Hvor meget grus?

Hej

Jeg har et lille problem, som burde være simpelt, men som jeg ikke har fået et entydigt svar på endnu. Håber at I kan hjælpe.

Jeg skal have udskiftet min gamle olietank nede i kælderen, og den nye skal i stedet placeres udenfor. Jeg har fundet et passende sted at stille den, nemlig langs huset ude på græsplænen i forhaven. Den må selvfølgelig ikke stå direkte på græsset, så jeg har købt fliser svarende 1½ m2.

Spørgsmålet er nu, hvor meget grus jeg er nødt til at lægge under fliserne. Der skal jo hverken køres eller gås på disse, så jeg havde egentlig forestillet mig, at det var nok med lidt afrettergrus for at få fliserne til at ligge ordentligt, men hvor meget? En fyldt tank vejer vel ca. 1.200 kg., så den skal jo helst ikke vælte lige pludselig.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du kan stampe jorden kan du godt gøre sådan, men du resikerer at de kommer til at vippe efter den første frost.
Personligt ville jeg grave 10-30 cm af alt efter jord type (dræningsevne), og stampe jorden før sandet kommer på, og så stampe sandet før fliserne ligges.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Jeg har så absolut i sinde at grave ud først (er lige gået i gang), men jeg er usikker på, om det er nok at lægge f.eks. 3 cm afrettergrus for at få fliserne til at ligge ordentligt, eller om der skal 15 cm til. Inden gruset stamper jeg jorden.
Har du prøvet at høre producenten af olietanken? Det må de da kunne svare på ...

Mvh
/Thomas
Jeg har forhørt mig hos producenten, men det er en lidt vag beskrivelse:

"Tanke skal opstilles på et plant og vedvarende stabilt underlag og i henhold til fabrikantens vejledning. Under kan f.eks. være 10 cm stampet, planeret grus, som bindes med cement, eller fliser lagt på 5 cm stampet, planeret grus...".

Jeg har også kontaktet kommunens tekniske forvaltning, som ikke vidste noget om krav til underlaget.

Jeg kan selvfølgelig bare rette mig efter de 5 cm, men som sagt synes jeg, at formuleringen er lidt vag, så jeg ville lige checke inden, jeg gik i gang.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis