Så fik jeg gravet en ny vandledning ned. Noget af det er delvis dækket til på billederne. Den kom ned i 110 cm. Hvis den fryser til i den dybde, vil vandværket alligevel også fryse til...
Når jeg alligevel havde gravet renden lagde jeg desuden dræn i delen omkring huset. Havde købt 40 meter 80 mm dræn for 50,- af en landmand.
Mit hus, der ellers mangler fundament havde, selvfølgelig, en ordentlig klump beton der hvor jeg ville under væggen. Med stædighed, eder og tid kom jeg nu alligevel igennem og op bag skabene i badeværelset. Ind under væggen og op, hvor jeg ikke har kunnet holde de 90 cm til jordoverfladen, har jeg støbt over røret med beton iblandet flamingokugler.
Da VVS-manden kom fredag eftermiddag tog det 2 1/2 time at skifte fra det gamle rør til det nye, da rørene videre fra stikket sad under et lille skab. Samtidig skulle han hjem på værkstedet og hente nogle ordentlige overgange fra PEM rør til stålrør istedet for dem jeg havde købt. Han var dog så begejstret over mine forberedelser og min grundige ide om hvorledes det skulle udføres at han kun ville fakturere mig for 1 1/2 time, da han synes det var noget sjovere end dryppende vandhaner og deslige.
Angående det gamle vandrør. Fandt ud af at det løber ind i huset under den del af stalden der er plaget af opstigende fugt... Det er nu mit fromme håb at denne fugt skyldes utætheder i det gamle rør. Desuden mente han at et utæt vandstik der resulterer i at pumpen kører ofte ville kunne trække sand med op.
Så jeg håber (håbet er fromt

) på at have smækket adskillige fluer med et smæk.