Træramme på gammel robåd.


Jeg har arvet en gammel robåd, og det viser sig at trærammen som åreholderne sidder på at lidt ustabil, jeg tror at træet er ved at rådne indenfra selvom der er malet pænt ovenpå.  Jeg taler om det blåmalæedes træ, som ses på foto. Jeg ville gerne at båden lever et par år endnu, er der nogen der har bud på hvordan jeg laver det ?

Jeg har fundet ud af at 10-15 minutters roning gør min skæve ryg meget bedre.


Bornholm er et dejligt sted.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Finn.
Der er ikke ret meget andet at gører end at fjerne den gamle. og så lime en ny på.
Du skal bruge noget hårdt træ, eks. teaktræ ask eller eg. Husk at den der lægger an mod glasfiberen skal der være en fals i så den ligger ind over kanten, lim det sammen med en vandfst lim. Bor for og skru skruer i fra indersiden, skruerne skal lige være så lange at de når 3/4 ud i den yderste liste. Du skal bruge enten messing skruer eller rustfrit stål.

V.h.  Håndværkeren
du kan også prøve at lime listen sammen igen med en pu-lim, rens først så godt du kan, og sprøjt vand med en forstøversprøjte, (pu-lim hærder op ved hjælp af fugtighed) så spænder du listen sammen med skruetvinger, og lader det hærde,det burde kunne holde, det er da et forsøg værd

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Jeg har igen ikke forklaret mig ordentligt. Åreholderne er ustabile i begge sider af båden. Så jeg tænkte at udskifte af al kanttræet er at gå for langt. Men kan man afstive området omkring årerne på en eller anden måde? smide glasfiber på? Så fik jeg lige lært at "fals" er retvinklet på

3) (især tøm., snedk., bogb.) retvinklet indsnit ell. fordybning langs kanten af et træstykke (dør-, vindueskarm, ramme olgn.), en æske osv., tjenende til anslag for et andet stykke træ, et æskelaag osv. skiære Falser.


Bornholm er et dejligt sted.
Se nu går jeg ikke ind for halve løsninger, derfor foreslår jeg dig at lægge en ny lønning på. Det vil helt sikkert afstive dine tolle til gaflerne.
Og ja du har fundet den rigtige løsning på hvad en fals er for en størelse. Jeg kan godt se at for ikke fagfolk, kan det være den rene tåge snak.

V.h.  Håndværkeren
Alt der har med sejlads at gøre har deres eget sprog. Når man (kite)surfer er det en lidt anden ting.

Lønning, Tolle, agten for tværs osv..

Nå en ny lønning er en mulighed, en anden er en glasfiberjolle, som er lidt mindre jeg har brug for plads til mig og 2 hunde. Muligvis en kvinde. Jeg har en 10 HK motor, som ville passe fint til en lidt mindre båd. Jerg bor i Arendal Norge og der ligger mange både rundt omkring i haverne. Denne båd er 15 fod, det ville være fedt med en der kunne være på taget af bilen..

Bornholm er et dejligt sted.
Annonce
Hej igen Finn.
Jeg tror ikke du skal vælge en mindre båd og slet ikke til en 10 Hk. motor. Den jolle du har der er en rigtig sødygtig jolle, og du kan da bruge en trailer istedet for at bakse en lille båd op på taget af din kærre. Der er den fordel at du kan lade motoren blive på jollen under transporten, og du kan søsætte den fra traileren.
Husk rednings veste, også til dine vovser. Jeg har selv en dejlig lille hund (se min avatar) og jeg ved at jeg ville blive dybt ulykkelig hvis der skete den noget.
Hej Finn.

Den jolle du har dèr, kan leve mange, mange år endnu. Det ideelle vil være, at følge håndværkerens råd; men du kan også prøve, at rense op i sprækkerne mellemem træværket, med en nedstrygerklinge og så som tidligere nævnt, bruge PU lim. Hvis skruerne til beslagene, til åregaflerne er løse, så er en mulighed, at bore hullerne op til feks 8mm. og så lime dyvler i med PU lim, hvorefter du kan montere nye skruer der når ind i alle 3 lag træ. Har forøvrigt altid haft et ambivalent forhold til denne type beslag til åregafler :-))

holmeren

Jeg tror ikke jeg lige kan skifte en hel "lønning" Men foreløbig tænker jeg at skifte vinkelbeslaget ud med et "ret beslag" 

http://www.maritim.no/product.aspx?...=003008130

montere midtfor og forstærke med en træplade i top og bund. 

Næste sæson bliver det så "lønning by doing" selvom jeg tror den slags er for  fagfolk, jeg mener træet buer jo smukt langs bådkanten. Det er sgu da ikke hvem som helst der kan den slags vil jeg tro.

Bornholm er et dejligt sted.
Så må jeg skuffe dig med at lige netop det beslag du linker til, er totalt uegnet i en lønning som din. Det kræver nemlig at du borer et hul ned i lønningen der passer 100 % til beslaget, det vil jo være rimelig enkelt. Der er bare lige den hage ved det at du svækker Lønningen ganske betragtelig.
Men prøv nu lige et lille experiment for mig, læg dine hænder på bordet foran dig, og tjek så efter om dine tommelfingre peger mod hindanden og at der kun er to.
Hvis det er tilfældet  så kan du også lave en ny lønning på din båd.
Det er jeg faktisk så sikker på at jeg vil vædde en Citronmåne med dig om.

V.h.  Håndværkeren
Normalt monterer man en ege eller teakklods som forstærkning af lønningen, før man borer hul til beslaget. Selvfølgelig kan du lave en lønning Finn, det er der ikke de helt store ben i.

holmeren

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også