Isolering og U-værdi

Jeg har en gammel kælder hvor jeg har brækket noget betongulv op til et nyt badeværelse, der er selvfølgelig ikke eksisterende isolering.

Jeg vil gerne lægge noget isolering ca. 15cm og derefter støbe 10cm betonlag med gulvvarme. Jeg vil helst undgå at grave dybere da det vil kræve at jeg skal i gang med at understøbe soklen hvilket jeg helst vil undgå.

Mit spørgsmål handler sådan set om hvorvidt de 150mm isolering er nok til at opnå den lovpligtige U-værdi, jeg er ikke kyndig på området, har blot læst på nettet, men som jeg tolker det så skal jeg i følge BR-08 have en U-værdi på 0,15 for terrændæk?
http://www.byggeriogenergi.dk/25078

Rockwool skriver i deres konstruktionsvifte side 23(http://guiden.rockwool.dk/media/223...svifte.pdf) at jeg kan opnå en u-værdi på 0,15 med 200mm isolering mod terrændæk, men er det også gældende når det er en kælder, den ligger jo noget dybere og og varmetabet vil vel være formindsket da det er frostfri dybde?
Der stårogså at med 150mm isolering vil jeg opnå en u-værdi på 0,20.

Skal jeg op på de 200mm eller kan jeg nøjes med de 150mm?
27 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kældergulve mod jord med gulvvarme = 200 mm (λ 38 mW/m K) . men altså der er jo ikke nogen der kommer efter dig hvis du nøjes med de 150 mm det vil næppe kunne ses ret meget på varmeregningen efterfølgende heller.

men skal der ikke også være kapilarbrydende lag osv.

synes også jeg har læst noget om at man kan ligge isoleringen som en omvendt pyramideform i det tilfælde hvor soklen ikke er dyb nok. men det er ikke noget jeg ved nok om til at kloge i det, der må andre på banen
Du kan jo bruge leca som det kapilarbrydende lag og så grave ud så du får en omvendt pyramide form, så får du ikke så meget tilskæring af din styrolit, samt fornuftig isolering.

Har selv gjort dette i en gl. tilbygning, jeg har renoveret med gulvvarme, hvor der er en gl. kampestenssokkel som ikke går så dybt. Højden på mit betongulv er ligledes holdt på et absolut minimum, for at minimere den totale bygninghøjde. Klinker er lagt direkte på beton, som er blevet slebet plant, da vi var lidt for hurtige da vi støbte :o)

 

tak for svarene, jeg har overvejet ideen med den omvendte pyramide men har droppet den igen da jeg ikke vil grave under sokkel niveau uanset metoden, den jord jeg fjerner vil forringe bæreevnen på den resterende mængde og da jeg ikke ved hvor meget jeg kan tillade mig at fjerne er det en risiko jeg ikke vil tage :-)

Medmindre der er nogen der direkte fraråder det så vil jeg nøjes med de 150mm isolering da jeg ikke tror det vil have den helt store betydning om der er 150mm eller 200mm, men måske der er nogen der kan oplyse mig om noget andet?
Du kan eventuelt overveje Sundolitts nye produkt Climate+

http://www.sundolitt.dk/default.asp?menu=9019&id=

Det lyder interessenat synes jeg. Jeg har dog ikke personlig erfaring med produktet.

Venlig hilsen

Jens

Hej Æblebjerg,

Sjovt du nævner dem, jeg stødte faktisk på dem i går da jeg surfede rundt på nettet :-)

Det ser interessant ud.

Nu skal jeg bare lige tjekke om prisen også er interessant :-)
Annonce
Hej dab8090

Lige en korrektion: Isoleringskravet er ikke 0,15 men 0,12 når du skal have gulvvarme i. Det vil sige at du skal bruge min 250 mm. isolering, som polystyren. Kravet er det samme ligemeget om du bygger i terræn eller i en kælder.
 
Når det er sagt vil jeg lige påpege, at du kun skal opfylde isoleringskravene til BR08, hvis du ændre anvendelse af din kælder. Det vil sige, at såfremt kælderen før ikke var godkendt som opvarmet rum, skal du overholde div. isoleringskrav. var kælderen tilgengæld opvarmet i forvejen, behøves du ikke at overholde kravene.
Skal du imidlertid ændre anvendelse af kælderen, og stadig ikke har mulighedfor at overholde isoleringskravet i f. eks. gulvet, kan du få lavet en så kaldt varmetabsrammeberegning, der dokumenterer, at du overholder de samlede isoleringskrav.
Jeg vil gerne være dig behjælpelig med, at lave denne beregning, samt anden rådgivning omkring isolering.
Læs mere her: http://www.byggeraadgiveren.dk/energiberegning
Når man skal ændre anvendelse fra f. eks. u- opvarmet kælder til opvarmet, skal man også søge om byggetilladelse. Dette kan jeg også være dig behjælpelig med.

Du kan læse mere om energikravene I BR08 kap. 7. Jeg har lagt et link ind til BR08 her: http://www.byggeraadgiveren.dk/bygg..._og_regler

Såfremt du isolere med min 150 mm polystyren er det ikke nødvendigt med yderlig kapillarbrydende lag.

Jeg vil også sige, at man aldrig bør begynde, at grave under soklen medmindre man har konsulteret en ingeniør.

MVH

Flemming Bundgaard
Byggerådgiveren ApS
2283 2586
http://www.byggeraadgiveren.dk

Vi laver selvbyggerrådgivning vedr. træhuse, tilbygninger og lavenergihuse mm.

Hej Flemming,

Du har ret, det er 0,12, det kan jeg godt se nu :-)

Anyway, vi ændrer ikke på anvendelsen og kælderen var i forvejen opvarmet med radiatorer så det lugter måske af en undtagelse fra reglerne i BR08?

Jeg overvejer kraftigt at anvende 150mm af den nye sundolit som Æblebjerg foreslog
http://www.sundolitt.dk/default.asp?menu=9019&id=

Og bare rolig, jeg skal ikke grave under sokkel niveau :-)

Men tak for tilbuddet om hjælp, nu har jo dine oplysninger hvis det bliver aktuelt.
Hej Flemming

Jeg er ikke helt enig med dig i det du skriver.

Hvis kælderen er opvarmet i forvejen, skal man ved enhver ombygning dokumentere at man enten opfylder isoleringskravene i BR08, eller at det ikke er rentabelt at gøre det.

Det er rigtigt at isoleringskravet er den samme for terrændæk og kældergulv, men det er ikke den samme isoleringsmængde der skal anvendes for at opnå den samme U-værdi i disse 2 konstruktioner.

Med hensyn til polystyrenisolering i disse konstruktioner, er det ikke lige meget om der er et kapillarbrydende lag nedenunder eller ikke.
Hej Orla,

Har du et link til et sted hvor jeg kan afklare hvor meget isolering der skal i mit kældergulv for at opnå en u-værdi på 0,12 hvis altså det er den værdi jeg skal opnå.

Som tidligere skrevet så er kælderen i forvejen opvarmet af radiatorer og har af de tidligere beboere været brugt til beboelse siden huset blev bygget i 1944, gulvet er uisoleret, der er ca 15cm betondæk der ligger direkte på jorden.
Hej

Ifølge Rockwools U-værdiberegner (Rockwool Energy 3.4) er det 250 mm lambda 38 polystyrenisolering på afrettet sand der skal anvendes for at opnå U-værdien 0,12.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at hvis det var en terrændækskonstruktion der var tale om, ville kravet være 270 mm polystyren.
Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis