At stryge flaget i tide...

- og det er ikke, når det er krøllet

Vi er nogle fedtspillere, når det gælder flag, det ved vi godt.

Men det skurrer altså fælt i vores øjne, når vi ser både, hvor man ikke tager flaget ned om natten. Vi var omgivet af blå/gule flag i morges meget tidlig i Klagshamn (og det var ikke fordi de var morgenfriske), og såmænd også et par danske og et hollandsk.

Havnen var ikke en snus bedre. De har et svensk og et dansk flag stående, de var også oppe hele natten.

Vi har lært, at man flager for Fanden, hvis man har det hejst efter solnedgang. I bedste fald kan det resultere i en pose tomme ølflasker på stævnen, som en venlig hentydning om at man skylder kvajebajer til hele broen, i værste fald...

Vi hæftede os også ved en udtalt mangel på gæste/høflighedsflag blandt dem, der lå omkring os.

Korrekt flagning gør naturligvis ikke en god sømand, men vores agtelse for vores medsejlere synker unægteligt to trin, hvis de ikke gider at følge almindelig skik for flagning:
  • Er skibet under kommando, sættes flaget ved solopgang og stryges ved solnedgang.
  • Er man i fremmed farvand eller havn, føres gæsteflag øverst under øverste, styrbords saling.
  • Fører man gæsteflag, sættes og stryges dette før man sætter og stryger sit eget nationalflag.
Vi har ved kongelig forordning fået det privilegium (som de eneste i verden), at vi må føre Dannebrog som splitflag på vores lystbåde. Det mindste, vi kan gøre, er at vise det respekt 

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vi har i ferien været på en 3 ugers tur i Hanøbugten i Sverige og oplevede det samme. Især nye både med dansk flag på flagspillet som lod det sidde hele natten. Små bemærkninger hjalp heller ikke. Tværtimod var kommentaren fras synderen, at det kommer sku da ikke dig ved.
Pudsigt nok var det kun de nye både, der lod flaget sidde om natten. Jeg kan huske for år tilbage i hjemhavnen hvis man måske lige havde glemt flaget, så blev der bundet et par tomme ølflasker på og så var det bare at komme til købmanden næste morgen. Så ku´de lære det. 
De manglende høflighedsflag kan jeg også nikke genkendende til.

Hilsen ASN
Enig... enig.... respekt for flaget.
Men... lad nu være med at "stryge" flaget i Sverige... det betyder nemlig at du overgiver dig til svensken  
Jeg vil foreslå, at du haler flaget ned i stedet ...
Og husk så lige, at hvis Dannebrog er tilstrækkeligt belyst, må der flages hele natten! Gadelys er ikke tilstrækkeligt.
Kipper med flaget...

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis