Tilstandsrapport og sælgers egne oplysninger - hvilke regler? (langt)

Hejsa

Som skrevet i lidt andre indlæg her, så har jeg lige overtaget mit hus og der er efterhånden dukket en del rigtig trælse ting op som jeg er i tvivl om, om skal tages via ejerskifteforsikringen eller via civilt søgsmål... (hvis man vil det)

Egentlig er en del af tingene småting, men oven i hinanden bliver det bare mere og mere træls og koster flere og flere penge, så ville lige høre jer hvad I mener jeg har af rettigheder og kan gøre krav på - og ikke mindst hvordan

Først og fremmest - så er hele baghaven fyldt med kattegrus (brændte moler) og kattelort som er skjult under hhv. lidt perlesten og lidt grus
Det er ekstremt ulækkert, lugter og tiltrækker vildt mange dræbersnegle (de er kun i det område hvor der er grus og lort)
Det fremgår selv sagt ikke af hverken tilstandsrapport eller ejeres egne oplysninger om bolig/grund og jeg opdagede det kun fordi jeg "gravede" lidt i grunden til den store bestand af dræbersnegle - på overfladen så det pænt ud med nye perlesten...

Dernæst - det fremgår af tilstandsrapporten at enkelte døre i huset har løse håndtag og en enkelt dør er begyndt at delaminere på ydersiden (hvis da bare det så kun var det), desuden har sælger udfyldt og underskrevet en erklæring (den der følger med tilstandsrapporten - kan ikke lige huske hvad den kaldes) hvori der højt og tydeligt står at alle vinduer og døre i huset fungerer.
Der er 18 vinduer i huset hvoraf de 7 kan åbnes (og de der kan åbnes er ødelagt i alle lister osv. for at de kan åbnes)
Flere af vinduerne er kittet fast udefra og andre har vi simpelthen ikke turde banke løs på for at åbne dem
Der er 3 hoveddøre i huset - den ene kan kun lukkes hvis man låser den og den kan ikke stå åben af sig selv og den anden kan hverken åbne eller lukke, den tredje er ok
Der er 2 terssedøre i huset - den ene kan kun lukkes hvis den låses og den anden er fuget/kittet fast
Udover dette er samtlige døre med løse håndtag/håndtag der er selvlavede eller ikke virker og samtlige døre er tilpisset af hunde eller katte, så de har måtte males med enorme mængder spærregrunder for bare at kunne være i huset.

I tilstandsrapporten er der kun nævnt omkring gulvene, at gulvet i soveværelset er tynde finerplader til væg og at der er slidt gulv i køkkenet.
Sælger har selv udfyldt og underskrevet tillægssedlen til tilstandsrapporten hvori hun krydser af, at der ingen fejl/fugt eller lign. er i gulvene og at der ikke er noget der har været skjult af møbler... Sandheden er bare, at i begge stuer er gulvet direkte opløst af hunde/kattepis mange steder (4 store steder hvor det ikke kan repareres) - også her har jeg i ren desperation smurt spærregrunder på bare for, at kunne holde ud at være her  (hvordan lugten har været skjult da jeg var her og se huset er mig stadig en gåde?!?) Også gulvet i gangen og køkkenet er ødelagt af pis

Udover disse større ting, så er alt i huset mere eller mindre gennemsyret af pis alle steder - finerpladerne er ødelagt op af væggene, paneler er ødelagt, gulvene, køkkenskabe, køleskab, skabsfryser osv. - jeg har brugt enorme mængder kemikalier for bare at kunne være her
En anden detalje er, at ALT i huset er indsmurt i træbeskyttelse - om det så er loft, vinduer, døre eller skorstenen så har det hele fået træbeskyttelse  - det kan man nu nok ikke klage over, men det er bare endnu en af de ting som man går og hidser sig op over

Er der nogen der kan give mig nogle gode råd, fortælle mig hvad jeg skal gøre/kan gøre... Jeg har forsøgt at søge forskellige steder for info, men det er ikke lige til... især fordi størstedelen af det der er galt jo er noget sælger direkte har løjet om...

Annemette
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder godt nok træls.

