Nedgravning af rør til faskine

Hejsa
Jeg skal have ledt regnvandet over til mine faskiner.
Til det vil jeg nedgrave nogle alm. 110 mm kloakrør.

Mit spørgsmål:
Hvor dybt skal rørene ligge, når de lægges under en grusindkørsel (dvs. en indkørsel, der lejlighedsvist kører tunge køretøjer - lastbiler mv. - på)? Er der en særlig fremgangsmåde jeg skal anvende ved nedgravningen (grus omkring rørene eller lign.)?

På forhånd tak for hjælpen
Andreas
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det med dybden mener jeg afhænger af hældningen på rørene. Jo mere hæld desto større chance for det løber igennem uden at der ligger noget sóm kan fryse til is (gammelt råd jeg engang fik). Grav dem ned så de ligger ca 50 cm under belægningen, så skulle der ikke være store problemer. Og så lad være med at putte store skarpe sten omkring, så skal det hele nok gå.
bør ligge så dybt at de ligger frostfrit dvs ca. 90 centimeter og faskinen skal ligge tilsvarende lavere da rørindføringen til faskinen sker i siden i toppen (ved faskineblokke). Jeg har 2 faskiner på min grund som afvander ca. 120m2 tag inkl. vinterstue - jeg har aldrig haft problemer med overløb uanset regnmængderne og sæson.

Tak for svarene.

Ja, problematikken med frost i rør/faskine havde jeg ikke lige overvejet.

Vil egentlig helst undgå at skulle helt ned i 90 cm (jorden er fyldt med store sten og ekstremt hård at grave i).

Mit spørgsmål gik mere på, hvor dybt de skulle ligge under indkørslen for at undgå deformation/brud, når vi får besøg af byggemarkedets store lastbil.

Andreas

Det kommer vel også lidt an på dit underlag, bilernes størrelse, last og hyppighed af besøgene, tyepn af grus og underlag generelt....
Hvis vi antager en lille lastbil med kran med en totalvægt på en 10-15 tons der kommer måske 3-4 gange om året, så er det nok mest dine fliser du skal tænke på, ikke dit underlag.
Hvis du lægger lidt sten, og omkring 30-40 cm grov grus ovenpå, et stort armeringsnet, og så nogle cm brolæggergrus, og til sidst dine fliser, så tror jeg nu ikke på at lidt tilfældig kørsel vil smadre dine rør. Og du skal jo nok alligevel have et net ud hvis der skal køre lastbiler på dine sten. En lastbils tryk fordeles via hjulene, og jo bredre hjul, jo bedre fordeling af vægten, men jo større et område påvirkes. Du kan normalt ringe til din lokale grusgrav og spørge hvor megetaf en bestemt type grus du skal udlægge for at undgå deformering. Det plejer de at have styr på for deres egne produkter. Omvendt, så går rørene jo lettere i stykker når de er frosne, hvilket jo altså KAN ske i den dybde, også ved meget mindre tryk end normalt, så der er ikke nogen grund til IKKE at grave dybt. Du lægger jo bare jorden på igen indtil du nogenlunde rammer den højde i hvilken der skal grus på.

Mine egne rør er gravet noget dybere (ca 1m - 1,8m afhængig af placering på grunden). Men efter jeg lagde armeringsnet i min stabilgrus, har jeg ikke haft voldsomme problemer med tung traffik på mine sten (ud over at stenene ind i mellem knækker). Nu går jeg og pusler med ideen om en snesmelter til om vinteren, hvilket jeg tidligere har afvist pga. kørespor ol. jeg var bange for ville ødelægge kablerne. Det tror jeg godt jeg vil indlede mig på efter at have prøvet at lægge armeringsnet i grusen.
Hejsa
Tusind tak for dit meget grundige svar.
Faktisk skal der ikke fliser/sten i indkørslen - bare en alm. grusindkørsel (man bor vel på landet).

Jeg kan se, at jeg i ca. 60 cm skal passere et gammelt cementkloakrør, der er lagt under vejen. Er ret sikker på, at det ikke bruges til noget, men vil nu alligevel helst undgå at bryde det op, så noget tyder på, at jeg må ind under det - det betyder mindst 90 cm dybde.

Tak for hjælpen.

Mvh
Andreas
Annonce

Sådan rent praktisk.... for at vand kan komme ned i røret, kræves plusgrader....og det vil under normale omstændigheder betyde, at vandet også kan løbe væk...

Tror det kræver ekstreme forhold, for at ovenstående ikke holder - men jo længere ned, du kommer, jo mere sikker er du!

Havde det bare været alm. biler, vil 30 cm være rigeligt - men med lastbiler tør jeg ikke være sikker - og det kræver ikke mange ekstra minutter at grave det sidste stykke ned. Der skal pakkes/stampes grus omkring rørene. Det er dette, der giver røret sin styrke.


Mvh.

Jan R.

man kan få kloakrør i "kl s" hvilket betyder at de er lidt tykkere end nornale rør og kan så også holde til større tryk.

men normalt skal man jo starte ved en tagbrønd og vandspejlet skal være nede i 75cm

i sådan en og så giver gravedybden jo sig selv

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis