Hej Alle,
Jeg er den glade ejer af en Mazda 6 2.0 fra 2005. Jeg er glad for bilen, men den har nogle skavanker, men inden jeg slipper en mekaniker løs ville det være rart med lidt råd fra panelet.
Når jeg sætter i gang eller accellererer så kan jeg mærke et lille "klik" i rattet. Det er værst når jeg f.eks. kører ned i vores parkeringskælder hvor jeg drejer til venstre og bremser på samme tid. Så føles klikkeriet som om der sidder en lille nisse og banker på ratstammen med en lille bitte hammer. Der kommer typisk kun 1 klik, det er ikke en skurren, hylen eller lign. Det kan nogengange føles som om bilen trækker lidt til den ene side.
Bremser skal skiftes hele vejen rundt - men jeg tror ikke det har noget med det at gøre. Bilen blev gennemgået af Aplus da vi købte den, og de fandt ikke noget (udover bremserne).
Bilen har kørt 110.000
Noget andet er at Aircon skal fixes, men det bliver en anden god gang