Nødmotor til Albin'en...

Hej.

For godt 25 år siden havde min kammerat og jeg en glasfiberjolle, vi havde bygget i Ungdomsskolen, og som vi sejlede Nakskov Fjord tynd i. Dengang købte vi en brugt 5 Hk Mariner påhængsmotor med kort ben (formodentlig fra sidste halvdel af 70'erne).

De sidste mindst 20 år har den stået i kammeratens forældres redskabsskur uden at have været startet. Den har dog stået knastørt og ikke fået hård frost.

I erkendelse af, at vi sejler rundt i vores Albin med en 37 år gammel dieselmotor, som ganske vist kører upåklageligt, men dog kan få lidt gammelkone-nykker ind imellem (vi måtte slæbes i havn sidste sommer p.g.a. vandpumpen), har vi i dag hentet Marineren hjem.

Planen er at købe et af de vippebeslag, man ser på sejlbåde, så motoren sidder lodret, hævet over vandet, når den ikke er i brug, og så kan sænkes ned, når der er brug for den.

Motorbåd med hjælpemotor???

Ja det lyder barokt, men med 5 Hk i reserve, kan vi liste i havn for egen kraft, eller i hvert fald holde stævnen op mod bølgerne i hårdt vejr i stedet for at kæntre, når hun lægger sig med siden til, hvis det gamle tærskeværk skulle opgive ævret.

Der gemmer sig to spørgsmål:

Hvad hedder det beslag, vi skal ud og finde?

Hvordan får vi liv i påhængsmotoren igen efter 20 år? Vi trak lige i snoren i dag, der er fin kompression. Den skal naturligvis have et nyt tændrør og ny olie i benet, membranen i benzinpumpen skal også renses og ses efter. Andet, vi skal være obs på i første omgang?

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tilføjer lige -

5 Hk på en 25 fods 1,7 tons tung, bredskroget båd? Kan den overhovedet flytte den?

Vi ved det naturligvis ikke endnu, men vi har tænkt lidt over situationen. Vores gamle AD21 diesel er (var) nominelt 21 Hk. Med 37 års slid på bagen har den måske 16 hypper tilbage ved fuld kraft (2200 rpm).

Vi sejler den normalt ved 1400 rpm, så den yder vel 10 Hk. Det giver os 5 - 5½ knob.

Påhæng'en skal ikke have fuld gas, så render den varm, men ved 2/3 gas yder den vel 3 Hk. Det burde alt andet lige give os 1½ - 2 knob, hvilket er væsentlig bedre end at ligge død i vandet.

Og jo, vi kunne godt sætte en anden motor i båden, men det koster i omegnen af samme pris, som vi gav for båden i sin tid, og vi sætter en ære i at holde liv i 'dunkedyret' så længe som muligt, det er altså lidt charmerende at tøffe rundt med den originale motor, selvom alle skruer er med amerikansk plovfure-tomme-gevind, og reservedele koster spidsen af en bondegård

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Skrevet af albino på 09 aug 2009 00:34
Det er så et af de tilfælde, hvor vi gerne kører til Madsens Mad Central, hvis de er de eneste, der har varen
 
Tjekker kataloget ud i morgen - mørket er ved at sænke sig over Istanhøj og øjenlågene skraber gulvet om lidt, men takker for indsatsen indtil videre

Når nu alt det er sagt, og inden sengen springer op på ryggen, skal vi lige have pisset det her med mmc af...

Du må ikke et sekund være i tvivl om, at vi er sikre på, at mmc giver en rigtig udmærket service. Vi har aldrig selv handlet der, men din anbefaling er bevis nok for os.

Vi bor selv i Ishøj, og har Tempo Bådudstyr liggende mindre end 10 minutters kørsel væk. Der kan vi også få alt, hvad hjertet begærer, og med den rette ekspedient også en glimrende betjening.

Men, men, men...

Vi er ikke pisket nødt til at kigge på prisen, men det ærgrer os at give 200 kr. for noget, vi kunne have købt for 130 kr. ved at se os lidt omkring.

Mmc og Tempo kører efter den prisliste, det er i Watski-kataloget. Det er ofte også den pris, du finder tingene til i den lille, lokale hav-høker på havnen.

Steder som Holbæk Bådcenter og Hellers prissætter tingene ud fra deres indkøbspris plus noget avance. Du kan bare se eksemplet med inderklædning, vi lige har svaret på. Det er besparelser på 30 - 40%, vi taler om. Og der er pokkers til forskel på at give 1 krone for en linsehovedskrue på havnen og 30 kr. for en pakke med 100 i Biltema...

Så al respekt for Masnedø og deres service, men der er altså også billigere alternativer

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

De har det samme beslag i biltema, men deres hjemmeside vil ikke vise kataloget lige nu...
Hvis den motor har stået så længe ville jeg tage tændrør ud og så hælde lidt to-takt olie ind i cylinder så du ikke river stempelringe.. Nu har du jo hevet i den men den skal altså ha noget smørelse inden du hiver igen.
Biltema har også gearolie.. Jeg har skubbet en 1 ton sejlbåd med en 5 hk mariner og den skød da 5 til 6 knob... det var så en nyere model og den løb da aldrig varm.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Som om at det var noget, se længe før du flyttede til Vindeby, faktisk omkring 40 år siden. Boede der en Akitekt nede ved havnen (lystbådehavnen) han havde en gammel Dansk Toldkrydser med ketch rig og uden motor, det var et skiv på omkring 50 fod utroligt velholdt. På dækket havde han det der blev kaldt en dæks jolle, en lille 10 fods klinkbygget jolle der lå med bunden i vejret. Når det så var blevet vindstille blev jollen vendt og lagt ud på siden, herefter blev der hængt en 6 Hk. Britich Seagull på agterspejlet, og så trak den hjemad i et stille tempo på en 2-3 knob.
Desværre blev det hele ødelagt lidt da sønnen arvede skivet efter sin far, så blev der lagt en 2 cyl. saab diesel i den storer. Men først efter at faderen var afgået fra denne verden.
Annonce
Svar til Albino.
At jeg bruger mmc. som udgangs punkt, skyldes at jeg ikke selv har båd længere, men at jeg altid købte der hvis jeg ikke kunne skaffe det i Svendborg, som jo ofte var et U-Land hvar bådudstyr angår.
Jeg siger ikke at du skal handle der, jeg bruger bare deres katalog som et fingerpeg om hvad det handler om. Og når du nu har fundet det jeg har skrevet op til dig har du lettere ved at gå ind i en anden butik og finde lige det du skal bruge.

V.h.  Håndværkeren
@GOM:

Så er det jo heldigt, vi også har kataloget i papirform

Har fundet beslaget, det koster 749,-

Det bliver lidt spændende at se, hvor meget det lille piskeris kan flytte vores svenske badekar. Man får nogle fæle billeder på nethinden - en øjensynligt førerløs Albin kommer tøffende ind i havnen indhyllet i blå to-takts røg og med Albinoen stående på badestigen agter

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Og jeg har været på sejltur i Roskilde fjord.. I kopi'er af nogle endnu ældre både.. De havde et simpelt sejl.. det var firkantet og når der var modvind eller vindstille så måtte vi have åre i vandet og med muskelkraft få skuden fremad..
Der nedgjorde man sig ikke til moderne engelske påhængsmotorer og andre moderne ting..

Ud fra det her kan man så konkluderer at Albino skal glemme alt om sin hjælpemotor og købe et par åre og åregafler.. Og hvis han vil være moderne skal han have en lille slæbejolle med en antik påhængsmotor??

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hva-Faen har du drukket Andy
Helt sundt kan det ikke have været det du har indtaget
Skrevet af Håndværkeren på 09 aug 2009 09:16
Som om at det var noget, se længe før du flyttede til Vindeby, faktisk omkring 40 år siden. Boede der en Akitekt nede ved havnen (lystbådehavnen) han havde en gammel Dansk Toldkrydser med ketch rig og uden motor, det var et skiv på omkring 50 fod utroligt velholdt. På dækket havde han det der blev kaldt en dæks jolle, en lille 10 fods klinkbygget jolle der lå med bunden i vejret. Når det så var blevet vindstille blev jollen vendt og lagt ud på siden, herefter blev der hængt en 6 Hk. Britich Seagull på agterspejlet, og så trak den hjemad i et stille tempo på en 2-3 knob.
Desværre blev det hele ødelagt lidt da sønnen arvede skivet efter sin far, så blev der lagt en 2 cyl. saab diesel i den storer. Men først efter at faderen var afgået fra denne verden.

Næ jeg kan bare ikke se hvad dette har med en nødmotor at gøre??

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis