Hej "Selv-Lavere" !
Jeg skal snart lægge ca 100 - 110 m2 Herregårds/Holmegårdssten rundt om mit hus, og har derfor søgt lidt hist og pist på nettet. Der skrives så meget om kvalitetsforskelle, at jeg føler mig mere usikker nu, end før jeg gik i gang med net-læseriet. Jeg er også så "uheldig" at jeg bor i Nordsjælland, hvilket ikke ser ud til at være det bedste (billigste) sted at bo i denne sammenhæng, så gode bud en eventuel leverandør/producent med kvalitetssten, må gerne være fra "øvre Sjælland". Indtil videre er jeg mest forelsket i Sandaard beton, da de både har en nydelig hjemmeside, og anstændige priser. (Tilbud nu = 79.95 løst aflæsset, mod normalt 94,50)
Men mht kvaliteten, skrives det jo ofte at man skal op over 100,- pr m2 for at slippe for diverse problemer med porøsitet og følgende frostskader, men kan det virkelig passe? Jeg så da Silvan havde momsfri dag, at man kunne købe for 67.50 pr. m2, og det er jo rigtig billigt, men er deres sten (leveret på Sjælland) mon så bare noget skidt...!?! Har nogen herinde gode erfaringer med nogle billige sten i Nordsjællandsområdet. Det skal være Holme eller Herregårdssten i grå eller gråmix, med så skarpe kanter som muligt, da jeg nødigt ser at der gror alle mulige, ellers så charmerende småplanter i skidtet der samler sig i revnerne.
En anden ting, der plager mig er tanken om at skulle grave alle de mange m3 grus væk. De gamle kvardratiske betonfliser og SF-Sten ligger stadig nydeligt, og har sikkert ligget der hvor de ligger nu, siden 1976, så skal man virkelig grave alt det grus væk, blot for at erstatte det med nyt grus/sand? Indrømmet, jeg har INGEN erfaring med at lægge sten, så det virker måske ekstra fristende for mig bare måske at pladevibrere lidt, og så bytte stenene ud med nogle pænere og ensartede Herregårdssten, i de områder der allerede er flisebelagt...
Nå.. jeg håber at der stadig er nogen der gider skrive lidt med om Herregårdssten, for de har jo været oppe og vende mange gange efterhånden i dette forum, men ikke i år så vidt jeg kunne se... :-)