Luft-luft varmepumper - Erfaringer

Hej

Jeg planlægger at få monteret en luft-luft varmepumpe i mit el-opvarmede parcelhus fra 1974 inden vinter. 183 m2 i 1½ plan med en stor, tung brændeovn i stuen.

Vigtige parametre:
Støjsvag, både inde og ude
Levetid. Skal holde mere end 3-5 år...
Effektivitet: Skal selvfølgelig være så god som mulig.
Indedelens størrelse og udseende: Må ikke fylde for meget i højden, da den optimale placering er over et vindue i køkken/alrum. Skal være acceptabel af udseende, også for min kone. Skal være rengøringsvenlig, da vi også bruger vores køkken til andet end samtaler...
Længde af tilslutningskabler/slanger: Der bliver 5-7 meter, hvis udedelen skal stå der hvor jeg ønsker det...
Indkøbspris: Er ikke den vigtigste parameter, men 5.000 kr er selvfølgelig mere attraktivt end 18.000 kr...

Jeg kunne forestille mig at vi har et par her på debatten, der har lidt erfaringer.
Jeg vil se et anlæg i drift før jeg går i gang, og det diskvalificerer nok mange af de helt billige anlæg, hvis ikke jeg kan finde en installation hos en af jer...


MVH Leo

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har gode erfaringer med Sanyo, Panasonic og Daikin anlæg. Specielt fordi det er dem jeg arbejder med til dagligt.
Du skal helt sikkert have en inverter model. Derved larmer kompressoren ikke mere end højst nødvendigt. (Sætter hastigheden op ved stort forbrug)
Ved ikke rigtig om Sanyo er helt så kønne. Men jeg synes Daikin laver nogle flotte nogen.
Og hvis de bliver monteret korrekt og får den vedligeholdelse og rengøring der er påkrævet, har du en fin maskine i mange år frem.

Og igen skal jeg vel diskutere med nogle stykker, fordi jeg ikke vil anbefale de billige fra HN, Bilka osv... De skal sikkert nok virke. Men jeg har jo kun været ude ved dem der ikke gør. Og i mange tilfælde skiftet til en af vores egne mærker!!

Lænden på rørene burde ikke være noget problem. Nogle leverandører siger at de ikke må være kortere end 4 m. og længere end 15 m.
Husk at der skal et afløb på til kondensvandet. Du kan evt. købe en pumpe, så du kan sende rør og afløb hen over loftet.

Prøv evt også at søge efter Carrier. De har nogle lidt utraditionelle løsninger. (Fordampere der kan monteres i et hjørne og meget andet...)

Hvorom alting er, synes jeg det vil være en god ide at se dem, som du selv siger.
Enhver kan lovprise et anlæg der ikke er monteret (Som jeg lige har gjort med Sanyo og Daikin) :-)

Når du så har bestemt dig, skal du være opmærksom på at visse anlæg kan være parrallelimporterede. Og så kan det knibe med servicen :-(
Her er lidt tekst, sakset fra vores hjemmeside:

ADVARSEL...!!!!!

Der importeres i dag en del varmepumper som der bliver kaldt "Danmarkspumpen" ikke alle kommer ind via den danske agent og det betyder at på disse parallelt importerede produkter har du ikke 5 års total garanti på....!!!!

Model navnet skal være f.eks. HE9DPK og ikke HE9GKE det er kun den "rigtige" Danmarkspumpe som hedder noget med DKP / DPP / SPK.

Vi yder ingen service eller garanti på de øvrige anlæg.

Teksten er fra en af de reklameblade vi har fået af Panasonic, og altså ikke noget vi selv bare finder på!!
Se hele siden her: http://www.vestjydsk-koleteknik.dk/143_panasonic.htm

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
At det skal være inverter var jeg også kommet frem til.
Det lyder godt med længderne på rørene, jeg var lidt bekymret for om det var beregnet på at inde/udedel skulle sidde stort set på hver sin side af muren...
Afløb til kondens bliver ikke et problem
Tak for advarslen om de ikke-danske Danmarkspumper. Jeg kunne forestille mig at forskellen ligger i afrimning af udedelen, det er vel et af de punkter de billige pumper har problemer med ?

MVH Leo

En af mine gode venner har en lille kølefirma som udelukket monter varmepumper,  jeg er selv uddannet kølemontør, men arbejder dog mest med større industri anlæg, Det han fortæller om de undskyld "billige" varmepumper er at, kvaliteten / design / ydelse slet ikke når op på siden af Daikin. og som der også bliver skrevet så ender det tit med at den billige model bliver skiftet ud med en dyre model.

Hvis du skulle købe en lidt billigere pumpe så kan du nemt stå der hvor du f.eks ikke kan få en ny remotecontrol hvis den skulle få lidt kaffe eller ligende, hvorimod med en daikin jamen så lover BKF som er impotør i dk at der faktisk er dag-til-dag levering på reservedele, og ja hvis du køber en daikin design model jamen så er den til at holde ud at se på og ydelsen er i top.

Jeg har selv 2 stk´s style and comfort monteret i mit hus, og der har intet været med dem i 2 år nu, udedelen er stort set lavet i plastik så den ikke rustervæk hvis det skulle komme til at stå udsat.
http://www.daikin.dk/products/for_y...TXG-E.jspv

Du kan også vælge en gulvmodel  , den smider luft ud for oven samt for neden, du kan læse mere om dem på http://www.daikin.dk

'Men Held og lykke med det.


Køletekniker & Energiteknolog.

Tak for det, din Daikin ser da godt nok fin ud, lille indedel, god COP, pæn og masser af funktioner. Jeg må have fat i en forhandler og se hvad han kan tilbyde sådan noget til.

Jeg har i øvrigt også en kammerat, der er kølemontør. han arbejder så mest med indretning af butikker, men jeg hørte ham lige i går om han kunne hjælpe med at finde noget til en god pris og evt. hjælpe med montage. Det kunne han ikke, men han ville personligt ville købe en af de billige, der var efter hans vurdering ikke meget forskel på dem og mærkevarerne... ;o)

Tja, så er man da lidt forvirret igen. Nu vil jeg prøve at besøge en forhandler af mærkevarer og prøve deres ting af og derefter tage en tur i trælasten eller Bilka og vurdere forskellen. Som sagt skal det ikke være nogle tusinde kr der afgør mit valg, det vigtige er at få noget man kan leve med og som fungerer. Men nu har jeg da en montageaftale på plads... ;o)

MVH Leo

Jeg kan ikke helt forstå at han ville købe en billig, jo selvfølgelig kan han selv rode med det hvis det skulle gå i stykker, men altså jeg er personlig sådan anlagt, at jeg ikke vil have en masse problemer, det kan også være at du finder et godt "billigt" produkt som selvfølgelig også kan køre problem frit.


Køletekniker & Energiteknolog.

Er Daikin gulvmodel ligeså effektiv som vægmodel - erfaringer med Mitsubishi?
Da vi har ledig plads - godt nok lige ved siden af en glasdør udadtil men med energivinduer - ved gulvet og har malerier hængende på væggen i vores sommerhus, er vi varme på en gulvmodel vi har set på nettet fra Daikin.
Vil den cirkulere luften ligeså effektivt, som hvis den hænger midt på væggen?
Min kone har allergi - giver der støvproblemer med gulvmodel?
Hvad med at hænge vægmodellen oppe over den nævnte dør med energiruder?

Håber I har tid til at svare
Jørgen

 jln

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også