Hej.
Indtil foråret havde vi vores gode, gamle Mustek 1200 scanner koblet på den primære puter her i huset.
Da denne blev skiftet ud med en Vista-maskine, gik det fløjten, da Mustek ikke havde driver til dette.
I dag har vi så været heldige at klunse en HP PSC 1217 multi scanner/printer.
Denne kan man heller ikke få Vista-software til, men det er lykkedes os at installere printer- og TWAIN-driver fra XP-mediet, så vi kan printe og scanne fra f.eks. Sun OpenOffice.
Det, vi efterlyser, er et lille stykke gratis software, som bare kan tilgå scanneren, eventuelt lave et pre-scan, så vi kan beskære input på forhånd (det er ikke så vigtigt, da vi kan beskære det i PaintShop efterfølgende) og så gemme det i jpeg-format.
Altså kort sagt et scannings-program uden unødvendige dikkedarer, som blot kan hive et scan ind på harddisken, uden at vi skal starte tekstbehandling eller andet op.
Håber, nogen kan hjælpe