Det er jo nok en problemstilling, de fleste af os har mødt eller vil møde før eller senere:
Hvornår er det ok at gå ombord på en anden, ubemandet båd?
Hvis man ligger udenpå hinanden, er man naturligvis nødt til det, sådan er det bare. Så er det bare af med træskoene og lade være med at lave ridser. Ingen panik ved det.
Men vi er selv meget lidt gæstfrie, når det gælder anden form for uindbudt besøg. Ligesom vi ikke synes, det er OK, at folk sidder på motorhjelmen af vores bil, synes vi heller ikke om at finde en reklame for den lokale motorpusher på vores søgelænder (når den siddder sådan, at nogen har været ombord for at sætte den fast). Af samme grund vil vi også meget nødig entre andre både, når vi lægger til (lige hoppe over en stævn eller liste en fortøjning langs dækket af nabobåden)
I vores verden er folks båd deres ejendom, en slags forlænget matrikel med ubrydelig ejendomsret. At træde ned på en andens båd, er som at vade ind i deres hus.
På den anden side er det jo også en båd, og på vandet gælder lidt andre regler. Men er man 'på vandet' når man ligger i havn?
Hvis vi nu kommer ned for at se til voret båd en dag i blæsevejr, og vi kan se at naboen (eller en anden på broen) er ved at rive sig løs af fortøjningen, tager vi naturligvis affære, men en glemt siddehynde, der bliver våd, går vi altså ikke ombord på en fremmed båd for at redde. Og vi forventer heller ikke det samme af vores naboer.
Så spørgsmålet går på: Hvornår er det OK at entre en anden båd? Eller rettere, hvad er jeres holdning til det, for vi ved godt, hvor vores grænse går (og den overtrådte vi selv for et par uger siden i Klagshamn, hvor fastliggeren overfor i skyndingen havde glemt sit hækflag - han var ellers typen, der går fortøjningerne efter med lup, og han havde været rigtig sød og hjælpsom, da vi kom ind, men var plaget af kone, kones veninde og 4 børn, så hans flag blev rullet pænt sammen ved solnedgang og lagt i sprayhood'en).