Regnvand i toilet

Hej

Jeg skal snart til at lave badeværelse, og har tænkt lidt over det med at bruge rent vand i toilettet.
Mine tanker går på, simpelthen at lave et ekstra rør inde i væggen, lige bag toilettet. Når jeg nu alligevel skal have nye klinker, så betyder det jo ikke noget at lave en rille. 
 
Røret påtænker jeg at det skal gå op på loftet, hvor jeg så vil koble det til en lille tank, på måske 50 liter. Den tank skal så indeholde regnvand. Jeg vil så samle regnvand i tønder. Har tænkt på at koble en lille pumpe på. (Sprinkerpumpe fra bil måske?) Den skal så drives af solceller, og bare køre når solen skinner. Der skal selvfølgeligt være overløb på, så det render tilbage i regnvandstønden. 

Det vil jo betyde, at om sommeren, og så længe man har vand, kan man bruge det. Man kan jo bare lave det med to små balofix'er, så man kan skifte mellem rent vand og regnvand,

Hvad synes i om ideen? 

Mvh Lars
Hej Jeg skal snart til at lave badeværelse, og... Vis hele indlægget
114 svar
 Følg tråden
Der er 70 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af ev elmand på 06-03-2016 22:33
Den med afledningsafgift er samme problemstilling som dem der har egen boring, og egen nedsivningsanlæg. De betaler både for vand og for vandafledning.
MEN jeg har som mange andre en opsamlingstank til regnvand. Den bruger jeg til vanding i drivhus, og det betaler jeg ikke afgift af.

Selv om der bruges regnvand i toilet og vaskemaskine, er der stadigvæk udgifter forbundet med at rense vandet på rensanlægget. Derfor skal der betales afledningsafgift. At der så er alle mulige andre afgifter med i afledningsafgiften, er  en anden sag.

fase
Tak for jeres input så langt.
Tanken kan ånde gennem overløbsrøret som går ud til en tørledning som igen ender i en tagnedløbsbrønd andetsteds. Desuden tror jeg at der er indbygget en vakuum bryder ventil i selve dækslet.
God pointe med slam, tankkapaciteten er nok underdimensioneret, får vand fra ca 100m2 tagflade, derfor vil overflade slam sikkert ofte blive "skyllet" ud gennem overløbsrøret. Jeg tænker at tappe fra bundhanen, men inden pumpen vil jeg indskyde et 1½" T-stykke med drænventil - og måske engang om ugen lige tappe en spandfuld af for at reducere bundslam indholdet. Det må komme an på en prøve.
Nogen synspunkter ang. tilslutning af de 2 stk. 110mm kloakrør ?
Skrevet af S. Fabrin på 07-03-2016 08:35

Selv om der bruges regnvand i toilet og vaskemaskine, er der stadigvæk udgifter forbundet med at rense vandet på rensanlægget. Derfor skal der betales afledningsafgift. At der så er alle mulige andre afgifter med i afledningsafgiften, er  en anden sag.

Gu skal der kradses penge ind. Men der hvor det virkeligt koster kassen er ikke rensning, men selve kloaknettet. Danmark er bagud for mange miliader, i vedligehold af kloaker. Læg dertil stigende intensitet af skybrud, så der kommer oversvømmelser, med dertil kæmpe udgifter ikke kun til vandværk og kommune, men også i forsikringsskader.

Hvis hver parcel kunne tage et par m3 eller 5 i regnvandstanken, og 5 mere i en faskine ... så ville det tage brodden af presset. Men når alt det regnvand der rammer tagflader og overflader på jorden sendes i kloaken på samme tid, så vælter korthuset.

Det er pip gok påskeplim at skylle lort og pis i grundvand af drikkekvalitet, alt imens der lukkes flere og flere grundvands-boringer pga roundup og andre kemikalier. Det er til alles fordel at bruge regnvand (dog måske ikke dem der lever af at sælge kloakker eller reparere forsikrings-skader)

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Nu ofres der jo store summer i denne tid, for at sikre vort grundvand og vandmiljø i det hele taget.
Der bliver separatkloakeret, så kun spildevandet kommer på rensningsanlægene, regnvandet afledes enten lokalt ( LAR) eller udledes i vandløb, via forsinkelsesbasinger.
Det er de forskellige vandselskaber der står for det, og de eneste penge de har at gøre det for, er den vandafledningsafgift vi betaler.

