Jeg tillader mig at genoplive denne 9 år gamle tråd om at lappe gummibåde. I løbet af i dag har jeg læst en del artikler om at lappe gummibåde, og jeg forstår at de fleste i dag er lavet af glasfiberarmeret PVC-folie. Der sælges også ganske mange slags lappesæt fra marinefirmaer i Danmark, så jeg håber lidt på at flere i dette forum kender til det at lappe gummibåde og kan give en kommentar til nedenstående.
Jeg kommer fra en lidt anden verden med lufttætte airtracks til springgymnastik, hvor jeg nok har påført 100 lapper de seneste 11 år. Det kan være nogen ikke aner hvad det er - så se denne video med en sort airtrack:
https://youtu.be/SgMjWgcHRUU
Mine lapninger er sådan set gået meget godt. Men jeg har brugt en lidt anden metode end jeg har kunne finde for både og med at sætte lappen under pres natten over. Det pres fordeles ved f.eks. at bruge en sandpose. Jeg har fundet det fordelagtigt at bruge pres især når fladen er ujævn på grund af samlinger eller fladen er dobbeltkrum. Det kan gøre det svært "bare" at sætte lappen på.
En del folk for gummibåde anbefaler at påføre lim 3 gange inden lappen sættes på. Jeg har altid kun brugt én gang og har faktisk stadig en lidt våd lim når lappen sættes på og pres sættes på, for så kan limen ligesom fordele sig.
Den lim jeg bruger er fra et marinefirma, og jeg tror den ligner meget andre fabrikater til formålet med blød PVC-folie: http://cesco.dk/shop/pvc-glue-box-1551p.html
Og ellers vedlægger jeg her nogle fotos til illustration af værktøj, pres og færdigt resultat: