Trappe - BD60? - materialer?

Jeg er igang med at konstruere en trappe. Den skal samtidig fungere som adskillelse mellem kælder og stueetage/1.sal... Så vidt jeg forstår på BR98 (ja - jeg bygger efter gammelt reglement) afsnit 4.3.4 skal trappen være BD60 og døren BD30.

Trappen konstrueres i stål med trin i træ. Jeg har pt. 2 løsninger i hovedet:

A: 2 underliggende vanger - eks. TPS rørprofil 120x60x5

B: Sidevanger - Fladstål 300x5

Hvad enten jeg vælger A eller B forventer jeg at undebeklæde trappen med fibergips eller alm. gipsplader, hvilket jeg formoder kan udgøre brandsikringen???

Er der nogen krav til hvorledes en BD60 trappe skal konstrueres?

Skal der f.eks. være stål under hvert trin således den stadig kan anvendes selvom trinene er antændt?

Er der nogen der har lidt kendskab til den slags?


 

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hmmm... ingen trappefolk herinde??

 

Hej Jens
For det første skal man benytte det gældende bygningsreglement når man bygger nyt eller renovere. Men når det er sagt er det mange af de samme principper der gør sig gældende i det nye reglement, som var gældende i det gamle, når vi snakker enfamilieboliger.
Dit spørgsmål er lidt mere kompliceret en som så.
Den adskillelse der er illustreret i BR98 4.3.4 er en såkaldt brand-sektionsadskillelse. Det vil sige, at kælderen og det øvrige hus er adskilt i, hver sin brandsektion. (Den kraftige markering i illustrationen). Sådan en brandsektion skal kunne modstå brand i 60 minutter (30 minutter for dørens vedkommende) ligemeget om branden er på den ene eller anden side af adskillesen. Det vil sige at en brandsektions væg f. eks. skal have 2 lag gips på begge sider. Som jeg forstår dit spørgsmål vil du have selve trappen til, at virke som brand-sektionsadskillelse!? Dette er så vidt jeg kan se kun praktisk muligt, hvis du laver trappen som en støbt betontrappe. Du vil godtnok godt kunne beklæde trappens underside med gips, så du opfylder kravende kravende for brand der måtte opstå under trappen. Den brand der måtte opstå over trappen er det straks sværere, at beklæde sig fra.
Med hensyn til at lave vangerne af stål, er det ingen fordel i forhold til brand, - tværtimod. Stål kollapser nemlig væsentlig hurtigere, ved varmepåvirkning, end træ brænder. Man kan f. eks. godt lave en bærende bjælke i træ der er dimensioneret til, at kunne bære i 30 min selvom den brænder, hvorimod en stålbjælke vil kollapse meget hurtig lige meget, hvor stor den ellers er.
Husk forøvrigt at din BD-30 dør skal være selv-lukkelig. D.V.S. at den skal være med dørpumpe.
P.S. ovenstående er kun vejledende, da der er mange aspekter der spilder ind, når vi snakker brand. Du er imidlertid meget velkommen til at ringe for, at høre mere på 2283 2586, eller læse mere på min hjemmeside www.byggeraadgiveren.dk. Jeg vil også gerne komme ud til dig, så vi sammen kan gennemgå dine muligheder.

MVH

Flemming Bundgaard
Byggerådgiveren ApS
2283 2586
http://www.byggeraadgiveren.dk

Vi laver selvbyggerrådgivning vedr. træhuse, tilbygninger og lavenergihuse mm.

Hej Jens.

Jeg forstår ikke at du vil bruge trappen som adskilleslse mellëm de forskellige etager. Da der jo må værre åben på trappen ellers kan man jo ikke gå på den, Men hvis du vil lave et trapperum er det i orden. En brand breder sig hrtigere opad end nedad.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis