Hej,
Der er tale om nye, til formålet fremstillede lamper, købt i Fakta, forbundet med gummikabel og anlagt af mig selv. Det er til 220-230 V. og der bruges energisparepærer. Pære og fatning er beskyttet af en glaskuppel med tilhørende gummipakning.
Jeg mener, at ved enhver elektrisk forbindelse - selv ved højisoleret installation - er der under brugen en meget minimal afledning, som med rette ikke tillægges nogen større betydning under "normale" forhold. Men opstiller man havelamper, må man faktisk berede sig på problemer, som skyldes fugt - enten nedenfra eller ovenfra. Min "åndelige" vejleder - en ung elektriker - tilrådede mig fra starten af at bore ekstra huller i lampehuset for at forbedre ventilationen. Det fik jeg ikke gjort, for det er vanskeligt at bore i rundt, rustfrit stål. Der er i forvejen huller til afløb, men alligevel kan jeg undertiden se vand nede i bunden af en enkelt lampe.
Nu har jeg imidlertid fået problemet at føle. En ganske lille afledning i een lampe vil sikkert ikke benærkes, men når der er taler om 25, opsummeres afledningerne til et niveau, hvor der er risiko for, at det højfølsomme relæ slår fra. Derfor mit spørgsmål om: Hvordan kan man reducere afledningen?
Mvh
Preben