Tilslutning af GPS til DSC VHF

Hej alle.
Jeg har nogle problemer med at få tilsluttet GPS'en til VHF'en. Altså sådan at VHF'en får positionen fra GPS'en. Jeg mener selvfølgelig selv at have fulgt manualerne, men virker, det gør det altså ikke.
Kan nogen hjælpe?
Mvh. ASN
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er altså svært ikke at give et drilagtigt svar, for hvad spørger du om? Hvad har du gjort? Hvilke udstyr er der tale om? (Og ja - jeg har SRC, så jeg ved godt, at du forsøger at få DSC til at virke). Hvilken hastighed prøver du med, virker GPS antennen mod en normal seriel port på din computer (start Hyperterm mod porten, med den hastighed du forventer at udstyret kører med f.eks.).
Når jeg siger drilagtigt svar - ja så skriver du, at du har nogle problemer, med samtidig siger du, at problemet er - dvs. du har kun et problem?.
Men så vidt jeg husker, så forventer radioen en hastighed på omkring 38400 standard, og GPS leverer ved NMEA 4.800 eller 9.600 - på det serielle snit skal du jo bare bruge txd og rcv, samt en grund/minus.

Det var hvad jeg lige kunne hoste op.

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Hej Gerhard.

Ja, jeg havde måske lidt svært ved formuleringen.
Jeg tror at det er ledningerne det er galt med. Jeg har forbundet som det jeg kunne læse mig til i manualerne. Jeg har vedhæftet de 2 sider.
NMEA RX (+) - brun ledning fra VHF til NMEA OUT - grøn ledning på GPS
og NMEA TX (+) orange ledning fra VHF til NMEA IN - hvis ledning på GPS 
Det er det jeg fik ud af manualerne.
VHF'en er en MT500 og GPS'en er Garmin 192c

Mvh. ASN

hvad har du gjort med den røde fra vhf? Jeg kan ikke se garmin linket - men den røde skal forbindes med Garmin signal ground (som jeg læser det )
Den orange ville jeg ikke forbinde i første omgang
Der er iøvrigt no0gle leverandører, som heller burde lade være at oversætte manualerne, når de ikke formår at give en reel instruktion - der ville da ikke være noget i vejen med i teksten, at henvise til pin-tegningen under afsnittet, i stedet henviser klovnen bare til den anden leverandør
Klippede lige følgende: (da jeg lige ville finde noget originalt at sammenligne med)
"AT THE MT-500 DSC/VHF END

Connect to Phillips Mk8
1 Brown - INPUT DC + <<<<———- signal from Pin3 RED wire on MK8
2 Red - INPUT DC - <<<<———- signal from Pin8 BLACK wire on MK8
"

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Og hvis din Garmin er ligesom min 128 så skal der i den sættes interface-protokol til NMEA/NMEA.

Hans-Henrik

Hans-Henrik - Beason31 D404 "Dancing Wave" Lynæs

"Hav part i gode skibe eller slet ingen. Hold altid dit skib i god stand, og du vil få gode mænd med dig. Hav skibet klar tidligt på sommeren og rejs kun i den bedste sommertid. Hav altid solide grejer på dit skib og bliv aldrig for længe på havet om høsten, hvis du kan undgå det. Agt vel på alle disse ting, så skal det nok gå dig vel med Guds hjælp"

(Citat fra Konungs Skuggsjá, Kongespejlet, norsk bog om leveregler formet som samtale mellem far og søn. Ca. 1260)

Hej alle.

Her er svaret jeg fik fra Mogens fra VHF skolen. (Og det virker)

NMEA signaler til DSC er ind imellem noget af det som gør, at man bliver for tidligt grå i toppen. Det er ikke altid lige let at gennemskue en manual vedr. dette, der er utroligt mange forskellige modeller og muligheder, men jeg kan hjælpe dig et godt stykke på vej. Du skal ikke bruge NMEA TX fra radio og NMEA in på GPS til noget! Drop det. Det er beregnet for noget andet. Du skal tage NMEA out (+) fra din plotter og koble sammen med NMEA in (+) på din radio. Så taget du NMEA out fra plotter (-) og kobler sammen med NMEA in (-) fra din radio. Stelforbindelsen (NMEA -) skal samtidig føres til batteri stel. Så skulle forbindelsen gerne fungere. Derefter skal du på din Garmin sørge for at "åbne de fornødne porte" for signaler. Altså indstille plotteren til at sende NMEA 0183 signalerne over til din radio. Hvordan du gør det fremgår af plotterens manual. Her er der også et diagram over ledningsfarver og forbindelser. Når din position vises i radioens display er tingene korrekt sammensat. Betingelsen for at kunne bruge det er så, at du har et MMSI nr. indkodet i radioen, men det har du sikkert styr på. Uden MMSI nr. virker DSC systemet ikke.

asn

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis