Kuldebro i ydermur, har lavet hul men kan ikke finde fejl

Jeg flyttede ind i mit hus for et år siden og bemærkede en plet i soveværelset hvor tidligere ejers seng havde stået. Pletten føles kold når det er vinter og den er vokset 4 cm i diameter på et år. Pletten vokser kun når det er koldt udenfor.

Jeg har haft en forsikringsmand, VVS mand og tømrer på sagen og de mener alle at det er en kuldebro. Fyret taber ikke vand og pletten kommer ikke når det regner.
De anbefalede at jeg skulle fjerne nogle sten når det blev varmere og kigge ind i muren.

Nu har jeg fjernet stenene, men synes ikke der er noget alarmerende, men jeg har heller ikke et trænet øje.

Muren er ikke våd og det ville jeg have gættet på hvis det var vandintrængen udefra, for det har regnet godt i denne uge.

Der var en klat jord imellem murstenen på størrelse med en halv lillefingernegl og det føltes fugtigt, men der er ikke hul i fugen imellem murstenene hvor det sad.

Pappet i bunden buler godt nok en lille smule imod fundamentet, men kan det virkelig give problemet?

Fugen mellem gasbeton og tagpap mangler lidt mørtel ind mod isoleringen, kan det give mit problem?

Hvad kan problemet ellers skyldes?

Link til bedre billeder:

Billede 1

Billede 2

Jeg flyttede ind i mit hus for et år siden og... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er meget lidt fugt, så gulvet har slet ikke kunne modtage det. Det er tapetet som har suget det fugt der er kommet af kuldebroen. Fugten er også kun kommet når det er vinter og kuldebroen er aktiv.
Pletten har udvidet sig med 4 cm i diameter over 1 år og det er ikke ret meget.
Isoleringen er helt tør.

Hvad kan man gøre meed det murpap som buler?

Jeg havde tænkt mig at fylde mørtel op så der ikke er noget indhak imellem selve gasbeton stenen og murpappet.
For det er klart en fejl det sted. Men så har jeg også bulen hvor murpappet rejser isloleringen en smule, hvordan fjerner man sådan en bule i murpap?

Kan man måske forestille sig at man kan presse bulen flad med flamingo?
Eller er der helt lige meget med en bule ved isoleringen. Den danner jo en luftbobbel imellem fundament og isolering.
Vi har intet op ad væggen. Pletten var der da vi købte huset, men havde været skjult af tidligere ejers store seng.

Pletten er blevet større henover vinteret, men bliver ikke større når det er varmt udenfor.
Jeg har nu talt med nogle flere mennesker...

Forslaget lyder på at jeg skal prøve at varme murpappet op med en varmepistol og trykke det fladt.

Jeg skal også placere en flamingo klods som kan blive ved med at trykke murpappet ned og herefter fylde godt op med glasuld og lukke hullet.

Lyder det fornuftigt?
Er det et fugtigt område I bor i? Jeg tænker på gammel mose eller blot lavtliggende areal ift omgivelserne, så jordbunden er meget våd.
Hvis ja, er et omfangsdræn måske en option.

Det billede med det opbulede murpap ser meget sært ud, men jeg kan slet ikke begribe at opstigende fugt skulle kunne ødelægge murpappet på den måde, hvis ikke det er fordi pappet fra start har været defekt og ikke tæt, som man forventer.

Var det min væg, ville jeg ikke kunne leve med at have det hul stående åben ud i al fremtid! :)
Jeg ville lægge nyt pap, mure nogle nye lecablokke i (De suger ikke på samme måde som gasbeton)
Pudse og tapetsere og så se, hvad der sker.

Håber vi får resultatet, om ikke andet så til næste forår! :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Der er ikke vådt i jorden og det er ikke vådt inde i hullet.

Men pletten er kommet af en kuldebro og det er spørgsmålet om hvordan jeg får lukket denne kuldebro effektivt.

Jeg tror ikke lecablokkene vil gøre nogen forskel, da gasbetonen ikke er våd.

Problemet er at når væggen er lukket og værelset er gjort i stand, så skal jeg have et skab stående op ad den væg, så jeg kan ikke komme ind og efterkontrollere om problemet er løst.

Jeg ved godt at man ikke må sætte skabe op ad en ydermur, men jeg havde planlagt at lave 10 cm afstand fra skabet ind til væggen, så der er luft nok.

Vil der være andre ting som jeg kan gøre for at det bliver optimalt?
Skal man evt. lægge isolering ind imellem skab og væg på de 10 cm?
IMG_3139.JPG på dette billede ser det ud til at du har en misfarvning af murpappet - er det rigtigt?

Den mørtel der er i revnen er den også misfarvet?

Er der vådt under murpappet, det ser noget mærkeligt ud med den udskærring/revne - læg noget køkkenrulle/toiletpapir ind og se om det suger fugt.
Jeg må sige, at min fantasi ikke rækker til at forestille mig, hvad der skulle kunne danne den kuldebro, når du ikke fandt en stor klump mørtel. En lille klump jord, kan da ikke betinge en sådan kuldevandring.
Efter min beskedne og irrelevante mening, må det være opstigende fugt fra soklen, som har kunnet trænge igennem noget defekt murpap.
Fordi leca ikke befordrer fugt og ikke samler fugt på samme måde som gasbeton, ville jeg anvende lecablokke til reparationen, selvfølgelig med frisk murpap mod soklen.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg ved godt at de er et år gammel tråd, men jeg ville lige følge op med en status på problemet.

Vi har nu været igennem et vådt efterår og en meget kold vinter og det lader til at jeg har fået løst mit problem.

Jeg har varmet murpappet op og presset det fladt, så bulen er forsvundet, så har jeg sat et stykke flamingo i spænd over murpappet, så det ikke kan rejse sig igen. Efterfølgende er der fyldt op med isolerings uld og hullet er blevet lukket.

Der har ikke været nogen form for kuldebro eller fugt og væggen har faktisk føltes varmere at røre ved, hvor hullet har været end resten af væggen. Så jeg tror problemet er løst.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis