| lidt læsestof og ikke mindst tegninger Korrespondancetænding | Dokument oprettet: | 31 Jan 2003 | | Senest ændret: | 30 Mar 2007 | | Forfatter: | Cubus |
 Korrespondance er inden for el-teknik en betegnelse for en installation, hvor man kan tænde og slukke en eller flere lamper fra to eller flere kontakter.
Det er særdeles brugbart i fx et hus i flere planer. En kontakt ved trappen i stuen, der er forbundet i korrespondance med en anden kontakt på 1. sal, sørger for, at man kan kontrollere trappelyset fra begge lokationer. Et andet eksempel på anvendelighed er et gangområde med flere døre. En korrespondanceforbundet afbryder anbragt ved hver dør betyder, at lyset kan tændes og slukkes uden at man på noget tidspunkt skal famle i mørke. Samme funktionalitet kan i øvrigt laves med et kip-relæ og et antal tryk. Et tryk er fjederbelastet - betjeningstangenten hopper selv tilbage til udgangspositionen når den ikke påvirkes længere. En afbryder derimod forbliver i den position man sætter den i. Til et traditionelt korrespondancesystem, uden fancy anvendelse af kip-relæer eller programmerbare controllere (fx IHC), anvendes anderledes konstruerede afbrydere end dem som anvendes ved en alm 1-polet tænding. De forskellige typer afbrydere adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at have et forskelligt antal terminaler, hvortil ledningerne tilsluttes.1-polet afbryder Den 1-polede afbryder har 2 terminaler. Den indeholder en kontaktskinne med forbindelse til den ene terminal. Kontaktskinnen slutter til den anden terminal når kontakten tændes. Sådan en afbryder kan ikke anvendes i et traditionelt korrespondancesystem. Hvis der isættes en fjeder bag betjeningstangenten kan den derimod anvendes som et tryk i et korrespondancesystem bygget op omkring et kip-relæ.Korrespondanceafbryder Korrespondanceafbryderen har 3 terminaler. Den kaldes også for en 1-polet omskifter. Kontaktskinnen, der har forbindelse med den ene terminal, veksler mellem at danne forbindelse til en af de to andre terminaler. Terminalen med kontaktskinnen er gerne genkendelig ved bogstavet P, en farve, eller den kan udledes ved hjælp af et påtegnet diagram.Terminalen med kontaktskinnen kan også findes ved måling. En gennemgangstesters to målepinde (fx et multimeter indstillet til at måle ohm) placeres prøvende på to terminaler på den frakoblede korrespondanceafbryder. Hvis der, på trods af at afbryderen tændes og slukkes, ikke kan måles nogen gennemgang, er de to frie terminaler fundet. Den sidste terminal er den med kontaktskinnen, markeret med et P på nedenstående diagramtegninger. Der anvendes altid to styk af denne type afbryder i et traditionelt korrespondancesystem.
 | En ældre afbryder med fronten skruet af. En, to, tre terminaler - et godt gæt er, at der er tale om en korrespondanceafbryder. |
Krydsningsafbryder Krydsningsafbryderen har 4 terminaler. To kontaktskinner, med forbindelse til hver sin terminal, sørger for, at der dannes forbindelse enten lige igennem til de to andre terminaler, eller der krydses over.Hvis et korrespondancesystem har brug for mere end to tænd/sluk-steder er det krydsningsafbrydere der skal bruges udover de obligatoriske to korrespondanceafbrydere.
 | Bagsiden af en krydsningsafbryder. |
Det er med at holde tungen lige i munden når der kigges på det påtegnede diagram på ovenstående krydsningsafbryder. Afbryderen har ikke mindre end 6 terminaler (en enkelt terminal kan i øvrigt sagtens bestå af to "huller" af hensyn til at kunne forbinde to ledninger til samme terminal). Ser man rigtig godt efter opdager man, at den kan bruges både som 1-polet afbryder, korrespondanceafbryder og krydsningsafbryder. Skal komponenten anvendes som krydsningsafbryder skal der monteres to ledningsstumper ("lus") mellem nogle af terminalerne, som det er markeret med de tynde streger i yderkanten af diagrammet. De to ankommende installationsledninger fra den ene korrespondanceafbryder monteres i terminalerne med de to vinkler pegende mod venstre og de to ledninger, der skal videre monteres til terminalerne med vinklerne pegende mod højre (eller omvendt).
Nedenfor ses et mere overskueligt diagram, der viser, hvordan en krydsningsafbryder, hvor der kun skal bruges 4 terminaler til øvrige komponenter, er dannet ud fra en 2-polet omskifter, som har 6 terminaler.
 | Ved hjælp af to "lus" (de med rødt tegnede forbindelser) bliver en 2-polet omskifter til en krydsningsafbryder. |
Oversigt Herunder et skema, der også viser hvordan afbrydertyperne kunne være symboliseret på en installationstegning. Det er en plantegning, som angiver hvor stikkontakter, afbrydere mv skal placeres på en lokalitet.
| Benævnelse | Antal
terminaler | Symbol
strømdiagram | Symbol
installationstegning |
|---|
Afbrydertyper| 1-polet afbryder | 2 |  |  | | Korrespondanceafbryder | 3 |  |  | | Krydsningsafbryder | 4 |  |  |
Når der vælges enten A- eller B-korrespondance i en stærkstrømsinstallation (C-korrespondancen bruges ikke til stærkstrøm), kan varianterne skitseres i et ledningsdiagram for at se, hvilken løsning der kræver færrest ledninger i forhold til, hvordan kablerne tænkes ført mellem de forskellige komponenter. Færrest mulige ledninger på de længste stræk kunne også være et argument for at vælge den ene frem for den anden. Eventuelle stikkontakter, der placeres sammen med afbryderne, kan spille ind i regnskabet.Bemærk, at der i alle nedenstående varianter kan indskydes et ubegrænset antal krydsningsafbrydere mellem de to korrespondanceafbrydere, alt efter hvor mange tændingssteder der er brug for. Er der kun brug for to tændingssteder ses der helt bort fra krydsningsafbryderen i diagrammerne og ledningerne går blot direkte fra de to frie klemmer på den ene korrespondanceafbryder til ditto på den anden. A-korrespondancen er karakteristisk ved, at de to skinneklemmer (P) på korrespondanceafbryderne monteres med henholdsvis fasen (L) på den ene og lampeledningen på den anden.
A-korrespondance. Fasen er ført til den ene korrespondanceafbryder. Her kunne derfor yderligere placeres en stikkontakt, hvis der også trækkes en nul- og evt en beskyttelsesleder. Er der kun brug for to tændingssteder, ses der bort fra krydsningsafbryderen i midten og ledningerne mellem de frie klemmer i korrespondanceafbryderne forbindes ubrudt med hinanden. I afbrydernes aktuelle position ville der ikke være lys i lampen - der er ikke nogen strømvej fra fasen (L) gennem lampen og tilbage til nul. Ændring af en vilkårlig afbryder af de 3 viste ville bringe lys i lampen. |
Karakteristisk for B-korrespondancen er den såkaldte skinneledning. Der går en ubrudt ledning fra den ene korrespondanceafbryders skinneklemme til den andens ditto.
B-korrespondance. Bemærk at den faste fase føres mellem to afbrydere. Kunne måske vise sig fordelagtigt, når der skal vælges mellem A- eller B-metode, hvis der alligevel skulle installeres en stikkontakt i kombination med 2 af afbryderne. For korrekt virkemåde, skal lampeledningen og fasen monteres i samme side når antallet af tryk fordrer en krydsningsafbryder. Prøv evt selv at undersøge, om samtlige afbrydere kan tænde og slukke ved alle kombinationer, hvis lampeledningen blev monteret til den højre korrespondanceafbryder i stedet for. Der er en ubrudt strømvej fra fase, gennem afbryderne og videre gennem lampen og tilbage til nul: der er lys i lampen. |
|