Selvbygget udendørs masseovn. Lovlig?

Hej Alle!
Jeg skal malte korn til øl-produktion og jeg er alt for nærig eller landsbrugsromantisk til at ville bruge el til at skabe den varme der skal tørre kornet.

Jeg ville derfor bygge en mindre ovn af mursten og natursten, og fyre lidt i dén. Så skulle der gå et nedløbsrør ind igennem massen, og id i korntørrekammeret og ud igen, hvor en badeværelseventilator skulle stå for at suge luften ind.

Udfra hvad jeg har læst i denne tråd er jeg ved at blive lidt bekymret for om et sådant projekt er lovligt? Ovnen vil stå frit udendørs. Hvad mener i andre?

Jeg har set nogle særlige sten i Silvan, som man nok kunne mure selve brændkammeret af.
Men kan almindelige mursten også holde til sådan en kost?

Skal man bruge pejsemørtel, eller er almindelig mørtel godt nok ?

Jeg ved ikke ret meget om at mure. Jeg har lagt mærke til at murere bruger overliggere til at spænde over fx vinduer. Kan mursten bære "toppen" af ovnen, selvom der er et brændkammer ? Skal jeg forstærke brændkammerets tag med fx. jern eller lægge overliggere på, så man er sikker på den mekaniske styrke?

Ovnen bliver vel en meter høj. Kunne man teoretisk set klare sig med et røgrør på en meters højde over ovnens overside ?

Som I kan høre, mangler jeg en del svar endnu

//Bryggeren

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan ikke bruge overligger, de er jernarmerede, og bliver svage ved kraftig opvarmning
Det lyder som et spændende projekt, hvorfor være bekymret over om det er ulovligt?
Sådan en ovn der kan vel sammenlignes med en røgeovn eller muret grill, hvis du mangler hjælp til evt. prøvesmagning siger du bare til..

Tror nu en overligger fint kan klarer det, så varm bliver den heller ikke,
husk at tage nogle billeder når du kommer igang.

Mvh.ame
hmmm kan ikke helt se det for mig,- Jeg tror alm mursten vil flække. Der har været divere tråde herinde om udendørs pejse. Prøv at søge på dem.

Hvor ikke skaffe en gammel (gratis) kakkelovn/brændeovn i gul og gratis. Evt bygge sten op om den for at akkumulere varmen.

Jeg kan heller ikke helt vurderer om ventilatoren vil trække for meget eller ofr lidt luft igennem dit "nedløbsrør" til at det får den rette temperatur. Eller for den sags skyld om det kan tørre kornet. Hvor store mængder korn snakker vi om?

mvh jan
Det med luftmængden har jeg nu også tænkt på. Der skal blot cirka 50 grader til for at nå den ønskede virkning, og der er ikke nødvendigvis tidspres på for at nå et resultat. Så min arbejds-ide er at trække luft igennem massen med mit nedløbsrør. Hvis det bliver for varmt, må jeg introducere "falsk luft" i en blandingsventil.
Kornmængden vil andrage kolossale 25 liter -- ad gangen.
Jeg vil også mene en gammel pejseindsats eller indmuret brændeovn vil være bedre og være nemmere at styre med de spjæld der er.
Annonce
Nedløbsrør dur ikke, de er jo enten lavet af sink eller galvaniserede og det afgiver nogle ikke særlig sunde dampe ved opvarmning, som du ikke ønsker i din malt...
Brug rustfri eller alu rør.

Mvh.ame
Se, det er jo et tip der varmer hjertet hos en gammel ølbrygger, der nu undgår øl med bismag af usund Tak!
Ja og formentlig et par leve år mere.

Har du ikke nogle tegninger eller billeder af dit projekt du kan lægge ind synes det lyder spændende og skriv endelig om reultatet, jeg er stor fan af godt øl..

Mvh.ame
Hej Kilgast!
Jeg har lige læst lidt på dit indlæg og de svar der er kommet. For nogle år siden byggede jeg en stor røgeovn, hvor jeg faktisk tror at du vil kunne bruge lidt af ideen fra. Ovnen blev bygget op med hulrum, for at kunne styre temperaturen, det er denne del du måske kunne drage fordel af.
I al sin enkelthed går det ud på, at jeg byggede et fyrrum (i mit tilfælde til røgning), dette blev bygget af kasserede sten fra en støbeovn (fandt dem billigt på nettet) og muret op med noget specielt cement/mørtel der kunne tåle varmen. Uden om dette fyrrum blev der opført en mur af normale sten, således at der kom et hulrum på 10 cm. I bunden af den udvendige mur var der et ventilationsjalousi på den ene side, så jeg kunne åbne og lukke for den friske luft, mens der i modsatte side i toppen var indmuret udtag til et 100 mm. rør, på den måde kunne jeg suge varmen ud (den blev genbrugt til opvarmning af havehuset) vha. en badeværelsesventilator. Tror at det vil give den bedste tørre luft, da du ikke skal hen og opvarme et rør, med risiko for afgivelse af stoffer ved opvarmning, ligesom du ved hjælp af jalousiet kan regulere mængden af luft, altså hvor meget kold luft der skal ind for at holde temperaturen i tørrekammeret.

En god bekendt til mig har forsøgt sig med at buge noget af det du også vil. Han (faktisk hans kone) skulle dog bruge den til tørring af krydderurter og blomster. Han byggede et brændkammer og placerede en gammel stålradiator på skrå bagerst i den, altså direkte op af flammerne så den lænede sig ind over dem. Han forsøgte sig både med vand der blev cirkuleret over i en anden radiotor, der så varmede op i tørrerummet. Men han forsøgte også med luft i den opvarmede radiator, luften trak hans så over i tørrerummet vha ventilator. Min vurdering af hans anstrengelser er, at han fik det bedste resultat (dog stadigvæk skuffende) ud af modellen med to radiatorer.

De venligste hilsner
Kim

P.S.
Til dem der skulle få lyst til at bygge en tilsvarende røgeovn, så var der indvendigt i fyrrummet, muret et tilsvarende rør ind, så jeg kunne trække røgen over i et andet røgekammer til koldrøgning. Dette var placeret 4 mtr. fra ovnen. for at kunne nå den nødvendige afkøling af røgen. Transport af røgen blev klaret vha. varmen og et spjæld i skorstenen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis