Hej igen, og endnu engang tak for svarene.
Håndværkeren: Pr. 1. september 2009 er det blevet forbudt at sælge svovl til private i Danmark. Jeg ville ellers have brugt din metode, men Matas (og mange andre) måtte ikke forhandle det længere.
Det var ellers en god idé, så jeg kunne desinficere store mængder på én gang.
Nu er jeg i vildrede igen, for da min udemærkede gør-det-selv saftpresser/mostpresser giver ca. 65 liter saft pr. 100 kilo pulp/knuste æbler, så er det sørme mange liter saft der står på spil, hvis jeg kvajer mig med konserveringen.
Når jeg har skåret de beskadigede dele af alle æblerne, så regner jeg med at kunne få omkring 80 liter æblesaft.
Sidste år havde vi slet ikke så mange æbler, og derfor frøs vi det bare ned i mælkekartoner (hvilket er smart efter at der er kommer skruelåg på dem), men i år skal det på flasker.
Men det med at skolde alle flasker bliver noget af en omgang, når der er tale om 240 flasker på 33 cl.
Så er der andre gode forslag til decinficeringsmetoder, med midler der kan købes i "normale" butikker. Ved at man ved diverse hjemmebrygger-shops kan købe alt muligt smart, men er lidt i tidspres, så ville gerne finde noget jeg umiddelbart kan komme til.
Jeg har 3 liter laboratorie sprit, så tænkte lidt på bare at skylle flaskerne i det. Men ellers er der jo Atamonen.
Kan man "genbruge" Atamonen fra flaske til flaske. Altså tage og lave en liter kraftig Atamonopløsning, hælde den i en flaske, og hælde det videre til den næste flaske?
Venligst
Peter
Ps. Til dem der finder det her indlæg fra Google, og gerne vi se min æblepresse / mostpresse, så er her et billede.
-Den er 1100 mm høj og 700 mm bred (plus bredde på benene).
-Top og bund er lavet af 100x100 bjælker. I bunden er der så sat 50x100 reglar på siderne, så det danne er "hel" plade på 300 mm i bredden.
- Jeg havde ikke lige nogle gevindstænger, eller bræddebolte der var over 200 mm, så den er samlet med 120 mm skruer, hvilket dog ikke har vist sig at være et problem. Havde jeg haft dem, havde jeg dog brugt gennemgående bolte til top og bund.
- Selve "kurven" er lavet af en gammel rustfri gryde på 20 liter fra en trykkoger, hvor der er boret huller i både siden og bunden (med ca. 50 mm mellemrum i siden, og en 10 huller i bunden). Man må selv vurdere hvor mange huller man vil lave. Jo flere huller, des svagere bliver gryden, så det er lidt efter hvor tykt gods din gryde er lavet af.
I realiteten behøver der slet ikke være bund i. Det er der ikke på de "professionelle" kurvepressere. Husk skæreolie når I borer, for ellers ødelægger i jeres bor.
Af andre ting jeg har set brugt som kurv kan jeg nævne: En opskåret 11 kg gasfalske, en gammel mælkejunge, en metalskraldespand, en gammel tromme. Hvad som helst cylinderformet, og solidt kan bruges. At finde og bore i "kurven" er klart det mest irriterende ved det her projekt.
- Presseplade en ligeledes lavet af krydsfiner, og forstærket med 50x100 reglar.
-Kassen i bunden er lavet af en lidt krydsfiner, og 50x100 reglar, fordi det var de stumper jeg havde. Der er boret et hul i bunden som saften kan løbe ud af (duh!!). Kassen bliver foret med lidt plastic når vi presser, for det letter rengøringen (og igen - vi prikker lige et hul, så saften kan løbe ud). Nb. Kassen sidder ikke fast.
- En 6 tons donkraft (3-4 tons er mere end rigeligt, men det var den jeg havde). Min er købt i biltema, men både Thansen og Harald Nyborg har dem
- Der er sat en metalplade under overlæggeren, for at donkraften ikke skal mase sig ind i træet.
- Og så mangler der bare nogle afstandsklodser til at lægge ind under donkaften, efterhånden som pressepladen forsvinder ned i kurven.
Den holder som sagt en udnyttelsesprocent på omkring 65-70%, hvis man knuser æblerne ordentligt før man putter dem i kurven. Jeg bruger en decinficeret kompostkværn først, og derefter "rører jeg rundt" i massen med sådan en farve/mørtelblander man sætter på boremaskinen, som jeg har slebet skarp.
Man kan nøjes med at knuse æblerne i en spand, med en bjælke eller lignende. Jeg var dog så glad for at det gigantiske fejlindkøb min billige kompostkværn var, endelig kunne bruges til noget.