Mike
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
er der startspære i den , kunne godt lyde som om det er den vej du skal kikke
Det ligner noget jeg har oplevet med min Skoda Octavia, se min beretning

http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aff/6/aft/145470/afv/topic/

Jeg ved ikke, hvad relæet hedder i en Passat 1996, men i en Octavia 2000 har det No 109. Det er strøm til kontrol/styreboksen, der mangler. Mon ikke dit værksted kan klare det over telefonen og fortælle om de har et på lager. Det koster ca 150 kr, og du kan selv skifte det på 15 minutter.
Jeg ville forsøge dette inden jeg satte en mekaniker på timeløn til at finde fejlen.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Først du skal købe en start hjelp spay og prove sprøjte lidt ind i indsugning og forsøge starte.
Hvis den ikke starter fejl ligger i tænding og hvis den starter så ligger fejl ind i benzin tilførsel.
Hvis det er startspære noget galt med så ville ikke køre benzinpumpe.
kan være tændspole fordi den model har haft problemer med den.

Venlig hilsen

www.husegracaninauto.com

www.husegracaninauto.com

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis