mit projekt med gokart

Hej.

Jeg kunne godt tænke mig hvis der var nogle flinke mennesker der evt. kunne hjælpe mig med at finde ud af hvilke nogle dele der skal bruges til min gokart og hvor jeg kan købe dem billigst. Det skal siges at jeg har hele stellet, sæde, 100cc 4-takter, 4 gears motor med slyngaksel, bagaksel 40mm, styresystem til ret.

Jeg bor på en gård så jeg kunne godt tænke mig at den skulle være terrængående, problemet er bare jeg aner ikke hvilke hjul der skal sættes på og hvor jeg finder dem, jeg kan gætte mig lidt til der også skal være noget affjedring men aner selvfølgelig helder ikke hvad det skal være for noget.

den sidste og vigtigste ting jeg mangler er en eller anden form for bremse system. jeg ved ikke om det skal være hydralisk eller med wire.
Projektet har måske været en lille smule vovet eftersom jeg ingen erfaring har inden mor motor køretøjer, men man skal jo starte et sted.

jeg har en bøn om at der er nogen der gider smide nogle gode links med nogle ´brugte og billige dele er sådan set åbent for alt.

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv at google på "gokart" og "off-road gokart", tjek så både de almindelige google søgeresultater OG billed-resultaterne. Prøv dernæst at bruge de samme søge-ord på youtube.com og kig lidt på de film der er af folks hjemmelavede gokart-projekter.
Jeg er selv uddannet mekaniker og tillært smed/maskinarbejder, med et forholdsvist stort værksted med alt hvad hjertet kan begære af proff. søjleboremaskine, drejebænk, svejser, fræser, båndsliber o.s.v, så i virkeligheden er det en smal sag at "klaske en gokart sammen" for mig og jeg har efterhånden lavet de første 11 motoriserede og pedal-drevne karts.
Jeg har dog erfaret at det er genialt at kigge på de forskellige tekniske løsninger, folk rundt om i verden har lavet, for at få inspiration og idéer.

Men nu vil jeg lige prøve at besvare de vigtigste af Dine spørgsmål lidt i rækkefølge.

HJUL: Du kan næsten bruge lige hvilke hjul Du kunne tænke Dig, men der er grænser for hvor nemme de er at montere/tilpasse Din kart, afhængigt af typen. Nu skriver Du intet om hvor Du har stellet fra, men hvis det f.eks er en gammel banegokart Du har, komplet med styretøj, og bagaksel og måske endda fælge, så ville jeg kigge efter et sæt off-road dæk hos den danske producent og forhandler af Dino-karts (link til deres web-shop her under, kig på dem de kalder CROSS-DÆK)

http://www.dino.dk/webshop/index.php/cPath/30_54

Du mener Du skal have affjedring på... Det kan jeg lige så godt fortælle Dig på forhånd, er ikke nemt at lave, hvis ikke Du har bare lidt erfaring og forstand på motorkøretøjer i forvejen, eller har nogle dygtige mennesker til at hjælpe Dig.
MEN det er faktisk heller ikke overdrevet nødvendigt.
Hvis jeg var Dig, ville jeg lave en rimeligt simpel kart i første omgang og samle erfaringer på dén måde, for så måske evt. senere at bygge affjedring på den, EFTER Du har lært lidt om at skrue og makke i sådan et racer-køretøj.
Men tro mig, affjedring er IKKE et must !

Du kan også tjekke f.eks den eneste danske producent af off-road karts, der laver karts både med affjedring for og bag, for at lure hvordan man gør det mest simpelt med affjedring på bagenden (jeg synes Du i første omgang skal droppe forhjulsaffjedring HELT, det er mere kompliceret en det på bagenden), tjek jyske BOCART (link her under):

http://bocart.dk

BREMSER: Gå efter en simpel bremse med wire-træk, de er som regel væsentligt billigere og de er mere hådføre hvis der f.eks kommer lidt mudder på de bevægelige dele. Hydrauliske bremser i den størrelse Du skal bruge, er sværere at holde i orden.

Det er lidt svært at give mere præcise svar, når ikke jeg ved nøjagtigt hvilke dele Du har i forvejen og hvad delene stammer fra, samt hvor gammel Du er (ikke at alder er en hindring for kreativitet, men det har lidt at sige for hvor stærk kart'en skal bygges). Har Du måske mulighed for at tage nogle gode billeder af de dele Du har indtil viddere og smide dem her ind i forummet ?

Ellers kig på nettet, vær ikke bleg for at lure på udenlandske hjemmesider for at hente inspiration, i USA f.eks. har de laaaang tradition for at fise rundt og lave sjov i bl.a ørken og steppe-områder, på motoriserede gokarts. De har også mange erfaringer med at bygge de såkaldte "dune-buggies" med bl.a store racermotorcykel- og kæmpe V8 bilmotorer på.

Der er den her ene hjemmeside jeg personligt læser en del på: www.gokartforums.com
Det er basalt set, bygget op på samme måde som lav-det-selv.dk, men handler udelukkende om gokarts og da det er en (vidst nok) amerikansk side, skriver alle på engelsk, men er Du lidt en haj til engelsk, er der VILDT meget godt "snak" at finde der.

Mandschauvinisme er roden til alt ondt !

Faktisk er der kun én ting der er værre end mandschauvinister: Kællinger der ikke gør som der bliver sagt  ;o)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis