Betondæk og isolering

Hej

Parcelhus fra 1974 med elvarme. Ingen krybekælder.
Parketgulve på 125mm bjælkelag med 100 mm glasuld, derunder beton, det er vel det der hedder terrændæk.
Er der forslag til forbedring af isoleringen ?
Jeg er ved at renovere rummene et efter et og vil lave gulvvarme (vandbåret, foreløbig opvarmet med elpatron). Jeg ville derfor gerne isolere mere, men betonlaget er jo ikke noget man sådan lige 'piller op' og flytter 2-300 mm ned. Indervæggene er murede og nogen af dem er også bærende.
Hvad med dampspærre. Der er ikke en nu. Den skal vel bare ovenpå isolering og bjælkelag, men under varmerørene ??

MVH Leo

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Mulighed for efterisolering er der ikke rigtig noget af, udover betonen så skal op.

Dampspærre skal lægges på den varmeside, dvs. over isoleringen.

Jeg ville dog nøjes med at lægge en fugtspærre oven på betonen.

Den optimalt løsning ville desværre være at brækken betonen op, også isolere med min 300mm isolering, også støbe et gulv med indstøbte varme slanger.
Normalt 8-12 cm tykt.

Under det kan der være alt muligt, bats, grus, sand, småsten, leca osv...
Fornuften siger mig, at det vist bare bliver liggende der. Med 100 mm isolering...

MVH Leo

Hmm, jeg er sq stadig i tvivl om om jeg skal tage det fulde skridt og brække betondækket op og isolere ordentligt i de rum vi renoverer. Det føles ikke rigtigt at lade være, men det er nok tidens CO2-hysteri, der har grebet mig...
Reelt set er det mest et spørgsmål om gensalgsværdi, for jeg er ret sikker på at det ikke hænger sammen økonomisk over f.eks 10 år, og kulde fra gulvet er ikke et problem vi oplever, heller ikke uden gulvvarme.
Vi sælger vel huset om 10-15 år, og der vil isoleringskravene ikke være mindre. Er købere reelt ligeglade med den slags, eller kan man mon energioptimere et halvgammelt hus så meget, at det kan betale sig at kaste sig over opgaven ?
Hvis jeg går efter at optimere huset mht forbrug vil jeg umiddelbart ikke kunne eliminere den direkte varmetransmission, der er ved fundamentet, men resten af huset kan jo 'bare' pakkes ind og tætnes som jeg vil. Ikke at det ikke er en stor opgave, men det er muligt...

MVH Leo

Annonce
Jeg er i samme båd - bærende vægge der står på terrændæk og 18cm fra beton til overkant af gulv... - spørgsmålet er om det kan betale sig eller hvor lang tid der vil gå inden der er break-even?

Det der mangler er nogen der kan sige en forskel i antal watt per m2 i varmetab ved forskellige isoleringstykkelser - men det er et utroligt råddent regnestykke at sætte sig ind i da tabet varierer med effektiviteten af isoleringsmaterialet - og tiden til tilbagebetaling er dermed også afhængig af prisen for varmen.

Noget andet er om man er pligtig til at udføre konstruktionen iht gældende bygningsreglement selvom det er en renovering?

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hold da op, det er længe siden jeg startede denne tråd...

I dag har jeg endelig fået taget gulvet op og slået et lille hul i betonen.

Nederst er der grus. Så et lag plastik, og oven på det 10-12 cm beton, som ikke er særligt stærk. Så er der 100 mm isolering og trægulvet på strøer. Der ser ikke ude til at være fundament under indvendige vægge, de står umiddelbart bare på betondækket.

Hvad der er lidt 'interessant' er at trægulvet var begyndt at gå i stykker. Det er et gammelt (formentlig fra 1974 ) parketgulv, som er lavet af limede træstave i 3 lag + selve finerlaget. Limningen er begyndt at svigte, så nogle stykker finer er faldet af og nogle steder var gulvet også blevet blødt, og det kan jeg se nu skyldes svigtende limning af selve det bærende lag i gulvet, så noterne ikke bærer ordentligt mere.

Betonen virker fugtig, og isoleringen var ikke tør på undersiden.

Hvad siger I ? Er det stadig bare at rulle en fugtspærre ud og tape samlingerne efter alle kunstens regler og så lægge nye strøer og isolering + varmeslanger i varmefordelingsplader ??
Afsluttes fugtspærren i kanten af rummet ved at lade den gå op bag fodpanelerne ??
Hvis ja, hvad så ved døråbninger ??

MVH Leo

Skrevet af Leo Jensen på 17 apr 2010 18:45


Betonen virker fugtig, og isoleringen var ikke tør på undersiden.



Det synes jeg umiddelbart er et faretegn - hvis der er synligt vand eller fugt skal du da have undersøgt hvor det kommer fra inden du lukker gulvet til igen?? Husk også at der under BR08 er kommet en tilføjelse mht minimumskrav for u-værdi af en konstruktion som også gør sig gældende for removeringsprojekter - uanset hvad beregningen for rentabilitet siger - og 10cm mineraluld ifm et gulvvarme projekt er ikke nok - se iøvrigt min flame-tråd i "over hækken". /BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej

Vi er enige, og jeg er også selv kommet til den konklusion, at løsningen bliver at fjerne betondækket, grave ud, understøbe væggene og lægge et lag styropor på min. 300mm og så støbe et nyt gulv med varme og hvad der ellers skal være plads til af rør til andre installationer. Det rum jeg starter ud med ligger centralt i huset og stort set alle andre rum i etagen skal forbindes via det, så der skal lige fintænkes lidt før betonen hældes på...

Understøbning af eksisterende indvendige vægge bliver så næste spørgsmål herfra, men det biliver i en ny tråd...

MVH Leo

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis