Jeg har en Zanussi DW6714 opvaskemaskine, der efter en flytning ikke længere tager vand ind.
Ved start af maskinen bruger den det første minuts tid eller to på at lave en del lyde, som jeg ikke kan identificere (den forsøger måske at tømme maskinen for vandrester). Herefter går den over i en konstant summen.
Jeg har kigget på overløbssikringen (en skive flamingo der kan ramme en kontakt), og det er ikke her problemet ligger.
Jeg har også haft kigget på magnetventilen (der sad lige ved indgangen til tilløbsslangen), og den virkede fint uden for opvaskemaskinen. Hvis man forsøger at sætte strøm til magnetventillen mens den er installeret i maskinen og maskinen er slukket, så kommer den samme summende lyd som tidligere. - men altså stadig ingen vand!
Har I nogle forslag til hvad man skal kigge på? Hvor kan vandet blive blokeret?