Ideen med en ejerskifteforsikring er at den dækker fejl og mangler, der skulle have været været med i tilstandsrapporten

Så ud fra det du beskriver er der en del ting, den skal/bør dække

Da der også er tale om falske oplysninger fra sælger, ville jeg allierer mig med min advokat og en bygningssagkyndig.
En
bygningssagkyndig for at få en proff gennem gang, og få fundet de ting der ikke er som man kan forvente, ud fra tilstandsrapporten.
Han vil også kunne beskrive det på den rigtige måde, så der ikke senere kommer tvivl spørgsmål fra forsikringen

Advokaten for at sikre at det krav der bliver rejst er juridisk korrekt udformet, og for at han er inde i sagen hvis der kommer en juridisk tvist

Det koster godt nok noget, men det kan blive dyrer for dig hvis du ikke har proff hjælp

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Hej Nania
Jeg vil bare starte med, at give Flemming ret i, at du skal have fat i en advokat og en byggesagkyndig, og det kan kun gå for langtsom. (Nu kan jeg ikke se, hvor du bor, men alt afhængig af dette vil jeg gerne komme og besigtige din bolig. Jeg bor selv i nærheden af Horsens).
I dit tilfælde hjælper det jo ikke noget, at være bagklog. Er der imidlertid andre på sitet, der står og skal ud og købe bolig, vil jeg helt klart anbefale, at I får en uafhængig byggesagkyndig med ud og besigtiger boligen, inden I skriver under på noget som helst. Det er jo trods alt det rarest, at kunne undgå et køb, som  Nanias, og efterfølgende slåskampe, med forsikringer osv. Jeg tilbyder selv købersyn, dette kan i læse mere om på: http://www.byggeraadgiveren.dk/koebersyn
Jeg kan kun ærgre mig over, at tilstandsrapporter nogle gange er så mangelfulde, som dette eksempel viser.

MVH

Flemming Bundgaard
Byggerådgiveren ApS
2283 2586
http://www.byggeraadgiveren.dk

Vi laver selvbyggerrådgivning vedr. træhuse, tilbygninger og lavenergihuse mm.

Jeg vil lige rette en fejl i det Flemming skriver:

Ejeskifteforsikringen er ikke til for at dække fejl og mangler som skulle have været med i tilstandsrapporten, men de skjulte fejl og mangler som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at konstatere, da han/hun ikke må lave destruktive indgreb.

Hvis der anmeldes skader til ejerskifteforsikringen, som den bygnigssagkyndige burde have taget med i tilstandsrapporten, har ejerskifteforsikringsselskabet muligheden for at gøre krav gældende over for den bygningssagkyndige.

Det lyder som om du ikke har gennemgået huset før købet.
At der lugter af kattepis, at gulve er ødelagte, at vinduer ikke kan åbnes osv. er vel fejl som du selv hunne have spottet ved en gennemgang af huset med en byggesagkyndig.
Hvis der er ting som er forsætligt fortiet fra sælgers side skal der tages fat i det, men det fritager ikke én for også selv at tage et ansvar for det man køber.
Jeg går ud fra at husets pris har afspejlet tilstanden.

mvh
gug
Kan kun sige at jeg er enig med gug. Forhåbentligt er der i prisen taget højde for boligens generelle stand?

Mange af fejlene burde man måske have set ved gennemgangen.

Dog burde lugt og at vinduer og døre ikke kunne åbnes også stå i tilstandsrapporten.

Men et par baljer med eddike vil kunne have skjult kattepis lugten - da du var der første gang.

Jeg har selv købt en ældre ejendom. Den var også beskrevet som i vedligeholdesmæssig god stand. Ikke noget med et håndværdker tilbud eller en hvis renovering kunne være påkrævet. Nu er har jeg efterhånden været inden ved de rå murer i alle rummene. Samt lagt gulvet om.

Men jeg fik det også billigt.

Det jeg ville gøre i din situation (går ud fra at du købte huset fordi du kunne lide det) er at få en sagkundig byggerådgiver ud. Som går huset igennem sammen med dig. Han/hun vil også hurtigt kunne sige hvad det ville koste at få udbedret de forskellige fejl.

Husk: Rigeligt med ølpauser.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også