Så jeg synes da bestemt vi skal betale til fællesskabet...

Vi prøver igen, i morgen --
Skrevet af je_ns på 07-03-2016 21:57
Nu ofres der jo store summer i denne tid, for at sikre vort grundvand og vandmiljø i det hele taget.
Der bliver separatkloakeret, så kun spildevandet kommer på rensningsanlægene, regnvandet afledes enten lokalt ( LAR) eller udledes i vandløb, via forsinkelsesbasinger.
Det er de forskellige vandselskaber der står for det, og de eneste penge de har at gøre det for, er den vandafledningsafgift vi betaler.

Så jeg synes da bestemt vi skal betale til fællesskabet...

Det er kun nogen steder der er kloakeret separat.

Der hvor der ikke er, er den mængde regnvand der samles op = både sparet forbrug OG udledning.

Eksempel:

Før installation af regnvandsopsamling:

Forbrug 100 m3 regnvand 50 m3 - samlet udledning 150 m3

Efter installation af regnvandsopsamling:

Forbrug 50 m3 regnvand 50 m3 - samlet udledning 100 m3

Dvs der spares 50 m3 både i forbrug OG afledning. Procentvis i det her eksempel er forbruget 50% men udledningen 67%. Hvis der ikke havde været noget grundgebyr men kun afregning pr m3, så spares der 50% på regningen, lægger man grundgebyret til, så kommer man tættere på de 67%. Men det er bestemt bare ikke gratis at udlede, der skal stadig betales - så du kan ikke gøre det til en "enten/eller" diskussion.

De 50 m3 der spares i udledning er netop der hvor afledningen er "dyrest", nemlig ved skybrud. Normalt er kloakerne næsten tomme, og kraftigt overdimensionerede. Men når det rigtig regner kraftigt, så bliver der hurtigt fyldt op både i rør, bassiner og andre buffere. Og det løber over, ødelægger veje, foruener vandløb, oversvømme kældre etc. Samfundet bruger miliader på sådanne skader.
Derfor er det en kæmpe hjælp til hele systemet for dem der installerer regnvandsopsamling, især hvis der tilføjes en faskine ("LAR". Og det gælder både for indvinding af drikkevand, og afledning af spildevand./regnvand.

I eksemplet bleb 50 m3 brugt til at skylle toiletter med, vaske bil, vaske tøj og andre tilsvarende opgaver. Det er 50m3 som vandværket kan spare sig at finde, og 50 m3 mindre der røg i kloaken. Og det bliver jo sværere og sværere at finde rene boringer, og sværere og sværere at komme af med vandet under kraftige regnskyl.

I øvrigt giver regnvand ikke kalkaflejringer i toiletterne (ville ønske det måtte renses og bruges til brusebad også!). Og det er fortrinligt til at pudse vinduer med: En spand med regnvand og en svamp - der behøves hverken skraber eller sæbe, fordi vandet er så "åbent" (uden kalk og andre mineraler).

-

Så checkede jeg lige min vandregning (Hillerød kommune). Jeg har en 7.500 liter tank, og to faskiner. Alt regnvand ledes først i tanken, derefter til faskine når tanken er fyldt. Overfladevand fra fliser ledes dog direkte til faskine.

Forbrug 2015 (alle priser MED moms):

49 m3 (3 personer).

Pris pr m3

Afledning: 40,00

Vand 13,91

Statsafgift 6,82

Drikkevandsbidrag 0,84

Fast udgifter:

1 x Boligenhed 853,25

Rykkerbegyr, for sen aflæsning (ak ja) 125,00

Total pris 3.995,43 eller 81,54 kr/m3 (78,99 kr/m3 når jeg fjerner rykkergebyret)

Når jeg filtrerer rykkerbegyret ud, så er 22% af prisen bare for at være tilsluttet, så det passer meget godt med at reduktionen i pris svarer til den mindre afledning.

