Montering af varmerør til radiatorer

I forbindelse med ombygning skal varmerørene i kælderen omlægges. De nuværende, som jeg er ved at demontere består af tykke svejste jernrør, der er ophængt i jernbånd i kælderloftet, og planen er at erstatte rørene med kobberrør og samtidigt flytte placeringen, så de bliver mindre dominerende i kælderrummene.

Jeg har følgende 3 problemer, som jeg godt vil have nogle råd om.

Dimensionerne på rørene er planlagt til 15mm for rør, der forsyner flere radiatorer og 12mm for de rør, der går direkte til en radiator. Er dette et rimeligt valg?

Rørene skal selvfølgelig isoleres, hvor de fremføres i kælderen. Rockwool leverer isolering i tykkelsen 20mm, men hvis man anvender de rørbæringer, der er beregnet til kobberrør er der kun plads til omkring 10mm.
En mulighed er at forlænge afstanden mellem loft og rør ved at montere rørbæringerne på 2 cm lange stykker af en rundstok, således at rørene kommer 30mm under loftet og dermed giver plads til isoleringsskålene.
Jeg har også set, at man kan få nogle nylonindlæg til 3/8 rørbærere. Den sidste mulighed er at ophænge rørene i jernbånd (patentbånd), således som det er tilfældet med de gamle, svejste rør.

Hvor rørene føres lodret op fra kælder til stueetagen gennem bjælkelaget, er det da nødvendigt at indsætte et beskyttelsesrør, eller kan man blot føre kobberrøret direkte igennem og sætte en roset for oven hhv. på kælderloftet?
Hvad gør man hvor rørene skal føres op gennem et badeværelsesgulv (beton), hvor det jo meget gerne skal være vandtæt?
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Alt det med ophæng, osv. kan jeg ikke hjælpe med.

Men hvor der er rør gennemføring i et vådrum, skal der lægges en vådrums krave på, og efter følgende selvfølgelig tætnes med en gummi hud. Altså en vådrumsbehandling. Og hvis det skal være helt rigtigt, skal der jo selvfølgelig pilles nogen fliser op, så du kan hæfte gummihuden sammen med den eksisterende.

Var det mig som skulle gøre det her hjemme, ville jeg føre røret igennem i en hul som er 1cm for stor på begge sider, også tætne med lidt pu skum i kælderen og der efter hælde en tynd beton i fra oven, og evt afslutte det med en fin gummefuge, for at være helt sikker. Om det er "Lovligt" skal jeg ikke kunne sige.

Mvh Thomas Hansen

Du kan få nogle rørholder der passer med ½" rør, og der med lave den afstand der passer dig. Spørg til Sani nr. 2431708, så kan de fleste vvsér hjælpe.

Bare for at sikre at du forstår tegningen, så er mål D hvor du skruer et ½" rør i, der findes en del med plade til at skrue fast på et plant underlag, sådan en skal du selvfølgelig også have med.

Etagegennemføringer kan laves ved at støbe et rør fast med inderdia. på 5-10mm mere end ydre på varmerøret, og der lukkes kun med en flexsibelfuge for oven og for neden.
I vådrum laves tætningen efter hvad produsenten af vådrumssikringen foreskriver.

Ud fra dine beskrivelser er det ikke muligt at sige om de rør dim.er nok.
Fortæl lidt om huset, og hvor store er de gamle rør, hvor gammel er huset, hvor godt er det isoleret, hvilken varmekilde er der.

Men jeg håber at der var noget du kunne bruge af det jeg har kunnet give dig.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Jeg takker for svarene fra Jer.

Huset er på knap 80 m2 med en normalt uopvarmet kælder og bygget i 1953. Taget er godt isoleret, mens væggene er af gasbeton. Gasfyret står midt i huset og derfra går rørene i tre retninger, hvoraf den længste er på godt 12 m. Hver af de tre forsyningsrør skal trække 2 radiatorer og er planlagt til 15mm på strækningen fra fyr til den første radiator og derefter 12mm.

Da det jo ikke er mange liter vand, der skal flyde gennem rørene regner jeg bestemt med at dimensioneringen i hvert fald ikke er for lille.

Dimensionerne på de gamle rør er vist ikke relevant, da det var dimensioneret for naturlig cirkulation og derfor bestod af 1½ tomme rør.

Er det nødvendigt med beskyttelsesrør, hvor rørene skal føres fra kælder og lodret op gennem et gulv bestående af et i kælderen pudset loft, træbjælker og i stuen gulvbrædder?
Skrevet af efry på 14 sep 2009 22:00

Det er ikke strengt nødvendig med en foring, i gennemføringen, men det er træls hvis røret klenner lidt et eller andet sted, det giver nogle bankelyde

Størrelsen på rørende er nok ok

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis