Hej Kirsten
Jeg vil også lige supplere. Jeg har en gammel villa fra 1926, hvor de småsprodsede vinduerne også er stærkt renoveringsmodne. Jeg har valgt selv at renovere dem. Det er ikke særlig svært - det tager bare lang tid, hvis det skal gøres helt til bunds. Politikens forlag har skrevet en bog om emnet. Efterhånden har jeg på 7 år fået mig arbejdet igennem halvdelen af rammerne (der er ca 82 rammer i hytten - et vindue har 4 rammer) - dvs jeg har også fokuseret på de mest trængende, som også har krævet længst tid. Det har nu heller ikke været nogen særlig intinsiv indsats, men en time hist og her, når dagens øvrige pligter nu tillader det. Til gengæld vil jeg godt advokere for, at du bevarer de gamle vinduer - de er nemlig lavet af umanerlig godt kernetræ, og man bliver overrasket hvor frisk det er inde under afskallet kit og maling. Det kan nutidens pap-mache fyrretræ ikke klare.
Så jeg kan godt forstå, hvis du mener det skal overstås indenfor rimelig tid, så skal der ekstern arbejdskraft til. Der er flere firmaer, som renoverer gamle vinduer. Lidt google-søgning på "vinduesrenovering" viser firmaet www.byggeriets-vinduesrenovering.dk som ser ud til at være meget specialiserede, men de ligger så i Københavnstrup. Endvidere kan man på www.gamlehaandvaerk.dk finde flere snedkere, bla en snedker i Hinnerup, som renoverer vinduer.
mvh Janus