Hej
Jeg har et lille problem, som burde være simpelt, men som jeg ikke har fået et entydigt svar på endnu. Håber at I kan hjælpe.
Jeg skal have udskiftet min gamle olietank nede i kælderen, og den nye skal i stedet placeres udenfor. Jeg har fundet et passende sted at stille den, nemlig langs huset ude på græsplænen i forhaven. Den må selvfølgelig ikke stå direkte på græsset, så jeg har købt fliser svarende 1½ m2.
Spørgsmålet er nu, hvor meget grus jeg er nødt til at lægge under fliserne. Der skal jo hverken køres eller gås på disse, så jeg havde egentlig forestillet mig, at det var nok med lidt afrettergrus for at få fliserne til at ligge ordentligt, men hvor meget? En fyldt tank vejer vel ca. 1.200 kg., så den skal jo helst ikke vælte lige pludselig.