Med andre ord - på trods af at jeg sparer kloaken for regnvand under skybrud, så betaler jeg MERE per m3 end dem uden regnvandsopsamling gør. Lidt i stil med at der er CO2 afgift på vindmøllestrøm.

Men jeg ville gøre det igen, på trods af bøvlet. Jeg synes simpelt hen det er fuldstændig gak i låget at bruge drikkevand til at skylle WC'er og vaske tøj med. Og ja, når man vasker bil, kommer der ingen pletter på, og også der behøver man ingen sæbe. Og når man har en el-bil er det eneste grimme der vaskes af de slagger der kommer fra udstødningen fra dieselbilerne. Men jeg vasker kun bil få gange om året så ...

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Annonce
Min simple installation har nu kørt et par måneder uden problemer med forsyning til et toilet - kunne dog godt trænge til en større regnbyge da tanken nu er ved at være tom...
Jeg kunne godt tænke mig at indbygge noget sikkerhed med en tidsbegrænser således at husvandværket ikke brænder af ved tørløb - denne vil også kunne stoppe vandværket ved evt. rør - og slange lækage.
Kan man finde et tidsrelæ eller anden styring som sikrer at vandværket max kan køre f.eks. 30 sekunder ad gangen - og skulle køreperioden overskrides så styringen stopper vandværket - så skal det manuelt nul-stilles
?
Styringen må gerne have en over-ride funktion som kan bruges ved havevanding, vinduespudsning, bilvask etc. hvor vandværket skal levere i længere perioder.

Forslag modtages med tak

Mvh
Henrik.A

Skrevet af HHA på 02-06-2016 12:43

Hvis du vil ha et system som kan køre kontinuerligt og automatisk, skal der mere til.

Køre tom har flere problemer end en pumpe der brænder sammen. Sugeslangen kan normalt ikke selv suge an, så skal den primes igen. Bundfaldet er man ikke interesseret i at suge ind, så den bør stoppe før tanken er tom. Min tank er f.eks. 7500 liter, men jeg bruger ikke de sidste 300 liter. Jeg har et system fra Graf i Tyskland (der er en forhandler i Danmark). Det er lavet til at kunne klare alt det, inklusive automatisk skift til vandværksvand i det tilfælde der ikke er regn nok i en periode.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Når I nu bruger regnvand til toiletskyl, hvordan afregner I så for rensning af jeres spildevand fra toilettet?

fase
Skrevet af S. Fabrin på 03-06-2016 10:09
Når I nu bruger regnvand til toiletskyl, hvordan afregner I så for rensning af jeres spildevand fra toilettet?

Nogen steder er der krav om plomberet vandmåler på eget regnvand. Ja, så betaler man ekstra for at bruge regnvandet.

Andre steder er man bare glade for at der kommer mindre oversvømmelse når der er skybrud. Mindre pres på kloakkerne. Og at der bruges mindre grundvand. Og at der bruges færre kemikalier (da der ikke skal afkalkes, der hvor der bruges regnvand)

Hvis man lader alt regnvand løbe i kloakken, så betales der ikke afgift af denne mængde vand, men kun den del man forbruger fra vandværket. Skifter man så til regnvandstank/faskine, bruger man selvfølgelig mindre grundvand (eller vandværksvand, det er jo overfladevand i nogle tilfælde). Men der kommer også tilsvarende mindre i kloakken. Der hvor der specielt kommer mindre er når det rigtig vælter ned, og vandet fosser fra hver eneste hus, ned i samme kloak. Ja, bortset fra dem som holder det på parcellen, og bruger det senere til WC/vaskemaskine.

Der bruges stadig vand til bruser, opvaskemaskine, madlavning mm, da dette pt ikke er godkendt til at komme fra regnvand. Og der er en grundafgift, uanset hvor meget vand du bruger/udleder.

Så ja, på trods af investering i at skåne kloak, grundvand og miljø i øvrigt - så skal kommunen nok alligevel få sine knaster.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Skal jeg forstå det sådan, at du ikke betaler afledningsafgift for det regnvand, du bruger til toilettet?

fase
Der er yderligere 34 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis