Tændrør

Hej !
Min søn, på 16 år, har købt en rigtig flot træ-damjolle, med en 10/12 , 2 cyl. FM motor. ( vist nok Frederikstad Motorfabrik ) Er der én der ved hvor vi kan få reservedele til den. P.t. mangler han 2 nye tændrør.
Venlig hilsen
Sermonikus
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen så tillykke til knægten, han skal tage et af de gamle tændrør med hen til en auto forhandler eller endnu bedre en bådudstyrs butik, så han kan få de samme igen.
Og så lige en rettelse: FM motorer står for Fåborg Motorfabrik, der vist nok ikke eksistere mere.

V.h.  Håndværkeren
Er de store i gevindet kan de være svære at skaffe. Har lige kæmpet en gæv kamp for at finde tændrør til min Marstalmotor. Ingen ville skaffe dem, medmindre jeg købte en hel kasse. Endte med at finde dem ved FTZ i Aalborg, hvor de kunne købes stykvis til rimelig pris.
En anden løsning er at udborer de gamle og lavet tidsvarende rynker så et af de gængse tændrør kan bruges.
Jeg ved ikke om de sender til DK, men her er både tændrør og 18/14 mm omsætter

/Ulf

Det er nemmere at hamre en skrue i, end at skrue et søm i....

Tusind tak for alle de gode råd - jeg prøver dem fra en ende af.
Til Håndværkeren : ham vi købte båden af, har fortalt, at det er en Frederikstad motor, og jeg har faktisk været på nettet og fundet fabrikken - som heller ikke eksisterer mere. Så derfor er jeg lidt i tvivl, om du har ret i din antagelse.
vh/ sermonikus
Annonce
Du kunne jo lægge et billede ind af motoren, så kan vi hurtigt få afgjort den sag.
Hej håndværker.
Det er hermed gjort. I galleri og hedder FM-motor.
Sermonikus
Du har ret, det er ikke en motor fra Fåborg Motorfabrik. Men sikken et dejligt skiv din søn har fået sig der, endda med et lille ruf i stævnen. Umiddelbart ligner jollen en Dyreborg jolle med den hæk, der er dog andre der også kan lave den slags bådebygger arbejde. Den ser meget velholdt ud, hvad har han givet for den ?

V.h.  Håndværkeren
Jeg ved ikke om det er en Dyreborg, men den er bygget i Hvalpsund i ca. 1971, hvor den blev købt af én her fra Fur.
Kris har givet 26000,- for den sidste efterår, og ja, den er rigtig velholdt og ligger godt i søen. Et plus mere er, at den lyder lidt som en glødehoved.
V.H. Sermonikus
Tjah  Hvis den er bygget i Hvalpsund, er det ikke en Dyreborg, det er nemlig en Bådebygger der bor i Dyreborg ved Fåborg, der er berømmet for at kunne svinge sådan en agterstævn.
Men det er altså en flot jolle din søn har der, jeg vil håbe at han også vil vedligeholde den rigtigt og ikke bar springe over det laveste gærde
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også